En prisvinder på podiet

Timingen var perfekt, da DR Koncerthuset for anden gang i denne sæson havde besøg af Leonidas Kavakos, skriver Kristeligt Dagblads anmelder

Få dage inden koncerten var det blevet bekendtgjort, at den græske violinist og dirigent Leonidas Kavakos får tildelt Léonie Sonnings Musikpris i 2017. Arkivfoto.
Få dage inden koncerten var det blevet bekendtgjort, at den græske violinist og dirigent Leonidas Kavakos får tildelt Léonie Sonnings Musikpris i 2017. Arkivfoto. . Foto: Georg Hochmuth/EPA.

Timingen var perfekt, da DR Koncerthuset for anden gang i denne sæson havde besøg af Leonidas Kavakos. Få dage inden koncerten var det nemlig blevet bekendtgjort, at den græske violinist og dirigent får tildelt Léonie Sonnings Musikpris i 2017, og det er helt bestemt et forståeligt valg.

Den nu 48-årige Kavakos blev i 2014 kåret til Artist of the Year af det førende musiktidsskrift The Gramophone. Men han havde længe forinden fået sit gennembrud som en af verdens mest efterspurgte solister efter i en ung alder at have vundet Sibelius-konkurrencen i Helsinki og Paganini-konkurrencen i Genova. De seneste ti år har han desuden arbejdet som dirigent. Det begyndte nærmest som et tilfælde. Til det danske musikmagasin Klassisk har han fortalt, at han skulle turnere med Mozarts violinkoncerter sammen med Sándor Végh og Camerta Salzburg, men at Végh blev for syg til at kunne rejse: ”Pludselig arbejdede jeg med orkestret på en anden måde, og det kunne de lide. De bad mig om at blive deres 1. gæstedirigent, og det sagde jeg ja til.” Siden har han taget livtag med komponister som Brahms, Bruckner og Dvorák.

Koncerten i fredags blev indledt med Kavakos i dobbeltrollen som solist og dirigent. Stående foran DR SymfoniOrkestret ledte den høje mand med det skulderlange hår musikerne gennem en veltrimmet udgave af Mozarts tredje violinkoncert i G-dur fra 1775, et himmelsk værk, som Kavakos tolkede med både respekt og akkuratesse. Ingen outrerede tempovalg, ingen overdrevent heftige fraseringer, bare velgørende strømmende musik fra en genial 19-årig komponist.

Efterfølgende viste han sig at have et lige så sikkert greb om et andet wienerklassisk værk, Haydns 83. symfoni, som i snart et par hundrede år har været kaldt ”Hønen” på grund af et sidetema i førstesatsen, der har noget kaglende over sig. Alle fire satser blev leveret sikkert, næsten for poleret. At der kan være mere drive og vildskab i Haydn, blev for øvrigt demonstreret lørdag eftermiddag, da amerikaneren Lawrence Foster på Frederiksberg dirigerede Copenhagen Phil i hans 94. symfoni.

Efter pausen var Richard Strauss' orkesterstykke fra 1889, ”Tod und Verklärung” (Død og forklarelse), eneste programpunkt. Der indtraf en usædvanlig episode ganske få sekunder inde i værket. Kavakos lod i irritation over en knitrende slikpose et sted i salen armene falde ned, musikken gik i stå, og man måtte lægge fra land på ny. Og efter en halv time nåede orkester og dirigent tørskoet i land efter at have ydet en imponerende præstation i det krævende og svulmende værk. Strauss' omstændelige slutning kan føles som et for langt tilløb, inden det symfoniske digt omsider når til vejs ende i den ”sky af vellyd”, som programmet havde stillet publikum i udsigt.

Leonidas Kavakos viste sig atter som en fremragende violinist og en kompetent, men en smule tør dirigent, der går yderst alvorligt til værks uden at have ret megen spræl i sin gestik eller vindende smil til musikere og publikum. Han får overrakt Sonnings Musikpris den 12. januar næste år i Koncerthuset, hvor priskoncerten med DR SymfoniOrkestret, ledet af dets kommende chefdirigent Fabio Luisi, helt usædvanligt vil byde på tre violinkoncerter på samme aften: Bach, Brahms og Alban Berg.

kultur@k.dk