Kom til morgensangs-drop-in i domkirken, drik intelligente cocktails eller tag vidensbussen til Horsens og hør en fortælling om fangen Jens Nielsens fængselsliv. Det lyder ikke umiddelbart som historieformidling, men det er det. Når Folkeuniversitetet i Aarhus og en lang række samarbejdspartnere på lørdag slår dørene op for ni dages festival om 1800-tallet, insisterer de endnu en gang på at gøre tingene helt på deres egen måde.
1700-talsfestivalen for to år siden blev med 40.000 solgte billetter en gedigen succes, og nu følges der op med mere end 300 arrangementer om dampmaskinen, højskolen, kvindernes kamp for ligestilling og alt det andet, der hører 1800-tallet til. Ikke med forelæsninger i lydtætte universitetsauditorier, men derimod med forskelligartede arrangementer ude på byens scener, torve, gallerier, caféer, kirker og andre samlingssteder.
Vores erfaring er, at vi får fat i langt flere, ikke mindst yngre mennesker, når vi bevæger os uden for universitetet, og når vi samtidig kobler en oplevelse på historieformidlingen, siger Trine Bang, der er festivalleder.
LÆS OGSÅ: Krisen truer Århus 2017
Hun nævner eksempelvis en fredagsbar tilsat Karl Marx og røde faner i Studenterhusets café eller en aften om Danmarks statsbankerot i 1813 og overgangen fra rigsdalere til kroner i 1875 formidlet i bankrådssalen hos Den Danske Bank.
Det er en demokratisering af viden, hvor alle kan være med, mener hun.
Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet Aarhus, ser blandt andet interessen som et udtryk for, at mange unge gerne vil have fyldt de huller op, som deres skolegang har efterladt dem med.
Vi oplever, at der er en stor sult efter viden og efter at samtale om noget væsentligt, og der har historien noget arvegods, som vi kan bruge. 1800-tallet var det århundrede, hvor Danmark blev Danmark, og temaer som eksistens, nationalisme, videnskab og demokrati, der var aktuelle dengang, trækker masser af tråde ind i vores nutid, siger Sten Tiedemann, der lægger vægt på at festivalen både kaster lys over, hvad der rent faktisk skete, og giver stof til eftertanke og diskussion.
Århundredets Festival 1800-tallet åbner lørdag på kulturcentret Godsbanen i Aarhus med arrangementet Forestillingen om en historie.
Her vil tre forskere, historiker Bertel Nygaard, litterat Jakob Ladegaard og filosof Anders Fogh Jensen, med musik, dufte, røg og lys indgå i et scenisk forløb, der er tilrettelagt af Jon R. Skulberg fra performanceteatret Hotel Pro Forma.
Åbningsarrangementet er ifølge arrangørerne et typisk eksempel på, hvordan historieformidling kan gøres både underholdende, poetisk og rørende.
Yngre mennesker er tiltrukket af festivaler, men noget tyder på, at de i Aarhus efterfølgende også finder på at melde sig til Folkeuniversitets mere traditionelle kurser. Aldersgennemsnittet her er netop blevet målt til 49 år, mod 60 år for blot fire-fem år siden. Det faktum overbeviser Sten Tiedemann om, at Folkeuniversitetet har fat i noget rigtigt.
Vi oplever, at det er cool at være dannet, og der er i virkeligheden ingen grænser for, hvordan historie og viden kan formidles. Der kan være lige så meget historieundervisning i at synge en sang som at gå til en forelæsning. Det vigtigste er, at vi holder fast i et højt fagligt niveau, siger han.