En rejse i Buddhas verden

BØGER Den anmelderroste forfatter Pankaj Mishra tager i en fascinerende rejsebog læseren med på en rejse ind i buddhismen

""The Buddha in the World"" er en fascinerende rejsebog, der rejser mange interessante spørgsmål om Østen, Vesten og verdens religioner, særligt buddhismen. Her ses buddhistiske munke uden for den religiøse skole i Swayambunath. -- Foto fra bogen ""Verdens Religioner"".
""The Buddha in the World"" er en fascinerende rejsebog, der rejser mange interessante spørgsmål om Østen, Vesten og verdens religioner, særligt buddhismen. Her ses buddhistiske munke uden for den religiøse skole i Swayambunath. -- Foto fra bogen ""Verdens Religioner"".

Pankaj Mishra er født og opvokset som hindu og præstesøn ikke langt fra der, hvor Buddha tog sine første skridt til senere at blive en verdensberømt religionsstifter.

Mishra er i sit voksne liv blevet en kendt romanforfatter og anerkendt journalist med base i både London og New Delhi. Som international og intellektuel var det naturligt for ham at rejse ind i den del af verden, som andre af hans slags har begivet sig ind i. Buddhismen ligger geografisk tæt på Mishras egen verden. Men at dykke længere ind i dens dybe univers var en større rejse for forfatteren, der var langt mere bekendt med Sokrates, Marx, Nietzsche og beat-poeten Alan Ginsburg. Det blev en indre rejse, der tydeligvis prægede hans eget univers.

Lumbini hed det sted, hvor legender beretter, at prinsen Siddhartha blev født. Bodhgaya hedder stedet, hvor han blev oplyst og fik titlen Buddha, "den oplyste". Og Sarnath udenfor Benares, vor tids Varanasi, var der, hvor han fortalte andre om sine oplevelser og erkendelser, der hvor de første disciple kom for at høre hans dharma; læren om lidelsen og vejen ud af lidelsen.

Der rejser også Mishra, "bevægende sig fattet gennem et malerisk landskab, observerende alting i en kølig, munter tone", ganske ligesom en af hans inspiratorer fra forrige århundrede ud i samme projekt, franskmanden Jacquemont.

Helligstederne nyder stadig stor respekt hos buddhister, der valfarter hertil for at få del i den hellige kraft eller blot en flig af den visdom, som Buddha affødte. På samme måde synes Mishra at længes efter de dybder, som Moder Indien gemmer på lige under den overflade, han selv har betrådt det meste af sit liv.

Men det er ikke altid lige let at få virkeligheden til at stemme overens med ideernes og bøgernes subtile dybder. En af hans nære bekendte taler nostalgisk om de gode, gamle dage, da Indien var verdens "visdomskilde". Mishra må bramfrit bekende, at inderne i dag bevidstløst forsøger at imitere Vesten. At hinduer har for travlt med at prioritere navlebeskuende nationalisme, at alt for mange muslimer i området er forblændede af smalsporet fundamentalisme. Og at det kan være svært at finde frem til den verden, som forfatteren i bøger og idealer har set inkarneret ved spirituelle supermænd. Som en ven formulerer det: Gandhi og Bud-dha var "luksus, Indien ikke havde råd til".

Mishras besøg hos familie og venner, hans tilfældige møder med buddhister, hinduer og muslimer sætter gang i overvejelserne, der tydeligvis er ligeså meget præget af vestlig intellektualisme, som af en inders oplevelse af egen kultur.

På et tidspunkt skriver han, at han har det bedre i USA, og det er måske meget rammende for hans rejse, hvor buddhismen ikke så meget forstås ud fra, hvad buddhister selv gør og tænker, men ud fra hvad vestlige tænkere har skrevet om den. Det gør på ingen måde bogen mindre læseværdig, tværtimod. Det er i sig selv en rejse værd at begive sig ind i orientalismen og de mange oplyste europæeres forståelse af denne eksotiske og tilsyneladende spirituelt højtstående religion.

Det gælder filosofferne Schopenhauer og Nietzsche, der var stærkt inspirerede af denne "humanistiske" religion, der end ikke havde brug for guder til at undertrykke menneskets livskraft. Det gælder de første buddhismeforskere, der bag skrivebordene eller med tropehjelmen i felten var med til, som et af kapitlerne hedder, at "konstruere buddhismen". Og det gælder excentriske personer som ungareren de Körös, der i 1820'erne tog til Tibet for at finde oprindelsen til sine egne landsmænd.

