Han str som den modige partileder, der ikke var bange for at tale Roma midt imod, Roma vil her sige fagbevgelsens mgtige. Han str ogs som en politiker, der har vundet respekt for sin person og sin dygtighed langt ind i modstandernes rkker. Han str vel ogs som den, der som flge af sin handlekraft og beslutsomhed fr skyld for at vre lidt kynisk. Men han str frst og fremmest som en realpolitiker af betydeligt format.
Denne karakteristik af forhenvrende statsminister H.C. Hansen er genbrug fra Kristeligt Dagblads omtale af statsministeren ved dennes 50-rs-dag den 8. november 1956. Gengivet i Claus Bjrns store biografi, H.C. Hansen, der udkommer i dag. Fdselsdagsomtalen er formentlig skrevet af avisens davrende politiske medarbejder, Aksel Lassen, og begivenheden, der henvises til, er det politiske indgreb med ophjelse af et mglingsforslag til lov under den store arbejdskamp tidligere samme r.
Tidspunktet og karakteristikken er vigtige. Samme 8. november var hele verden i oprr efter Sovjetunionens undertrykkelse af opstanden i Ungarn. P sin fdselsdag mtte statsministeren, der jo ogs var udenrigsminister, over for Sovjets hervrende ambassadr beklage uroligheder ved den russiske ambassade aftenen fr. Efter at han samme dag i Folketinget havde kldt kommunisterne og Aksel Larsen grundigt af i en debat om den udenrigspolitiske situation.
Claus Bjrn prsenterer en strk og spndende bio-grafi og tidsskildring. Om-drejningspunktet er H.C. Hansens strke personlighed. rhusdrengen, der med syv rs skolegang som ballast havde placeret sig som Hans Hedtofts selvskrevne efterflger som Danmarks statsminister. Der str gnister fra siderne, nr Claus Bjrn tager til orde over for senere forbeholden bedmmelse - eller mske rettere n, Jens Otto Krags, hvis dagbger efter forfatterens mening i for hj grad har fet lov at st som den endelige karakteristik af H.C. Hansen. Han frte nemlig ikke dagbog.
Tidligt ind i politik
H.C. Hansen blev tidligt engageret i politik gennem Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Og han blev kendt som en dygtig, bde charmerende og, nr det bd sig, skarp taler og debattr. Ikke mindst det sidste spillede en rolle i 1930'ernes urolige r, hvor H.C. Hansen som partiets mand tog kampen op mod svel nazisme som kommunisme. Det blev til bde parlb og konkurrence med den f r ldre Hans Hedtoft i et samspil, hvor de supplerede hinanden.
Det blev tydeligere under Besttelsen, hvor tyskerne p et tidligt tidspunkt krvede dem begge fjernet fra Folketinget, og hvor de kom til at spille en fremtrdende rolle i formidlingen mellem politikerne og modstandsbevgelsen i perioden efter den 29. august 1943. Her blev H.C. Hansens erfaringer fra 1930'ernes kamp med kommunisterne om den danske arbejders sjl og magten i fagbevgelsen af afgrende betydning. H.C. Hansen bevarede hele sit liv sin konsekvente mistillid til kommunismen og blev en af nglepersonerne omkring fordelingen af vben til militrets og modstandsbevgelsens grupper under modstandskampen.
H.C. Hansen blev medlem af Folketinget i 1936. I 1945 blev han arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen, og da Socialdemokratiet nste gang dannede regering i 1947, blev han finansminister i Hans Hedtofts frste regering. Det skete foran regnedrengene, men med fhv. statsminister Vilh. Buhls velsignelse - og hjlp fra kulissen. H.C. Hansen klarede opgaven og vandt i politisk pondus s meget, at nogle s ham som en naturligere statsminister end Hans Hedtoft, da denne i 1953 igen dannede regering. Men typografen fra rhus uden eksamen af nogen art blev Socialdemokratiets frste udenrigsminister - og formede at klare opgaven.
