Prøv avisen

En skæbnesvanger køretur med Lagerlöf

Selma Lagerlöf: Køresvenden. Oversat af Anne Marie Bjerg. 181 sider. Gyldendal. Foto: Bogforside.

Gensyn Nytårsaften danner ramme om Selma Lagerlöfs roman Køresvenden, der udkommer i en ny dansk oversættelse

I rækken af nyudgivelser og nyoversættelser af Selma Lagerlöfs værker er forlaget Gyldendal nu kommet til Køresvenden fra 1912. Det er altid en glæde, når et forlag føler sig foranlediget til blandt sine udgivelser også at tilgodese de store, klassiske værker, så også en ny generation af læsere forhåbentlig kan få lyst til at være med. Man kan altid diskutere det betimelige i at iklæde et gammelt litterært værk nye sproglige klæder, men når det som her finder sted med Anne Marie Bjergs på én gang nænsomme og lydhøre sprogbehandling, er det en indiskutabel gevinst.

LÆS OGSÅ: Selma Lagerlöfs julefortællinger giver altid stof til samtale

Kørersvenden hører måske ikke til Selma Lagerlöfs (1858-1940) mest læste og elskede værker, dertil er den nok både for dyster og for overnaturlig i sit handlingsforløb. Men ikke mindst på grund af Victor Sjöströms geniale stumfilm fra 1921, fremragende fotograferet af Julius Jaenzon, hvor netop det overnaturlige element udnyttes med frapperende dobbelteksponeringer, har Køresvenden alligevel fået sin velfortjente plads mellem Selma Lagerlöfs mest kendte værker.

Det er nytårsaften. Den tuberkuløse soldat i Frelsens Hær, den unge slumsøster Edith ligger for døden. Hendes eneste ønske før hun dør er at tale med den både tuberkuløse, drikfældige og voldelige David Holm, som hun har hjulpet i sit arbejde, men hvis kone hun også, uden at ville det, har gjort ubodelig skade. Søster Edith er forelsket i David Holm, men hun vil, at han skal forsone sig med sin kone.

Men David Holm har andre planer. Han nægter at komme til Ediths dødsleje og slår sig i stedet ned på kirkegården med nogle drikkebrødre. David Holm underholder dem med en gammel legende om køresvenden, der hver nytårsaften kommer kørende med sin dødskærre for at hente den, der dør netop i midnatstimen, for at han skal køre dødens ærinde indtil næste nytårsnat. Svirebrødrene hører på hans fortælling, men da de erfarer, at han ikke vil komme til den hjertensgode slumsøsters dødsleje, kommer det til slagsmål, og David Holm bliver efterladt halvdød på kirkegården.

Da slår kirkeuret tolv, og dødskærren kommer for at hente David Holm. Manden, der sidder på bukken, er netop den, som har fristet David Holm til drikfældighed. Og nu må David Holm med ham rundt og hente de døde, inden han selv skal overtage den makabre håndtering i dødens tjeneste.

Det er en dramatisk tur, David Holm kommer ud på. Der var to, der var lette at fragte over grænsen, for den ene længtes så ivrigt efter Guds himmel, og den anden havde så lidt, der bandt ham til jorden. Men langt de fleste havde svære skyldsproblemer at tumle med, og David Holm erfarer, at han gerne vil hjælpe, så de kan dø roligt.

Træd ud af dit fængsel er Køresvendens forløsende ord. Selma Lagerlöf opererer her ikke blot med en slags mellemtilstand, et sted imellem den fysiske død og den evige salighed, men hun opfatter også livet i kroppen som et fængsel, som man ved døden bliver åndeligt frigjort fra. Man kan sige, at hun i sin fortælling indfører en slags fortrydelsesparagraf. Et tidsrum, hvor man ikke blot kan se sit liv tydeligt med alt, hvad det indebærer af skam og fortrydelse, men man får også en mulighed, skønt selv usynlig, for at gøre det godt igen, som man forbrød, mens man endnu var i sin krop.

David Holm kommer på denne måde alligevel usynlig til sidst til søster Ediths dødsleje. Han forstår, hvor meget ondt, han har gjort denne renhjertede pige. At det er ham, der har smittet hende med tuberkulosen, da hun reparerede hans tøj, meden han sov sin rus ud. Men han forstår også, at her virkelig er et menneske, der har elsket ham, og som kun vil ham det godt, og denne erkendelse fører ham i sidste ende tilbage til hustruen og de to børn. Tilbage til livet. David Holm får en chance til. Ordren lyder til ham: Du fange, træd ind igen i dit fængsel. Det sker i sidste øjeblik, inden hustruen får udført sin beslutning om at begå selvmord sammen med sine børn.

Som det fremgår, er der her tale om en ganske dramatisk handling med eventyrlige elementer. Den kan måske i referat virke en smule for spektakulær, men under Selma Lagerlöfs mesterhånd er det på ingen måde tilfældet. Selma Lagerlöf vender i sin fortælling op og ned på vore sædvanlige forestillinger om overgangen fra liv til død. Hun tager sig den ret, der er hendes som kunstner, den kunstneriske frihed at blæse på enhver dogmatisk korrekthed. Hun udfolder sit helt eget religiøse rum. Hun får dermed fremdraget nogle sandheder om kynisme, skyld, skam og svaghed, men også om godhed, gavmildhed og hjertets renhed. Og hun gør det her, som altid, med mange nuancer, megen menneskeklogskab og sprogligt mesterskab.

Således hedder det til slut om den genopvakte David Holm: Han sad dér og følte sig uendelig gammel. Han var blevet tålmodig og ydmyg, som de gamle plejer at være. Han vovede ikke at håbe eller ønske, han foldede bare hænderne og fremhviskede køresvendens nytårsbøn: Gud, lad min sjæl nå til modenhed, inden den skal høstes.

Selma Lagerlöf: Køresvenden. Oversat af Anne Marie Bjerg. 181 sider. Gyldendal.