Prøv avisen
Mit livs værk

Tom Buk-Swienty: "Thelma & Louise" er en hyldest til eventyret

Tom Buk-Swienty. Foto: Torben Huss/Scanpix

Westernlandskabet i filmen ”Thelma & Louise” betog forfatter Tom Buk-Swienty i en sådan grad, at han selv måtte rejse og bo i det vestlige USA

Fortalt af Tom Buk-Swienty

Jeg var i biografen og se ”Thelma & Louise” sammen med min kone, der var min kæreste på det tidspunkt, og et par venner. Jeg tror, det var i Dagmar Biografen i København, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Og så var det bare en af de film, hvor man føler sig presset helt tilbage i sædet. Filmen er én stor hyldest til de åbne, rødbrune amerikanske westernlandskaber, og jeg oplevede det som en fantastisk rejse at komme med derud. Jeg havde læst på et universitet i Californien, men kendte ikke det sydvestlige USA, det vil sige Arizona, New Mexico og Utah, som filmen foregår i, og det landskab blev jeg dybt betaget af.

Det er på mange måder en klassisk amerikansk road trip-film, der hylder det luftige frihedsbegreb. To kvinder skal på en fisketur væk fra den ene, husmoderen Thelmas, forfærdelige mand, men på turen bliver hun voldtaget, og i selvtægt skyder Louise fyren.

Filmen handler om at frigøre sig og leve i nuet med åbne sanser. Kvinderne finder kræfter i sig selv og en livsglæde, som de ikke har kendt før. Den er spændende, dramatisk, bittersød og i sidste ende tragisk, og det er en rejsefilm, hvor hovedpersonerne undergår en forvandling undervejs. I den forstand er der tale om en odyssé, som kan ses som en parabel på de muligheder, livet rummer, hvis man tør gribe det.

Filmens landskaber er så storslåede, og da jeg så den første gang, vidste jeg med det samme, at dér skal jeg ud at rejse og være. Vi så filmen i 1991, og i 1994 tog min kone og jeg til USA. Jeg var blevet ansat som korrespondent ved Weekendavisen, og derfor flyttede vi til New York, hvor vi boede i over 10 år. Men alle undskyldninger, jeg kunne finde for at lave historier fra det vestlige USA – dem tog jeg. Utah, New Mexico, Montana, alle de steder, der er kulisse til filmen.

Første gang jeg tog til Montana, var det næsten en spirituel oplevelse, for det er et landskab og nogle vidder, vi ikke har i Europa. Selv horisonterne i det vestlige Danmark er tamme i sammenligning.

Jeg krydsede altså Vesten på kryds og tværs og kom blandt andet ofte til Monument Valley, som er et nærmest ikonisk solbrunt landskab med lodrette klippeformationer. Jeg kunne slet ikke få nok, og min første bog, ”Amerika Maxima”, er på mange måder en hyldest tilthe open road (den åbne vej, red.).

Det er svært at beskrive mine følelser for det, men man bliver så uendeligt lille i et så uendeligt stort landskab. Jeg får følelsen af at være frigjort fra dagligdagen, og det er, som om tiden står stille, og tanker og inspiration kan flyde frit. Det er den monumentale skønhed, det fantastiske lys, de timelange solnedgange og naturen, som på en eller andet måde frisætter mig. For der er meget langt til den nærmeste Netto og alt, hvad der kan associeres hermed.

Vi kom hjem til Danmark i 2005, men flyttede i 2012 til Sante Fe, New Mexico, mens jeg skrev på en ny bog. Vi bosatte os altså i ”Thelma & Louise”-landskabet, for vi ville gerne prøve at bo der, ikke bare rejse i det. For mit vedkommende var det temmelig paradisisk, fordi jeg på det tidspunkt var i den fase med min bog, hvor jeg havde researchen bag mig og alene skulle skrive. Jeg sørgede for at tage mig god tid til at begive mig dybt ind i landskabet. Jeg anskaffede mig en mountainbike og kørte rundt i bjergene omkring Santa Fe, der er USA’s svar på et provencalsk landskab, bare med langt større horisonter. Det var fantastisk. Det er et fattigt og overbrugt ord, men det talte virkelig til mig, og jeg skal absolut tilbage dertil på rejser.

”Thelma & Louise” er blevet en kultfilm for min kone og mig, hvor vi mere eller mindre kan citere den udenad. Det er nogle år siden, jeg har set den sidst, men der syntes jeg stadig, den holdt vand. Filmen er en hyldest til eventyret, og i et melodramatisk øjeblik har jeg erklæret over for min familie, at hvis jeg skulle dø pludseligt, så skal de hælde min aske ud over Grand Canyon og spille filmens storslåede temamusik til. Det skulle jeg aldrig have sagt, for så sagde min familie, at nu kunne de aldrig se filmen eller høre musikken igen uden at tænke på dét.

Filmen ”Thelma & Louise” fra 1991 har Geena Davis (th.) og Susan Sarandon i hovedrollerne som henholdsvis Thelma og Louise. Den er instrueret af Ridley Scott. Foto: M.G.M/PATHE/Album/Scanpix