Prøv avisen

En vandring gennem Munchs følelsesliv

"Kvinden i tre stadier" er et strålende eksempel på, hvordan Munch har videreudviklet sit eget ekspressive og symbolistiske formsprog. Foto: Bergen Kunstmuseum.

Bergen Kunstmuseum råder over en seværdig samling malerier af Norges største maler, Edvard Munch, der lavede flere mesterværker end det mest kendte, Skriget

Den norske verdensberømte maler Edvard Munch (1863-1944) kom igen på alles læber i foråret, da den eneste privatejede version af hans berømte maleriserie Skriget blev solgt på en auktion i New York for over 107 millioner dollar.

Skriget er med rette blevet et ikonisk maleri, der viser Munchs mesterlige evne til at omsætte sine indestængte følelser til maleriet. Men den norske kunstner har langt mere at byde på.

Det kan man selv opleve ved for eksempel at besøge det glimrende kunstmuseum i Bergen, der råder over en pæn samling af Munchs malerier.

Bergen er i det hele taget en kulturby, der er et besøg værd med alle sine museer, teatre og musiksteder, så man undres ikke over, at byen også har et kunstmuseum, der for eksempel som Loui­­s-iana herhjemme for nylig har tiltrukket en verdenskunstner som Ai Weiwei. Og ud over museets Munch-malerier byder museet på skiftende særudstillinger af høj klasse, en seværdig fast samtidskunstudstilling og en dyr, men hyggelig cafe.

Mens Louisiana herhjemme ligger ud til havet, ligger Bergen Kunstmuseum smukt anlagt om en stor kunstig sø i centrum af Bergen, og udstillingerne inden døre lever også op til beliggenheden.

LÆS OGSÅ: Verdens dyreste maleri er malet med angst og tungsind

Man finder den store samling af Munch-malerier i en af museets ældre bygninger i klassicistisk stil, hvor rigmanden Rasmus Meyers samling hører hjemme. Rasmus Meyer var en stor kunstmæcen, og gennem Rasmus Meyers samling får man en unik mulighed for at få et indblik i Munchs kunstneriske udvikling, som museet selv skriver i et informationspapir. Og det er der ikke alene dækning for. Museets Munch-billeder giver også et indblik i kunstnerens svære følelsesliv.

Samlingen viser malerier fra hans tidlige arbejde til Livsfriseprojektet i 1890erne frem til et Selvportrett fra 1909, der markerer et vendepunkt i Munchs kunst og peger frem mod hans senere udtryksform, der er præget af de karakteristiske bølgede penselstrøg, der suger en ind i den maleriske melankoli, der har gjort ham verdensberømt.

Munch gik aldrig på noget kunstakademi, men han gik på Den Kongelige Tegneskole i 1880-1881, hvorefter han fik personlig undervisning af kunstneren Christian Krohg. I 1884 var Munch selv repræsenteret på en efterårsudstilling med maleriet Morgen (pigen på sengekanten). Maleriet blev godt modtaget, og flere anmeldere betragtede Munch som en af de mest begavede unge norske kunstnere. I 1889-1890 opholdt han sig i Paris, hvor han var elev i Joseph-Léon Bonnats atelier. Og det prægede ham. For herfra kan man se den impressionistiske indflydelse i hans billeder for eksempel på maleriet Søndag i Åsgårdstand fra 1891. Men Munch udviklede også hurtigt sit eget formsprog, og i samtiden blev han kritiseret for maleriet Inger på stranden (sommernat, 1889), der senere er blevet fremhævet som et af de fineste stemningsmalerier fra den periode i Munchs produktion.

Inger på stranden er ikke kun et portræt af en kvinde, men også en psykologisk skildring af hendes indadvendte, melankolske og drømmende natur. Modellen er Munchs yngre søster, og strandmotivet er hentet fra Åsgård-strand, hvor Munch ofte opholdt sig og lod sig inspirere af den norske natur. Men Munch var altså også inspireret af sine ophold i Paris i perioden omkring 1890, hvor han ifølge informationsmaterialet fra Bergen Kunstmuseum blandt andet så alle tidens store maleres værker som Monets impressionistiske værker, Gauguins syntetiske arbejder, van Goghs ekspressionisme og Seurats pointillisme. Og man kan se, hvordan den norske maler har suget de indtryk til sig og givet det nyt udtryk i sine egne malerier fra den periode.

Kvinden i tre stadier (1894), der hænger på Bergen Kunstmuseum, er et strålende eksempel på, hvordan Munch har videreudviklet sit eget ekspressive og symbolistiske formsprog. Her står tre kvinder og en mand sammen i et gådefuldt landskab i overgangen mellem skov og hav.

Tematisk skildrer maleriet den konflikt mellem mænd og kvinder, der herskede i de år, hvor de stærke kvinder i stigende grad løsrev sig fra deres mænd og ægteskabet som institution i en søgen efter deres egen seksualitet, skriver museet og peger på, at Munchs ven Henrik Ibsen var blandt de kunstnere, der også skildrede den nye kvinde. Og selv udstillede Munch maleriet på en stor udstilling under titlen Fremstilling af en række livsbilleder i 1902, der peger på et centralt anliggende i Munchs kunst: Han ville skildre livets faser og følelser fra fødsel til død og endte til sidst med at inddele sine motiver under tre temaer kærlighed, angst og død.

Munch havde altså et stort eksistentielt projekt med sine malerier. Med sine egne ord ville han få klarlagt mig livet og dets mening () og hjælpe andre til at klarlægge sig livet. Og selvom motiverne kan virke dystre, når man som nogle af højdepunkterne på den faste udstilling for eksempel kan se Sjalusi (1890) og Ved dødssengen (1895), er der noget oplivende over at se kunst i den klasse, ligesom udstillingen viser Munchs spændvidde som kunstner.

I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Munch nemlig sit udtryk og erstattede de ofte mørke farver med lyse, dekorative farver. Og motiverne handlede ikke længere om det enkelte menneskes problemer og sjæleliv, men om de store kollektive kræfter i tilværelsen, som museet skriver. Munch var blevet påvirket af vitalismen, der vendte sig væk fra dyrkelsen af for eksempel syge mennesker. Det bliver for eksempel afspejlet i Munchs maleri Badende gutt, der ikke kun bader i vandet, men også i lyse, vitale farver. Og det er også sådan, Munch maler sig selv i Selvportrett (1909), hvor han fremstiller sig selv som stærk og livskraftig efter en sygdomsperiode.

Ud over Munch-malerier byder museet på skiftende særudstillinger af høj klasse og en seværdig fast samtidskunstudstilling. Foto: Kunstmuseene.no