På sin vej møder Mishra også nulevende vesterlændinge. En af dem er en kvinde, som han tydeligvis er forelsket i. Hans forfjamskede manøvrer, da han igen møder hende kronraget og med buddhistisk robe, viser både hans indestængte følelser og forundringen over, at hun som så mange andre i omegnen af Bud-dha-stederne har taget springet til at blive en ægte sandhedssøger.

Det spring vover Mishra aldrig rigtig at tage. Måske er han for vestlig, måske er han for tænksom en type. Men han skjuler ikke, at han er imponeret ved mangt og meget fra buddhismens verden.

Det er en religion, der stiller mange eksistentielle spørgsmål, uden at postulere guddommelig indgriben eller skrifters absolutte autoritet. Det er en lære, der griber fat i selvet, og spørger, hvad et selv og virkeligheden overhovedet er, andet end tomhed og altings sammensatte natur. Det er en religion, der ganske vist har en central grundlægger, hvis legendariske status i praksis har fået mange buddhister til at betragte ham som en stadigt aktiverbar gud, men som lægger op til, at tilhængerne selv følger mesterens vej.

Og netop de klassiske tankegange fra buddhismens gamle skatkammer tager Mishra fat på som mulige vejvisere for også moderne mennesker. For hvad er det, der er baggrunden for nationalismen, fundamentalismen, undertrykkelsen, ufreden? Hvad er det, der fremprovokerer usandheden, ulyksaligheden, meningsløsheden? Hvad er, med andre ord, kendetegnende for alskens lidelse?

Det er ikke alle de andre; de amerikanske djævle, Fanden og hans pumpestok eller naboens svigermor. Det er muligt, de også har en finger med i spillet, men kun fordi de dybest set er underlagt samme klassiske fejltrin, som mennesket siden tidernes morgen har ladet sig forblinde af; illusionen om jeg'et, ego'et, selvet – og den deraf følgende klamren sig til forgængelighedens verden og lidelsens trædemølle-cirkus.

"Sindet er, hvor historiens vanvid begynder", siger Mishra. Men sindet er også der, hvor det hele kan opløse sig i indsigtens klare lys. Det er der, Buddhas klare budskaber kan få relevans ved sand fokus og forståelse. Det er der, lidelsens tyranni kan løsne op for frihedens moment uden egocentrisk grådighed, had og illusion. Det er der, den moderne verden kan bruge buddhismens dybder, hvis bare man vil indstille sig derpå.

Det er karakteristisk for Mishra, at han først bliver sjæleligt illumineret – eller var det bare den fint tilpassede journalistiske vinkel på bogens historie og opbyggelige tyngde – efter på tv at have set World Trade Center kollapse den 11. september 2001.

De frygtelige billeder udløste hos ham et retrospektivt vue over livets faldgruber og muligheder. Lidelsen blev konkretiseret som et tv-drama, der udløste eksistentielle overvejelser, som lidelserne omkring ham i Indien, Pakistan, Afghanistan og resten af verden tilsyneladende aldrig havde kunnet måle sig med. Terrorangrebet gjorde for Mishra buddhismens nødvendighed til en selvindlysende sandhed. En sandhed, han kunne få, fordi han som inder rejste rundt i Buddhas land. Men måske mest fordi han er en vestligt uddannet litterat, hvis intellektuelle buddhisme synes at passe til en moderne samtid.

"An End to Suffering. The Buddha in the World" er velskrevet og interessant. Forfatteren skriver rigtig godt og er temmelig godt inde i sit stof, hvilket også de udmærkede noter bekræfter. Men den ellers fremragende idé at koble buddhismens historie, kultur, filosofi og forskningshistorie sammen med egne rejseoplevelser fra nutidens Indien giver slet ikke den nyskabende dimension, man kunne håbe på.

Indien, vennerne og sanseoplevelserne forbliver for det meste uvedkommende kulisser til det buddhistiske drama, som i sig selv er så sprængfyldt med dybde, at man ligeså godt kan læse indføringer i buddhismen skrevet af rigtige fagfolk.

Jørn Borup er ph.d. og ekspert i buddhisme. Seneste udgivelse er "Dansk Dharma. Buddhisme og buddhister i Danmark" (2005)

Pankaj Mishra: An End to Suffering. The Buddha in the World. 400 sider. 18 pund. Picador, 2004.

kultur@kristeligt-dagblad.dk