3 ud af 6 stjerner
Australien er et råt samfund, siger David Michôd i sin debutfilm, "Animal Kingdom". Og ikke bare råt, men nådeløst brutalt, hvor alle relationer mennesker imellem er dyriske. Det er ikke uden grund, at filmen hedder "Dyreriget".
Vi følger den umyndige dreng Joshua, kaldet J, hvis mor dør af en overdosis heroin i begyndelsen af filmen. Han flytter så til sin mormor, der har tre kriminelle gangstersønner. Der er ikke meget mormormad eller mormor-arme over mormor Janine "Smurf" Cody, mesterligt spillet af Jacki Weaver, der er Oscar-nomineret for denne rolle. Hun er en satan pakket ind i sukkersødt mormorsprog. Hun styrer sine sønner kynisk uden nogen form for moral.
Dramaet i filmen er ganske klassisk. Gangstere mod politiet, der også rummer korrupte elementer. Den unge J dumper lige ned mellem onklerne og politiets styrkeprøve, hvor den ene onkel i begyndelsen af filmen prøver at komme ud af kriminaliteten. Han vil over i aktiemarkedet, hvor pengene virkelig er, som han siger. Han bliver brutalt myrdet af den korrupte del af politiet, og så kører ellers jagten, mens J nærmest bare ser på.
Men der er intet neutralt sted i den kamp. J involveres, da han tvinges til at være med til at stjæle en bil, som onklerne skal bruge i hævnaktionen mod politiet, der skød deres bror. Det fører til, at politiet interesserer sig for ham som vidne. Derfra kører historien op. Hvem skal herske i "Dyreriget"?
Det er de primitive instinkter og det primitive sprog, der kommer frem i dette opgør. Her er ikke mange store ord. Filmen ender brutalt med et udsagn om, at verden er et vanvittigt sted. J er ingen Josva, der som ham i Bibelen fører flokken ind i det forjættede land. Man sidder med en underlig smag i munden efter filmen. Er verden så nådesløs, tosset og vanvittig? Det kan den blive, hvis vi holder op med at bruge store ord, moral og medmenneskelighed.
kultur@k.dk
Animal Kingdom. Instruktør: David Michôd. Australien, 2010. Premiere i Grand Teatret, København, og Øst for paradis, Aarhus.