Prøv avisen
Bog

Klog og sober bog om angst og depression

5 stjerner
Anne Lise Marstrand-Jørgensens egen historie løber som en finspundet tråd gennem bogen. Foto: Leif Tuxen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en klog og sober bog om den angst og depression, som hundredtusindvis af danskere lider af og tager medicin mod

”Ensomheden, ikke at blive hørt, ikke at blive forstået, er smertefuldt. Det grundlægges så tidligt. Og når nogen går til i deres lidelse, er det dybest set kulturbåret. Vi har en kultur, som overhovedet ingen trøst giver.”

Ordene er psykoanalytiker Vibeke Cristofolis, og de er blot nogle blandt mange i Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog om angst og depression, som man får lyst til at citere.

Udspringet er Anne Lise Marstrand-Jørgensens egne erfaringer med psykiske lidelser, som begyndte, da hun var tolv og blev medicineret, mens hun i voksenlivet er gået i en stor bue uden om den medicinske behandling, omend hun, som hun skriver i indledningen, siden har været i psykiatrisk behandling flere gange og brugt meget tid og mange penge hos såvel psykologer som alternative behandlere.

Hun lægger ikke skjul på, at tanken om psykiske lidelser som en defekt i hjernen, der kan behandles med en pille, ligger hende fjernt, men styrken i ”En flod skal være i bevægelse. Erindringer og samtaler om angst og depression” er, at alle kommer til orde, såvel tilhængere som modstandere af medicin, i forsøget på at kortlægge de væsentlige positioner, der findes, når der gælder forekomst og behandling af psykiske lidelser, og Anne Lise Marstrand-Jørgensens budskab er klart: Vi må hver især finde vores egen vej, og vi skal ikke stole på alt, hvad vi hører.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens egen historie løber som en finspundet tråd gennem bogen og dukker dels op mellem de forskellige interviews, dels inde i dem, uden nogensinde at blive privat eller påtrængende, og bogens eneste svaghed er den, der ligger implicit i interviewbogens form: at der er bidrag, som forekommer mere væsentlige end andre, og at man efterhånden, som man læser sig frem, kan høre de samme spørgsmål bag svarene, hvilket skaber en spinkel redundans, som man dog grundet de velreflekterede kilder, der tæller alt fra psykologer, psykiatere, psykoanalytikere, præster og imamer, sagtens kan leve med.

Fælles for de interviewede er, at de har et dybtfølt ønske om at hjælpe andre mennesker ud af deres lidelse, og selvom deres metoder er forskellige, er der dog punkter, hvor de er enige: Vi skal anlægge et mere holistisk blik på psykiske lidelser og gøre op med den reduktionistiske tankegang om, at det blot skyldes en ubalance i hjernen. Der sker nemlig altid en interaktion mellem arv og miljø. Ikke kun i det nære, men også i selve samfundet, der i sin selvcentrerede og perfektionistiske optimeringsiver næppe hjælper den, der lider. Og der er, påpeger flere af kilderne, mange, der føler sig ensomme, som savner omsorg og mangler følelsen af at være forbundet med og forpligtet over for andre mennesker.

Psykisk lidelse er en sygdom mellem mennesker, sagde en psykolog engang til Anne Lise Marstrand-Jørgensen, for den påvirker alle omkring den syge. Og måske heles den også bedst af netop andre mennesker. Som psykolog Mozhdeh Ghasemiyani siger, så er samtale og spejling det mest helende, der findes, og den menneskelige relation en af de vigtigste faktorer for, at folk får det bedre, hvorfor denne fine bog henvender sig til både folk, der har en psykisk lidelse, deres pårørende og ikke mindst de politikere, der i sidste ende bestemmer, hvordan det psykiatriske system i Danmark skal se ud.