Ny sympatisk selvbiografi fortæller om en ungdom i skyggen af diktaturet

Tjekken Ota Tiefenböcks selvbiografi er en sympatisk selvbiografi om at leve under både diktatur og demokrati, men også en smule tør

Ny sympatisk selvbiografi fortæller om en ungdom i skyggen af diktaturet

Ota Tiefenböck blev født i 1957 i Prag, og lykken eller Vorherre magede det sådan, at han i sensommeren 1983 ankom med en udrejsetilladelse i lommen til Københavns Hovedbanegård. Året forinden havde Ota nemlig mødt danske Jette, med hvem han var blevet gift. Dermed opnåede den 26-årige Tiefenböck udrejsetilladelse fra Tjekkoslovakiet.

I sine erindringer tegner Tiefenböck et billede af, hvordan det var at vokse op i et land med ensretning og indoktrinering. Mange tjekker reagerede med sort humor, når myndigheder hældte en skidtspand af kommunistisk propaganda over dem. Tiefenböck giver et eksempel herpå:

En sigøjner ligger for døden, men i stedet for at bede om besøg af en præst spørger han efter formanden for kommunistpartiet.

”Jeg vil gerne blive medlem”, siger han, da formanden kommer.

”Men hvorfor nu, du har levet det frie liv hele dit liv, hvorfor vil du være medlem af kommunistpartiet nu, når du skal dø”, spørger formanden. ”Når det nu er sådan, at der absolut er nogen, der skal dø, så skal det i mindste være en kommunist.”

Forfatterens far var ikke selv medlem, skønt ægtefællen prøvede at overtale ham dertil. Et medlemskab af ”Det Kommunistiske Parti” ville nemlig øge mulighederne for avancement og fremme børnenes chancer for uddannelse.

Tiefenböck er glad for, at faderen bestod den samvittighedsprøvelse, det er at leve i et diktatur. Dermed fik forfatteren nemlig anskuelsesundervisning i, at ”man skal stå fast ved sine moralske grundværdier; uanset hvilke omkostninger det måtte have”.

I Danmark konstaterede Tiefenböck, at visse danske venstreintellektuelle brugte utrolig megen energi på at drible uden om problemerne i Østblokken og altid kom til kort, når man bad om henvisninger til socialismens velsignelser i praksis:

”De fleste af dem boede i en villa i Vanløse eller Valby, kørte rundt i en Skoda eller Wartburg for at vise omverdenen deres politiske standpunkt. De havde ikke brug for en som mig til at ødelægge deres fantasi og identitet.”

Tiefenböck er en sympatisk og beskeden mand, der begynder sin karriere i Danmark som avisomdeler:

”Havde nogen dengang sagt til mig, at jeg 25 år senere ville skrive for de selvsamme aviser, jeg gik rundt med, ville jeg formentlig ikke have troet på personen”.

Men Tiefenböck skulle nå at blive både journalist, redaktør og forfatter.

Erindringerne er holdt i en åben, forstandig og ræsonnerende stil. Tiefenböck føjer sin egen lille historie ind i den store historie, som han derpå kommenterer krast og kærligt.

Selvbiografien kan imidlertid godt virke tør i sin formelt og sindigt sammenklippede form. Privatlivet afhandles således tyst og diskret, ægteskabet holdt ikke, forstår man. Til gengæld holdt kærligheden til journalistikken, som Ota Tiefenböck fortsat udfolder i mange medier.

Ota Tiefenböck: På den anden siden af jerntæppet. En tjekkes fortælling og eftertanker om livet under kommunistisk diktatur. 168 sider.

200 kroner. Mr. East forlag.