Et lille mellemspil er karakteristisk. Dronning Ingrid undrede sig over, at H.C. ikke talte engelsk og opfordrede ham venligt og diskret til at gre noget ved det. Og H.C. Hansen tog udfordringen op. At han senere som statsminister fik et nrt forhold til svel kong Frederik IX som dronning Ingrid, noteres kun.
Fastlagt arveflge
Ved Hans Hedtofts tidlige og pludselige dd i 1955 var arveflgen selvflgelig. Men H.C. Hansen valgte at beholde ogs udenrigsministeriet. Der ligger - slet skjult - i Claus Bjrns skildring en antydning af, at det var den borgerlige socialdemokrat H.C. Hansens utryghed ved boheme-tendenserne hos en Jens Otto Krag, der ubestridt havde de faglige forudstninger, der var rsagen. Men givet er det ogs, at H.C. Hansen, der holdt af rejserne og af at trffe mennesker, havde svrt ved at slippe Udenrigsministeriet.
Der var ellers nok at gre. Midt i 1950'erne var der kun f varsler om den konomiske opgang, der i H.C. Hansens regeringsperiode frem til hans dd i 1960 lagde grunden til 1960'ernes velfrdseksplosion. Nvnt er allerede de store strejker i 1956, hvor en socialdemokratisk regering for frste gang - og med s strke modstninger mellem statsministeren og LO's ledelse, som vi senere oplevede det mellem Anker Jrgensen og Thomas Nielsen i 1980'erne - greb ind i en arbejdskonflikt. Og H.C. Hansen kunne ikke vide, at Sovjetunionen f mneder senere i Ungarn ville demontere det strke vben, som danske kommunister derved fik i hnderne i fagbevgelsen.
Et enkelt mellemspil, frst aktualiseret de sidste r med afslringen af grnlandsbrevet, hvor H.C.Hansen afskrev sig at blive orienteret om USA's vben i Grnbland, fr sin grundige behandling. Claus Bjrn er her - som andre steder i bde tidligere bger og i denne - meget opmrksom p, at historie skal vurderes efter omstndighederne, da begivenhederne fandt sted, ikke med de alen, vi i bagklogskab i dag kan lgge til grund. H.C. Hansen vidste, at Danmarks medlemsbidrag i NATO mtte kompenseres - og han valgte at gre det.
Var H.C. Hansen en af Danmarks store statsministre? Hans egen tid og nrmeste eftertid sagde ja. Senere har meningerne vret mere delte - men hos Claus Bjrn er der ikke tvivl. Den skepsis, der kommer til orde, tilskrives meget langt Jens Otto Krag, der langt fra kendte til den loyalitet mod sin chef, som H.C. Hansen altid viste mod Hans Hedtoft. Det er bde forfriskende, men ogs med et vist behov for selvstndig analyse og vurdering, man lser en biografs s konsekvente holdning til sit emne. Men Claus Bjrns historiske viden og omhu borger til gengld for, at biografien om H.C. Hansen kan st som et vgtigt bidrag til skildringen af sidste rhundredes politiske historie.
Og lad dette s slutte, som det begyndte. Fra nekrologerne ved H.C. Hansens dd henter bogen dette citat fra Kristeligt Dagblad: Sknt ung af alder havde han formet at skabe sig en for en dansk politiker enestende position. Fra alle kredse s man op til ham som statsminister. Han tilhrte ved sin dd ikke et enkelt parti eller befolkningslag, men hele folket, fordi alle flte, at han var hvet over partigrnserne og handlede som statsminister, ja som statsmand.
Claus Bjrn: H.C. Hansen. 500 sider. 399 kr. Forum.
www
Kristeligt Dagblad bragte lrdag 3. april et interview med Claus Bjrn om H.C. Hansen. Med et net-abonnement p avisen kan det ogs lses p www.kristeligt-dagblad.dk