Advarsel: Dette er en drivende sentimental bog, men ægte, som vores ønsker kan være det. At noget umuligt, man drømte om, går i opfyldelse mod alle odds. At det forsvundne barn vender hjem til slut.
Jeg har grædt med over denne bog – og det er netop dens kvalitet, at man kan det. Måske er jeg blevet forført af et godt skrivehåndværk, men jeg nægter at tro det, for bogens ægthed kommer ikke af intet. Der må ligge mange af forfatterens egne oplevelser forud for den, skønt flere sejl er sat til for at dække, at bogen faktisk er ældre mands erindringer. Bagsideteksten kalder den en ”roman”, men det skal alt jo hedde nu om dage. Selv giver bogen sig selv genrebetegnelsen ”billeder”, altså billeder i skriften. Hermed karakteriseres det brudte i livsforløbet, det ikke-fortalte mellem skriftbillederne.
Men jeg tror, det er fiktive narrestreger for at skjule fortællingen om en gammel mands pludselige lykkelige tilbageblik på sit liv. At det, han ikke turde håbe på, gik i opfyldelse.
Sætter man skriftbillederne sammen, får man historien om en mand, der engang i KFUM har trænet fodbolddrenge og været på kristelige sommerlejre med dem og hjulpet mange af drengene på vej med deres liv. En af dem knyttede han sig særligt til og fulgte hans karriere, da han blev en berømt fodboldspiller ude i verden. Men forbindelsen brast, da denne unge mand endte karrieren og begyndte at drikke sig ud af livet.
Hans datter, som er journalist, har nu gennem den døende fodboldspiller fundet tilbage til den gamle mand for at interviewe ham om hans liv, og hvordan han hjalp hendes far, da han var dreng. Og det viser sig i interviewet, at den gamle mand, da han var ung under Befrielsen (maj 1945) mistede sin unge hustru og det barn, hun da var gravid med. Hun blev ramt af et tilfældigt skud. Måske blev hendes død anledning til hans store hjælpsomhed over for fodbolddrengene?
Det er en gammel, kristen mand, der fortæller, og ind i hans ord blander sig mange citater fra salmer og bibelsteder. Gud har været hans følgesvend livet igennem, og det fletter han ind i sin tale som noget ganske naturligt. Han kan sine kristne klassikere som Grundtvig, Martin A. Hansen og Bonhoeffer og drager dem ind på de rigtige steder i den livsfortælling, som også handler om, hvordan han har levet med den afdøde hustru i sin bevidsthed i 60 år og tror på, at han skal møde hende igen i Paradis.
Det er en afdæmpet gammel mand, der varetager sin kristne tro yderst praktisk og derfor har kunnet hjælpe sine forsømte drenge i KFUM. Da nu fodboldspilleren Dennis vender tilbage til ham gennem datteren, er det en slags opfyldelse, en slags foregribelse af mødet med Smilla i Paradis og måske det barn, der døde dengang i 1945.
Der er i denne historie så meget lærerkraft, lærerambition, lærerdrøm om de unge mennesker, som lærerskikkelser på forskellige niveauer investerer i unge mennesker. Nogle går det godt, nogle lykkes og knækker så pludseligt. Og nogle takker en gang imellem. Denne bog er selv en stor takkehandling til livet, som handler hårdt, men også opfylder meget på sin særlige måde. Faktisk er bogen noget så sjældent som ren patos, skrevet frem.