Det blev en ualmindelig helstøbt koncert, da vores radiosymfoniorkester i torsdags havde sin æresdirigent Herbert Blomstedt på besøg. Den svenske maestro, der rundede 90 (!) år i juli i år, havde selv ønsket at opføre netop de tre værker af Mendelssohn, som kom til at udgøre en smukt sammenhængende helhed: koncertouverturen ”Hebriderne”, den 4. symfoni og – efter pausen – den 3. symfoni.
De to symfonier har karakteristiske kælenavne – den fjerde kaldes ”Den italienske” og er en overvældende kærlighedserklæring til det solbeskinnede Syden, hvor man ifølge Benny Andersen lever ”fjernt fra medisterpølse og varmedunke”. Dens fire satser har en på én gang hvirvlende og graciøs karakter, og det kommer krystalklart frem med en dirigent som Blomstedt, som i den grad er inde i traditionen, der ligesom en stor del af Bachs musik er rodfæstet i Leipzig, hvor svenskeren i en årrække dirigerede byens navnkundige Gewandhausorchester. Musikerne i DRSO, der til lejligheden gjorde samlet entré iført deres stiveste puds, responderede med sikkert og elegant spil og bød desuden på et lidt anderledes klangbillede takket være en alternativ opstilling med første- og andenvioliner på hver sin fløj, celloerne i midten og kontrabasserne placeret bagest til venstre.
Til den 3. symfoni, der bærer tilnavnet ”Den skotske” efter Mendelssohns besøg i Skotland anno 1829, mødte orkestret frem i lidt talstærkere besætning. Mendelssohn komponerede på symfonien i samfulde 13 år, inden i 1842 fik sin førsteopførelse i Leipzig, men hans arbejdsbesvær mærker man ikke meget til i det formfuldendte værk, hvor der er visse skotske træk, uden at der på noget tidspunkt bliver leflet for publikum med sækkepibelyde, selvom komponisten skam hørte sækkepibemusik, mødte den berømte digter Walter Scott og besøgte klippehulen Fingals Grotte. Det sidste kunne måske have inspireret ham til en mere dyster musik, end tilfældet blev – i hvert fald under Blomstedts taktstok, hvor det delikate triumferede på bekostning af det dæmoniske. Det fornemmede man allerede under aftenens første nummer, ”Hebriderne”.
Undervejs kunne man tænke på det symbolske i, at Mendelssohn bar fornavnet Felix, og den vellykkede, ja, nærmest lykkelige koncert blev afsluttet med en touche til ære for Blomstedt. En varm hilsen fra et orkester, der også denne aften viste klassen hele vejen rundt med et særligt højdepunkt i 3. symfonis anden sats, hvor klarinettisten Johnny Teyssier brillerede med en herlig solo – vel nok det tætteste vi kom på folkelivet og den susende blæst i det skotske højland.
Koncerten blev optaget til TV og sendes søndag den 24. september klokken 20 på DR K. Den er så afgjort både værd at se og høre.