En sats hist og en menuet pist: På ny portræt-cd med Tanja Zapolski går mange smagsprøver op i en højere enhed

Der er tale om feel-good-følelse på bedste vis, når man lytter til ny portræt-cd med pianist Tanja Zapolski

En sats hist og en menuet pist: På ny portræt-cd med Tanja Zapolski går mange smagsprøver op i en højere enhed

Det er ikke altid en god idé med en udgivelse, hvor man præsenterer lidt af hvert, en sats hist, og en menuet pist, men med en ny cd med pianisten Tanja Zapolski fungerer konceptet glimrende, fordi den får karakter af en portræt-cd. Den har fået den tankevækkende titel "Timeless".

Tanja Zapolski er født i Ukraine i 1980 og er datter af klaverpædagogen Bella Zapolski og violinisten Akexandre Zapolski, men familien flyttede til Danmark, da hendes far i 1992 vandt en plads i DR Symfoniorkestret. Det kan vi andre kun være taknemlige for.