Prøv avisen

Instagram rykker ind på billedkunstmarkedet

23-årige Mathilde Vesterskov begyndte for et år siden at male såkaldte ’en-stregs’-malerier. I dag er de så populære på Instagram, at hun ikke behøver arbejde ved siden af sit studie. Foto: Mathilde Vesterskov

Kunsten har fundet vej til det sociale medie Instagram, hvor mange millioner brugere dagligt har adgang til fotografier af kunst. Eksperter mener dog ikke, at man kan kalde foto-applikationen et decideret marked for køb og salg af kunst

23-årige Mathilde Vesterskov fra Aarhus har malet, så længe hun kan huske. Hun har brugt kunsten som et personligt frirum, hvor tanker og penselstrøg er flydt sammen. For et år siden tog hun et billede med sin mobiltelefon af et sine malerier, som hun delte på den visuelle foto-app Instagram. I løbet af en enkelt dag modtog hun så mange interesserede henvendelser, at hun havde svært ved at slippe tanken om at gøre hobby til virksomhed.

”Jeg begyndte at male nogle helt enkle billeder. Sort streg på hvidt papir. Min ambition var i virkeligheden bare at male et billede til mit soveværelse, fordi jeg har det med at blive træt af min indretning. Jeg havde set andre, der lavede ’enkeltstregs-tegninger’ på de sociale medier, og jeg syntes, stilen var rigtig fin og simpel. Samtidig tænkte jeg, ’det der kan jeg selv lave’,” fortæller hun om den stilart, der i dag er kendetegnende for den unge kunstners malerier.

Al Mathilde Vesterskovs tid går med at male, når hun ikke passer studiet i Kolding, hvor hun læser til entreprenør og designmanager.

Hun kan uden problemer leve af overskuddet fra de mange malerier, hun sælger til en kundegruppe, som hun sjældent møder ansigt til ansigt.

Søger man på hashtagget (et tegn, der på sociale medier bruges til at kategorisere indhold) ”art” på Instagram dukker ikke færre end 462 millioner relaterede billeder op. Det er alt fra etablerede kunstnere til gallerier og private, der deler billeder af eller om kunst. En af de mange brugere, der benytter sig af hastagget, er netop Mathilde Vesterskov. Og for hende er Instagram en oplagt markedsplads.

”Nogle gange går der kun 30 minutter, fra jeg har malet et maleri færdigt, til jeg har solgt det via min Instagram,” fortæller hun.

Caroline Bøge, der er kunstrådgiver og ejer af firmaet 2112 Art Advisory, hjælper kunstinteresserede privatpersoner og virksomheder med at købe kunst.

Hendes erfaring er, at Instagram er et nyttigt vindue til at vække potentielle køberes interesse for en given kunstner.

”Men jeg har aldrig oplevet at sælge et værk for en kunstner direkte fra Instagram, uden at kunden har set værket i virkeligheden først. Det sker efter min erfaring kun i tilfælde, hvor folk kender et kunstnerskab indgående. Men Instagram kan være indgangen til en relation. Jeg har oplevet, at helt fremmede ringer, fordi de har set et opslag og gerne vil vide mere – og så kan man jo tage den derfra,” siger hun.

Noget, der lader til at være afgørende for, om man kan tage den fysiske fremvisning af malerier ud af salgsligningen, er kunstens prisniveau og ikke mindst ”projekt”.

”Der er forskel på at købe en kjole på nettet og på at købe et kunstværk, der typisk har et helt andet prispunkt. Jeg advokerer for, at man ikke bare køber noget, der ser pænt ud, og knalder det op på væggen. Det handler også om, hvorfor kunsten er interessant, og hvad kunstnerens generelle projekt er. Det er nogle helt andre dynamikker, man lægger vægt på, når man sælger kunst set i forhold til alt muligt andet, der bliver solgt for at se pænt ud og matche i hjemmet,” siger hun og fortæller, at hun som kunstrådgiver vægter at formidle kunstnerens praksis og det potentiale, der ligger ud over det dekorative.

