Kristen palæstinenser: Religion er væsentlig årsag til hårdknude

Raja Shehadeh skriver vedkommende og reflekteret om at vokse op som kristen palæstinenser på Vestbredden

Sideløbende med beskrivelsen af det komplicerede forhold mellem far og søn giver forfatteren et indblik i et liv, der leves under vanskelige forhold på Vestbredden under den israelske besættelse. -
Sideløbende med beskrivelsen af det komplicerede forhold mellem far og søn giver forfatteren et indblik i et liv, der leves under vanskelige forhold på Vestbredden under den israelske besættelse. - . Foto: AFP Photo/David Furst.

Raja Shehadeh: Som fremmede. Oversat af Kristen Lausten Boeskov. 301 sider. 249,95 kroner. Forlaget Vindelsti.

Som palæstinensisk advokat og menneskerettighedsforkæmper kender Raja Shehadeh forholdene i Ramallah indefra, og han har skrevet flere bøger om hverdagsliv og manglende retssikkerhed på den besatte vestbred. En af dem foreligger nu endelig på dansk. Her ser forfatteren den nuværende situation i historisk belysning og kobler den sammen med en personlig beskrivelse af forholdet til sin far, en kontroversiel skikkelse på Vestbredden. Resultatet er en vedkommende og væsentlig bog.

Raja Shehadeh tager udgangspunkt i sine oplevelser som barn af en kristen, palæstinensisk familie, der flygtede fra det daværende Jaffa efter oprettelsen af Israel i 1948. Byen blev stående i familiens bevidsthed som det tabte paradis, og det prægede Rajas opvækst. Faderen var en anerkendt advokat, der efter flugten praktiserede i Ramallah, først under jordansk myndighed og efter Seksdageskrigen i 1967 under israelsk.

For Raja var forholdet til faderen allerede tidligt konfliktfyldt. Han beundrede ham og anglede efter hans opmærksomhed, men blev mødt af afstand og tavshed.

Faderen var optaget af sit arbejde og følelsesmæssigt tilknappet, men som advokat modig og initiativrig, Han havde politiske visioner og var ikke bange for at lægge sig ud med andre. Tidligt blev han klar over, at forholdet til besættelsesmagten skulle løses politisk gennem oprettelse af et selvstændigt Palæstina til gengæld for en anerkendelse af Israel. Det bragte ham på kollisionskurs både med israelske politikere og palæstinensiske grupper som PLO, der nægtede at anerkende en besættelsesmagt.

Også som ung havde Raja svært ved at finde sine egne ben at stå på i forhold til den kontroversielle far. Da Raja selv blev advokat, forstærkedes afstanden imellem dem, ikke mindst på grund af Rajas arbejde med at dokumentere overgreb på menneskerettighederne i de besatte områder gennem sin organisation, al-Haq. Et initiativ, faderen misbilligede, fordi det kunne formindske det diplomatiske forsøg på at skabe en tostatsløsning.

I 1985 blev faderen myrdet, og mordet forblev uopklaret i mange år. Først i anden udgave af bogen fra 2009 kunne forfatteren i en efterskrift afsløre morderen og motivet, der var økonomisk, men også hvorfor efterforskningen havde trukket i langdrag. Ifølge Shehadeh blev opklaringen forhalet af israelsk militær, fordi morderen var kollaboratør og derfor værdifuld for besættelsesmagten.

En sådan mangel på retssikkerhed er ifølge forfatteren symptomatisk for forholdene på Vestbredden. Sideløbende med beskrivelsen af det komplicerede forhold mellem far og søn giver han et indblik i et liv, der leves under vanskelige forhold.

Vilkårlige fængslinger og tortur, udbredt korruption og kraftig indskrænkning af indbyggernes bevægelsesfrihed er nogle af problemerne. Den voldsomme stigning i israelske bosættelser, blandt andet omkring Ramallah, har forstærket uligheden mellem israelere og palæstinensere og gjort sidstnævntes fremtidsmuligheder endnu vanskeligere og måske hele forestillingen om et selvstændigt Palæstina til en illusion.

I en slutkommentar langer Raja Shehadeh ud efter religionerne som væsentlig årsag til den hårdknude, forholdet mellem israelere og palæstinensere er havnet i. Han ser religiøs fanatisme på både muslimsk og jødisk side, men betoner selv nødvendigheden af sekulære og demokratiske statsdannelser.

”Som fremmede” er både et ærligt og forsonligt portræt af en far, der var politisk klarsynet, men manglede forståelse for det nære, og en politisk stemme, der insisterer på refleksion og dokumentation og derfor ikke altid bliver hørt.