En profet fra Norge fik folkekirken ned fra kirketårnet og ud i samfundet

Ny bog handler om det gammel kristne begreb sjælesorg, der i løbet af de seneste fire årtier har fået en kraftig revitalisering, blandt andet på grund nordmanden Tor Johan Grevbo

En profet fra Norge fik folkekirken ned fra kirketårnet og ud i samfundet
Foto: Eksistensen.

Det var som vand i ørkenen, da nordmanden Tor Johan Grevbo i 1985 blev inviteret til Aarhus for at holde forelæsninger om sjælesorg på Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet. Der viste sig at være en stor interesse for det gamle sjælesorgsbegreb. Grevbo kom med en nyfortolkning, der ramte noget i tiden. 

Det handler bogen ”Sjælesorg i bevægelse” om. Den består af en række artikler om sjælesorgens historie og teologien bag den, men først og fremmest om dens udvikling eller snarere dens afstøvning. 

Denne artikel er en del af en serie:
Omsorg for sjælen
Gå til seriesiden

Da jeg i starten af 1980’rne gik på pastoralseminariet i København havde sjælesorgen ikke meget plads. Samtaler med mennesker i krise fyldte ikke meget. Det lå ikke i tiden, at vi som præster skulle spille nogen rolle dér. Det var overladt til psykologerne. Det, der fyldte, var pædagogikken. Vi skulle jo undervise konfirmander. Da vi kom ud i embederne, var vi dårligt klædt på, når mennesker i krise, bankede på kirkedøren. Det har heldigvis ændret sig meget.

Bogens redaktører, sognepræsterne Lone Vesterdal og Thomas Gudbergen forstår sjælesorg som noget, der foregår under fire øjne, hvor en konfident og en sjælesørger taler sammen i en kirkelig kontekst. For mange danske præster, der interesserede sig for sjælesorg, kom nordmanden Grevbo til at spille en særlig rolle. Hans opfattelse af sjælesorg var, at sjælesørgeren ikke skal forklare, hvordan menneskets personlighed er, men forstå det, og så gå med det. Hans såkaldte viatoriske (via= vej) definition af sjælesorg slog an. Præsten skal være en medvandrer og en budbringer. En budbringer om Jesus Kristus.

I 1983 havde Grevbo skrevet bogen ”Det fir-foldige menneske”. Han kaldte den selv for et personlighedsspejl til brug for sjælesørgeren. Det var en åbenbaring for mange teologistuderende i Danmark. Her mødtes psykologien og teologien og dannede en ny sammenhæng. Det er følgerne af denne nordmands nærmest profetiske status, der skildres i ”Sjælesorg i bevægelse”.

Siden Grevbos første besøg i Danmark i 1985 er det blevet til mange, og udviklingen tog fart. Hvor der i begyndelsen af 1970’rne kun var en håndfuld funktionspræster (især sygehus- og fængselspræster) er antallet vokset til cirka 400 mellem 1970 og 2020. Der blev oprettet en lektorstilling i sjælesorg ved Teologisk Pædagogisk Center, der blev besat af Marianne Bach, der også er bidragyder i bogen, hvor hun fortæller om Grevbos betydning. Der kom en stille revolution i folkekirken ud af hans besøg i 1980’erne. Måske skulle man engang fortælle det til dem, der synes, folkekirken sover tornerosesøvn.  

Bogen er inddelt i fire afsnit. Et om Grevbo som lærer, et anden om sjælesorgen i sundhedssektoren, et tredje om sjælesorg i sogn og samfund og endelig et fjerde om de teologiske kilder for sjælesorgen. 

Interessant er det at læse om sjælesorgens ændrede stilling i sundhedsvæsenet. Sygehuspræsterne spiller i dag en større rolle end tidligere både som sjælesørgere for patienterne, men også som superviserer for personalet. Det er glædelig læsning. Også i samfundet er sjælesorgen anderledes til stede, for eksempel på nettet og i samspil med diakonien. Lidt vemodigt, men godt, er det at læse artiklen af den fornyeligt afdøde Bjarne Lenau Henriksen om bæredygtig sjælesorg. 

Sognepræsterne Lise Trap og Lone Vesterdal går på jagt i litteraturen efter spor af sjælesorg, og salmedigteren og kunsthistorikeren Lisbeth Smedegaard Andersen finder spor i billedkunstens verden. Det er som altid indsigtsfuldt og lærerigt at læse hende.

I det hele taget er bogen lærerig og meget anbefalelsesværdig, selvfølgelig især for teologistuderende og præster, men også for alle, der er engageret i den kirkelige kontekst, og præster for Vorherre er vi jo alle.

Lone Vesterdal og Thomas Gudbergsen (red.): Sjælesorg i bevægelse. 374 sider. 299,95 kroner. Eksistensen.