”Der skal helst være lidt modstand, for det genererer refleksion, og det kan man ikke bare gøre med ’snapshots’ på Instagram,” slår Caroline Bøge fast.

Ikke desto mindre er kunstrådgiveren begejstret for Instagram som en aktør, der kan skabe opmærksomhed omkring kunst i alle afskygninger. Det gælder blandt andet i hendes eget arbejde, som hun formår at promovere gennem en professionel Instagram-profil.

Når Mathilde Vesterskovs og Caroline Bøges erfaringer peger i forskellige retninger, kan det skyldes, at der er forskel på, hvilke kunstarter der har salgspotentiale på Instagram. Det mener Lotte Philipsen, der er lektor i kulturhistorie på Aarhus Universitet.

”Det er faktisk lidt paradoksalt, for Instagram er baseret på digital teknologi, der jo kan en hel masse ud over det visuelle. Og rigtig meget af samtidskunsten arbejder netop på en måde, der ikke nødvendigvis er fokuseret på det visuelle som det primære. Derfor kan man sige, at Instagram ikke nødvendigvis passer særlig godt sammen med meget af den nyere samtidskunst, men i stedet med traditionel kunst som tegning og maleri. Instagram er nemlig, når alt kommer til alt, lagt an på det, der umiddelbart er visuelt appellerende og todimensionelt,” forklarer hun og peger på, at også priser kan være afgørende for, om kunst sælges på det sociale medie.

”Meget af den tunge, avancerede samfundskunst henvender sig til de kapitalstærke samlere eller museer. Og de finder ikke deres værker på Instagram, de er ude på kunstmesser, på gallerier og atelierer,” siger lektoren.

Hun afviser dog ikke ubetinget Instagram som et nyt kunstmarked, for platformen skaber ifølge Lotte Philipsen nye købsmuligheder for private, der ikke nødvendigvis er kunstkendere.

Også på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler fylder sociale medier som Instagram stadig mere i mange kunstelevers praksis. Det fortæller Henriette Heise, der er professor og studieleder.

”Vi er opmærksomme på, at vi gerne vil hjælpe vores elever med at tænke i, hvordan de kan overleve rent økonomisk, men at benytte sociale medier er selvfølgelig bare en af måderne. Generelt fylder de sociale medier mere, ikke nødvendigvis som et marked, men som en del af de studerendes praksis og som en platform, hvor de kan vise, hvad de arbejder med,” siger hun.

Professoren understreger dog samtidig, at man fra uddannelsesinstitutionens side ikke decideret opfordrer nogen til at lave en Instagram-profil, men at det sociale medie er noget, man taler om.

For erfarne kunstsamlere skal der formentlig mere til end et fotografi af et maleri, når den store tegnebog skal op af lommen. Men for ganske mange danskere er kunst noget, der kan erhverves online. Mathilde Vesterskov oplever sjældent, at hendes kunder har behov for at se de malerier, de køber, før salget går igennem.

”De fleste stoler på det, de ser på min profil. Kun to til tre gange har jeg oplevet, at en kunde er kommet forbi for at se maleriet, før personen har købt det,” forklarer hun.

Den unge kunstner har en idé om, at hendes succes kan være på lånt tid.

”Jeg tror, at de billeder, jeg maler lige nu, har ramt en tendens. Noget, der er på mode, som jeg har ramt helt rigtigt. Det er simpelthen bare timing på markedet, og det er aldrig til at vide, om min stil går af mode i morgen,” siger hun.

Uanset moden kan den unge kunstner i disse tider sælge malerier til priser der går fra 499 kroner til 2800 kroner.

Selvom Mathilde Vesterskov sjældent møder sine kunder personligt, ved hun hvem de er. De følger nemlig hendes profil ”bymathildevesterskov” på det visuelle sociale medie Instagram. Det er både unge og ældre, der er interesserede i den unge malers værker - og primært er det kvinder, kan hun afsløre. – Foto: Mathilde Vesterskov
23-årige Mathilde Vesterskov begyndte for et år siden at male såkaldte ’en-stregs’-malerier. Foto: Privatfoto