En overset søforklaring

Ny bog fortæller historien om en af danmarkshistoriens største katastrofer, Holmenkatastrofen, der fandt sted i København en novembernat i 1951 under den kolde krig

Den 23. november 1951 udbrød der brand i et armeringsværksted på Holmen. Brandfolkene der ankom kort efter, var ikke klar over at værkstedet var en højeksplosiv brandfælde fyldt med miner, og den efterfølgende eksplosion kostede 16 menneskeliv. –
Den 23. november 1951 udbrød der brand i et armeringsværksted på Holmen. Brandfolkene der ankom kort efter, var ikke klar over at værkstedet var en højeksplosiv brandfælde fyldt med miner, og den efterfølgende eksplosion kostede 16 menneskeliv. – Foto: .

En kæmpe ildsøjle oplyste den 23. november 1951 den københavnske nattehimmel og blev efterfulgt af et øredøvende brag fra flådestationen på Holmen. Hvad der begyndte som en uskyldig brand i et træskur, udviklede sig til en af de største katastrofer i Danmark under den kolde krig. I en ny bog fortæller Sune Wadskjær Nielsen, cand.mag. i historie og religion, historien om Holmenkatastrofen, som den blev døbt, og hvordan Den Kolde Krig tog den danske regering og forsvaret på sengen.

Ifølge bogens forfatter var den danske regering efter Anden Verdenskrig opsat på at indtage en mere neutral position. Det var tid til at koncentrere sig om Europas genopbygning. Det var først efter det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948, at det gik op for de danske politikere, at den kolde krig var en reel trussel for landet. At militære styrker i Østtyskland, Polen og Sovjetunionen blev trænet til at invadere Danmark, hvis det blev nødvendigt.

Regeringen fik travlt med at indgå alliancer og opbygge et forsvar mod truslen fra Øst. Midlet blev søminer, et fattigmandsvåben med stor effekt. De kunne sænke potentielle invasionsskibe fra Østersøen.

Det danske forsvar fik søminerne fra blandt andet USA, men i en sådan hast, at der ikke var mandskab eller ressourcer til at tage hånd om minerne. De skulle både efterses og klargøres, og der var ikke råd til ordentlige faciliteter. Derfor blev det i et kakkelovnsopvarmet træskur på Holmen i København, at søværnets folk knoklede med minerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sikkerheden led under den hast, som forsvarsopbygningen havde. Det gik i høj grad ud over sikkerheden, fortæller Sune Wadskjær Nielsen.

Eksempelvis blev brandvæsenet aldrig orienteret om, at der i det brændende skur lå 11 ladte søminer med i alt 4,7 ton sprængstof. Hvad man anså for en harmløs rutineopgave eksploderede pludselig med en sådan kraft, at søværnets område forvandledes til en krigsskueplads. I en radius af flere kilometer væk fra eksplosionen knustes tusindvis af vinduer. 11 brandmænd, tre falckreddere og to mænd fra søværnet blev dræbt. 62 mennesker blev såret.

Sune Wadskjær Nielsen har skrevet bogen, fordi han mener, at Holmenkatastrofen er en overset begivenhed i dansk koldkrigshistorie. Dette til trods for dens omfang og til trods for at den måske kunne have været undgået, hvis man havde taget sikkerheden alvorligt. Man vægtede truslen fra Øst højest. Under den efterfølgende retssag, hvor seks officerer fra søværnet var under anklage, forklarede en af dem, at forsvarets ledelse under alle omstændigheder havde prioriteret at få minerne klar i en fart, også selvom man havde kendt til den store sikkerhedsrisiko og de håbløse arbejdsforhold.

Bogen "Holmenkatastrofen" er netop udkommet og kan købes på Marinens Bibliotek på Holmen i København. Den forventes snart at være i boghandlen.

duus@kristeligt-dagblad.dk