Tegnede fortællinger indfanger flugt og splittelse

I den tyske digter og politiske flygtning Bertolt Brechts gamle kunstnerrefugium ved det sydfynske øhav har fem af Danmarks mest kendte tegnere skabt en antologi om flugtens strande og have.

I forbindelse med Svendborg Graphic-festival har fem danske tegnere skabt antologien ”Uledsaget”. Den fortæller om flugt, splittelse og liv defineret af landegrænser og linjer. Tegningen her af Lars Hornemann stammer fra antologien.
I forbindelse med Svendborg Graphic-festival har fem danske tegnere skabt antologien ”Uledsaget”. Den fortæller om flugt, splittelse og liv defineret af landegrænser og linjer. Tegningen her af Lars Hornemann stammer fra antologien.

”Jeg kan ikke længere huske, præcist hvordan jeg er endt her, kan kun huske, at der går en linje gennem alting.”

Sådan skriver tegneren Halfdan Pisket i fortællingen ”Linien” i tegneserieantologien ”Uledsaget”, som netop er udkommet.

”Linien” er en fortælling om to 13-14-årige brødre og deres flugt fra Somalia til Danmark. Om et ar, der løber fra håndfladen op langs armen, der hvor glasskårene ramte, da bomberne slog ruden ind i deres hjemby i Somalia. Dette ar er ”starten på det hele”, skriver Halfdan Pisket. En øm rød linje, der løber hele vejen gennem et 14-årigt liv defineret af linjer, landegrænser og flugt.

”Historien handler om deres tid med at krydse havet mellem Grækenland og Tyrkiet, om at være fattig i Tyskland, uønsket i Grækenland og nærmest kunne tysk bedre end somali, fordi de fire år, de tilbragte i Tyskland, føltes nærmest permanente,” fortæller Halfdan Pisket.

Svendborg Graphic har som den første danske festival, der hylder tegneserier, spil og animation i et samlet univers, netop været afholdt.

Som optakt til Svendborg Graphic inviterede festivalen i efteråret fem af Danmarks mest kendte tegnere til at opholde sig en uge i den tyske digter Bertolt Brechts tidligere hus i udkanten af Svendborg. Her besøgte de ad flere omgange en gruppe unge, uledsagede asylansøgere på Ollerup Asylskole, som fortalte deres historier om bomber, skyderier, forfølgelse og tvungen træning som børnesoldater i Irak, Afghanistan og Somalia, fortæller projektleder for festivalen Maja Lisa Hansen.

”Vi ville gerne integrere drengene fra Asylskolen i festivalen og give dem en stemme i en debat, hvor de ofte risikerer at drukne. Mediet grafiske noveller og tegneserier kan noget i forhold til at fortælle menneskelige historier, fordi det visuelle udtryk giver fortællingen et andet udtryk og når ind til mennesket bagved på en helt anden måde,” siger hun.

Ophavsstedet til antologien er ikke tilfældigt. Den tyske digter Bertolt Brecht fandt sit refugium i huset, da han selv var politisk flygtning fra det nazistiske styre i Tyskland i 1933-1939.

Her skrev han Svendborg-digtene fra huset ”under det danske stråtag”, der sætter ord og billeder på en verden af brændende bøger, censur og forfølgelse. På den måde var det lavloftede stråtækte bindingsværkshus unikt kvalificeret som ramme om asylansøgernes fortællinger, siger Maja Lisa Hansen.

Antologien indledes med Bertolt Brechts digt fra 1939: ”Flygtet ind under det danske stråtag, venner. Følger jeg jeres kamp. Her sender jeg nu som så ofte før et par ord, opskræmt af blodige syner over sund og løvværk.”

”I digtet taler Bertolt Brecht selv om kontrasten mellem at sidde i de idylliske rammer og stadigvæk tænke tanker om en krig, der finder sted langt væk,” siger Maja Lisa Hansen.

”Bertolt Brecht var politisk flygtning på samme måde som drengene fra Ollerup Asylskole var på flugt. På den måde dannede huset en fin rammefortælling om antologien.”

Udgangspunktet var, at de fem tegnere skulle skrive og tegne i Bertolt Brechts hus, fortæller Halfdan Pisket. Men mange af samtalerne kom ikke til at handle om krig, ar og flugt, men snarere om at være ung i Danmark og om drengenes drømme og tanker.

En aften blev tegnerne inviteret ud til drengenes bosted, fortæller han. Der sad fire drenge udenfor og røg vandpibe og studerede stjerner ud fra et stjernekort, mens de hørte højlydt dansk rapmusik. Mens han sad sammen med dem, spurgte tegneren, hvad deres bedste minde var, og de fortalte om en middag en aften i Tyskland, hvor hele familien var samlet.

”Jeg synes, det var rørende… Det sætter ens egen situation i perspektiv, når man først hører deres historier fra et helt liv på flugt og bagefter tager tilbage til det her hus med den fine udsigt og videre tilbage til sit liv i København,” siger han.

”Man husker tilbage på dengang, man selv var 14 år, og hvad man havde oplevet på det tidspunkt i sit liv. Det bedste minde, de har, oplever vi i Danmark nærmest hver eneste dag. Men alligevel er de her drenge glade og har mod på livet. Det er nærmest ikke til at bære.”

Ligesom kontrasten mellem krig og fred i Bertolt Brechts digte er kontrasterne store i ”Uledsaget”. I Bertolt Brechts hus ned til sundet i Svendborg har tegneren Tom Kristensen tegnet et andet hav, hvor de unge asylansøgere mistede deres telefoner, mens andre mistede livet.

Og i det lille hvide bindingsværkshus ved stranden i Svendborg har tegneren Lars Hornemann tegnet en anden strand frem: Det koster 1000 dollars at blive sejlet over til denne strand, skriver han.

”1000 dollars for at falde over bord, fordi der er for mange. 1000 dollars for at drukne. 1000 dollars for at blive skyllet i land.”

Lars Hornemanns tegnede fortælling om en 17-årig irakisk asylansøger slutter med et billede delt i to: Et Irak tegnet i dystre farver mod de gyldne marker i Danmark. “Jeg er et splittet menneske,” skriver han om den irakiske asylansøger, der på samme tid går gennem det idylliske Sydfyn og det sønderskudte Irak.