Det er en uskreven regel, at avisernes anmeldere skal udvise en udvidet bevågenhed over for debutanter. De skal lytte nøje til de nye forfattere og byde dem indenfor i bøgernes verden. Det behøver man ikke med Anna Møller. Hun står der allerede i fuld figur.
Når man læser sig ind i hendes novellesamling, fornemmer man det umiddelbart. Her skrives med sikkerhedens selvfølgelighed.
Anna Møller, som tillige er anmelder her på avisen, udnytter den sene debutants fordel til fulde. Hun er vel som de fleste andre forfattere inspireret af forbilleder, men hun har ikke desto mindre skrevet sin egen markante stemme frem. Og det er afgørende for en ny forfatter.
Møllers noveller udspiller sig vidt forskellige steder i verden fra sydtyske Schwarzwald over Lago di Garda til de store nordamerikanske landskaber.
Hun præsenterer os for en forbløffende flerhed af geografiske og psykologiske perspektiver.
En af novellerne handler om den amerikanske journalist Cameron. Han havde engang så store drømme om at slå sit navn fast i skriften. Nu brænder han op indeni af fortvivlelse. Han har ofret alt andet væsentligt i sit liv for at satse på en karriere, der aldrig indfriede hans grandiose forventninger, men i stedet er kulmineret i massive mængder af uautentisk petitjournalistik på avisen The Central Daily.
Han er på en brændende varm dag blevet sendt ned i avisens gamle arkiv. Set fra hans perspektiv er arbejdsopgaven under hans værdighed. Han skal lede efter kildemateriale til en gammel historie, men øjner nu til sin egen overraskelse det store scoop, han altid har længtes efter.
En ung mand druknede øjensynligt under mystiske omstændigheder i Puerto Rico-graven. Og en meget rutineret dykker, der efterfølgende forsøgte at bjerge hans lig, forsvandt også pludseligt. Den uopklarede sag spidser voldsomt til, efterhånden som vores hovedperson, der også er novellens delvis upålidelige fortæller, graver sig ind i arkivet.
Han opdager til sin store forbløffelse, at journalisten, som dækkede sagen, omkom under en brand. Det virker bizart. Kan Cameron mon nå at redde sin ære ved at løfte den gamle historie op på ny, eller er han allerede gået alt for vidt i sin dybe desperation over sit angiveligt fejlslagne liv? Og hvor dybt stikker Camerons upålidelighed egentlig?
Det mest fascinerende ved novellerne er Anna Møllers dans med de ubestemte elementer.
I alle handlingsforløbene mangler vital information, som læseren nærmest pisker af sted over siderne for at nå frem til. Vi får dem bare sjældent. I stedet efterlades man med en rugende gåde. Man sidder tilbage med en oplevelse af forundring.
Novellerne efterlader et tomrum af potentiel betydning i ens bevidsthed. En eksistentiel rest.
Der er en sprudlende friskhed over teksterne, der ikke desto mindre fremstår nøje gennemarbejdede, når man undersøger dem mere grundigt. Som forfatter fremstår Anna Møller på en gang bevidst og imødekommende over for sin læser. Her kan alle være med. Det er ikke svært at læse, men det er udfordrende og nagende noveller. Nagende på den herlige måde. Efter endt læsning ser man allerede frem til anden gennemlæsning. Her er meget at komme efter. Det er nu, det hele begynder.