Letlæst beskrivelse af en rejse til mindernes land

”De efterlod os alt” er en levende, letlæst og absolut vedkommende beskrivelse af at miste sin aldrende mor og rydde sit barndomshjem

”De efterlod os alt” er fortællingen om en kvinde i midten af 60’erne, der mister sin 94-årige mor som den sidste af sine forældre. Det er en fortælling om at vende tilbage til sit barndomshjem og sin barndom og forsøge at gøre sig fri af den ved at forsone sig med den. Det er en mental rejse tilbage i tiden, til mindeland, men det er også en både rørende og morsom beretning om at rydde op i de fysiske efterladenskaber af dette for altid tabte land.

Forfatteren Plum Johnson er journalist og forfatter med et prisbelønnet forfatterskab bag sig. Hun er født i 1946 som datter af en amerikansk far og en engelsk mor og er som et kompromis mellem de to sammen med sine søskende vokset op i Canada, nærmere bestemt ved Ontariosøen i et lige dele romantisk og upraktisk 23 værelser stort hus.

Det er oprydningen i dette hus med henblik på salg, der danner den fysiske ramme og baggrund for den mentale rejse, som Plum Johnson begiver sig ud på. Beretningen er personlig og realistisk, uden at man derfor skal tage de faktuelle detaljer alt for bogstaveligt. Der er naturligvis tale om en kunstnerisk bearbejdning af de reelle begivenheder, hvilket på ingen måde tager relevansen eller styrken fra de praktiske problemer og følelsesmæssige rutsjeture, som denne proces afstedkommer.

Bogen er spændende som en roman. Den er livligt og i sit udgangspunkt muntert fortalt. Absolut velskrevet, selvom den måske nok for en besindig dansk læser undertiden kan forekomme lovlig ”amerikansk” i betydningen snakkesaligt følelsesfuld, en sjælden gang med en faretruende hældning mod det sentimentale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke desto mindre har bogen store kvaliteter. Frem for alt, fordi den går i dybden med de følelser, der altid vækkes, når man mister sine forældre – uanset hvor gamle de, og man selv, er nået at blive, når det sker. En buffer til fortiden og en livslang relation forsvinder. Et hjertebånd, som man måske i mange år har troet var kappet over, fordi sygdom og mental nedsmeltning er kommet imellem. Fordi der kun blev plejeopgaverne tilbage i et forhold, hvor styrkeforholdet er blevet vendt totalt på hovedet i forhold til barndommen. I Plum Johnsons tilfælde har en af sygdom og alderdom forandret og urimeligt krævende mor i mange år spærret for hendes erindring om den mor, der var engang, det menneske, der i sin velmagt besad så mange charmerende karaktertræk, og som på godt og ondt fyldte så umådeligt meget i sine omgivelser. Efter moderens død kan Plum Johnson uden forsvar og forbehold se moderen i fuld figur – som den, hun engang var.

Plum Johnson får også overskud til i gennemgangen af de mange fysiske efterladenskaber i det store hus at se i øjnene, hvor dårligt forældrenes ægteskab fungerede, og hvad denne aldrig italesatte kendsgerning har betydet for alle børnene i deres opvækst. Selvom det med lige så stor tydelighed fremgår, hvor forskelligt man i det samme barndomshjem oplever de samme begivenheder alt efter, hvem man er, hvor gammel man er, og hvor i børneflokken man befinder sig.

Fortællingen om forældrenes liv, deres baggrund og opvækst fylder meget i fremstillingen. Bogen er på mange måder først og sidst en fortælling om disse to i bund og grund så forskellige mennesker.

Og dermed er den også endnu en gang en påmindelse om, hvor meget vore forældre fylder i vores liv, hvor præget vi er af dem, også selvom vi slet ikke er os nogen lighed med dem eller afhængighed af dem bevidst.

Også huset og hele egnen ved søen beskrives indgående. Plum Johnson erkender i processen, hvor knyttet hun er ikke blot til sit barndomshjem, men til hele den omgivende natur. Ikke blot fordi den er fyldt med barndomsoplevelser, men også, og måske især, fordi hun har inddrukket dens luft i sine mest formative år.

Bogen er let skrevet og let læst, men absolut værd at stifte bekendtskab med – så sandt, vi alle har (haft) forældre, som vi har mistet eller skal miste, tidligt eller som her – meget sent!