Fire ud af seks stjerner
Noget af det fantastiske ved kunst er dens evne til at snakke med sig selv. Nogle gange snakker ét kunstværk med et andet; fortolker det på en ny måde. Andre gange handler et kunstværk måske ligefrem om det andet værk, det snakker om.
Sådan er det i Darren Aronofskys "Black Swan". Den snakker med Tjajkovskijs "Svanesøen". Og den lader den gamle ballets tema udspille sig både i selve balletten og i det balletkompagni, der er ved at sætte den op. Samtidig fortæller den i den psykologiske gysers form en historie om en ung kvindes ambitioner, moderopgør og stadig mere skrøbelige forhold til virkeligheden.
Nina (Natalie Portman) er filmens hovedperson. Hun er den unge danserinde, der lever og ånder for at blive perfekt. Hun paces frem af sin ambitiøse mor, der i datteren håber at kunne virkeliggøre de stjerne-drømme, hun ikke selv evnede at leve op til. Nina har stadig plysbamser på sit hvide og lyserøde ungpigeværelse. Hun er sød og køn, og balletmesteren er ikke i tvivl om, at hun er den rigtige til rollen som den uskyldsrene, hvide svane. Men danser man den hvide, skal man også danse dens modsætning, den erotisk farlige sorte svane. Den ligger mere til Ninas rival i kompagniet, den mørke Lily; men Nina får rollen, og så begynder løjerne. For hvor skal hun hente den forføreriske erotik henne?
Kan man huske Roman Polanskis 1960?er-gysere "Chok" og "Rosemarys baby" med henholdsvis Cathérine Deneuve og Mia Farrow i hovedrollerne, får man en god idé både om den skrøbelige, angstplagede kvindetype og om den måde, "Black Swan" skaber sit snigende gys på, da grænserne mellem virkelighed og fantasi begynder at blive ustabile for Nina.
Fortællingen krydres med en smuk og indlevet fortælling om en ballet, der bliver til; men samtidig sovses det hele desværre ind i en kunstnermytologi, der forsøger at løfte fortællingen ind i åndernes rige, men som for mig at se i stedet gør den selvsmagende. Det er en skam, for ellers er det en fremragende film.
Black Swan. USA 2010. Instruktion: Darren Aronofsky. 108 minutter. Premiere i 13 biografer.