Visse temaer fylder så meget i dagens samfund, at alle taler om dem, uanset om de har indsigt eller ej. Islam er et eksempel på det, og som udgangspunkt kan man kun sige ja tak til en bog, der vil forklare fænomenet. Med bogen "Mod mørket Det Muslimske Broderskab i Europa" forsøger forfatter og journalist Helle Merete Brix at sprede indsigt.
Med udgangspunkt i Det Muslimske Broderskab, der blev grundlagt i Egypten i 1928, beskriver hun, hvordan der fra dette broderskabs side foregår en nøje koordineret bevægelse, der skridt for skridt vil gøre Europa islamisk. Brix sondrer ikke mellem islam og islamisme, eftersom islam i hendes øjne i sin kerne udgør et samlet politisk, juridisk og religiøst kompleks uden skelnen mellem det åndelige og det timelige. Dette er medvirkende til, at så få i Vesten ifølge Brix forstår islamisk tænkning og kan tyde den dobbelttale, der i hendes øjne af og til praktiseres. Og Helle Merete Brix har en stor og omfattende dokumentation at læne sig op ad. Hun er eksemplet på, at en forudsætning for at forstå den muslimske kommunikation til Vesten er, at man minutiøst gransker, hvem der siger hvad, hvornår og på hvilket sprog. Det kræver, at man forsker i islam på noget nær nørd-nivau, og det gør Helle Merete Brix.
Derfor er "Mod mørket" en vigtig bog. Mediernes fremstilling af forholdet mellem Europa og islam stikker sjældent dybt, og Helle Merete Brix kritiserer da også ivrigt de journalister, der i hendes øjne forsømmer deres opgave. Hun skriver: "Muslimbrødrene i Vesten profiterer af, at næsten ingen journalister interesserer sig for, hvem der er tilknyttet deres institutioner, hvad der undervises i, hvad der udgives, og hvem der har forbindelse til hvem."
Til gengæld interesserer Helle Merete Brix sig for det, og hun beskriver blandt andet de sympatier, der udgår fra den vestlige presses store yndling, Tariq Ramadan. Ramadan, der af mange ses som en slags moderne reformator af islam, hylder blandt andre broderskabets centrale figur, Yusuf al-Qaradawi, der går ind for selvmordsterrorisme og død over homoseksuelle. Den slags erfarer man ikke gennem almindelig avislæsning, og ej heller bliver man i stand til at bedømme brugen af demokratiske plusord som "dialog" og "respekt for forskellighed". Vi kender dem fra vores egen hjemlige tørklædedebat, og Brix forudser, at de kvindelige muslimer fremover i højere grad vil præge den islamiske proces i vesten. Hvis en sådan altså virkelig er så eksplosivt voksende, som denne bog hævder, og det er naturligvis i dette spørgsmål, at vandene vil skilles.
Ifølge denne bog er der derfor mere grund til at frygte Det Muslimske Broderskab end for eksempel Hizb ut-Tahrir, for den islamiske magtovertagelse vil ikke ske ved en revolution. Den vil ske gennem en gradvis inficering fra neden, der måske vil vise sig mulig, fordi vi i Europa ikke tager truslen alvorligt og klart nok afviser muslimske særrettigheder.
Bekymringen er hørt før, men sagen er bare, at denne bog rummer så stor og grundig research, at man ikke er i tvivl om, at Brix præsenterer en virkelighed, der findes. Den europæiske skæbne er fortsat til diskussion, og trods lidt tendentiøst sprogbrug hist og her trumfer Helle Merete Brix ikke en skråsikker konklusion igennem. Hun leverer en dokumentation, der er så omfattende, at den er svær at holde fra livet. Og det vil sikkert også være dumt.
Helle Merete Brix: Mod Mørket Det Muslimske Broderskab i Europa. 228 sider. 238 kroner. Trykkefrihedsselskabets Forlag.