En skrap bog med meget på hjerte: Mikael Josephsens roman om hjemløse bør læses

Josephsen har udført en stor research blandt hjemløse og har selv engang levet på gaden. Hans stemme er solidarisk med de hjemløse på jagt efter det næste fix inden den snarlige død

Vi ser dem foran supermarkeder, hvor de sælger bladet Hus Forbi. Men mange kender ingen af dem, og mange ved ikke rigtigt, hvordan hjemløse lever, ikke kun i Svendborg, men over hele landet. Vil man vide noget om det, skal man læse Mikael Josephsens roman ”De andre”. Men i så fald skal man ikke være sart i sit følelsesregister, for det er en skrap bog, ikke mindst i sproget. Den er i den krasse realistiske tradition, hvor en fortællerstemme beskrivende besøger et fremmed miljø og beretter om elendighederne, nærmest som Henrik Pontoppidan i 1887 i realismens højtid skrev novellesamlingen ”Fra hytterne”. Men her hos Josephsen er det ikke land-almuen, vi besøger, men et udvalg af hjemløse i provinsbyen, kvinder og mænd, der tager stoffer i arme og ben eller i næsen. Og så sælger de aviser ved Brugsen, som de henter på forsorgen, og får således penge til næste fix. Om aftenen kommer problemet med at finde et sted at sove i den efterhånden næsten af skidt stive sovepose eller i en gammel campingvogn, der står som skrot på en afsides markvej.