Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

En original Kong Arthur

Bøger: En af de helt grundlæggende tekster fra 13. århundrede til legenden om Kong Arthur foreligger nu i en forbilledlig dansk oversættelse

Sagnkredsen omkring kon Arthur og hans riddere om det runde bord er en engelsk specialitet, vel næsten den engelske grundfortælling om ridderskab, ædelmodighed og den besværlige kærlighed. En del af fortællingerne kredser om jagten på den hellige gral - deraf udtrykket: Den hellige gral er vel forvaret! Men centralt står også kærlighedshistorien mellem Arthurs dronning Gueniévre og den største af alle riddere Lancelot.

Middelalderen igennem vokser fortællingerne til en hel cyklus, idet både anonyme og navngivne forfattere føjer deres til. Og det fortsætter op igennem århundrederne. I 1800-tallet opdager Wagner fortællekredsen, Tennyson digtede idylliske viktorianske vers, og Mark Twain skrev den ironiske og stærkt satiriske roman »En Yankee ved kong Arhurs hof«. Også i 1900-tallet skrives der Arthur-fortællinger. T.H. White fabulerede lystigt - og leverede grundfortællingen til Disneys tegnefilm »Da kongen var knægt«. Marion Zimmer Bradley præsterede en feministisk og næsten new age-agtig historie i »Tågerne om Avalon«. Og så er film, tv-dramatiseringer og musicals slet ikke nævnt. Men det bør så også lige nævnes, at både J.R.R. Tolkien og J.K. Rowling har lånt troldmanden Merlin til henholdsvis Gandalf og professor Dumbledore. Nåja, Tolkiens konge Aragorn er også inspireret af Arthur - dog uden dennes iøjnefaldende svagheder.

Og så var anmelderen lige ved at glemme sin egen favoritfortælling. John Steinbecks ufuldendte »Kong Arhur og hans ædle riddere«, som han skrev så sent som i 1959, og som blev udgivet efter hans død. Her fortæller en stor digter både med kærlighed til de gamle fortællinger og en humoristisk tone, der holder tragedien i ave.

Nu foreligger en af de helt grundlæggende tekster om Arthur og Co. i en forbilledlig dansk oversættelse. Teksten er anonym fra det 13. århundrede - og er afslutningen på eventyret om Arthur med hovedvægten lagt dels på kærlighedsforholdet mellem Lancelot og dronningen, dels på Arthurs skæbne: at dø i kamp med sin søn, Mordred, som han jo ved magi har fået med sin halvsøster Morgan. Efter Arthurs død bliver dronningen nonne, og vi hører også om Lancelots død som eneboer - omtrent - hos en eremit i skoven, hvortil han trækker sig tilbage.

Oversætteren Kajsa Meyer præsenterer kort hele den middelalderlige sagnkreds og de mange manuskripter og karakteriserer fortællestilen: »Den nutidige læser må ej heller forvente at finde den flerstemmighed, som kendetegner den moderne roman. Hovedpersonernes udsagn og handlemåde karakteriserer dem hver især, men deres måde at tale på er ikke differentieret: De taler alle sammen ens, og deres indre tanketale er kun sporadisk og lidt primitivt antydet.« Til gengæld er der et solidt flow over handlingen. Stilen er selvfølgelig »høj« og ædel, men man kan ikke sige, at der ikke sker noget. Dels slås man både - om jeg så må sige - for alvor og til turneringer, dels er luften tyk af intriger. Der sladres og lægges forræderiske planer. Og man fornemmer en skæbnestruktur, som på sin vis er meget moderne: Personerne falder som følge af deres egne handlinger - eller mangel på samme. Og så må de gøre bod, dels ved at gå den visse død i møde, dels ved at henfly til Guds nåde.

Kajsa Meyer oversætter den originale fortælling til en sval og letløbende prosa, som er en fornøjelse at læse. Et person- og stedregister hjælper til at holde rede på den ikke ukomplicerede handling! Faktisk er man flere gange ved at glemme, at det er en roman fra 1200-tallet, man har for sig. Jeg tror, »Kong Arthurs død« skal stå ved siden af Steinbeck på reolen!

Kong Arthurs død - en fortælling fra det trettende århundrede. Oversat og udgivet af Kajsa Meyer. 278 sider med noter. Museum Tusculanums Forlag.

kultur[AT]kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Sagnkongen Arthur og ridderne om det runde bord er skildret i den såkaldte Arthurdigtning. Sidst i 400-tallet var der muligvis en historisk Arthur, der ledede briternes forsvarskamp mod angelsaxerne, men sagnet om Arthur inddrog eventyrlige og mytiske træk. Arthurdigtningen slog igennemi litteraturen i 1100-tallet på både engelsk og fransk og spredte sig senere til store dele af Europa, hvor sagnet blev gendigtet i mange varianter. Myten om Kong Arthur siger, at han vil vende tilbage for at redde sit land, hvis det kommer i nød - ligesom myten om vor egen Holger Danske.