Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?
Jeg behandlede allerede J.P. Müller i mit speciale for 35 år siden. Siden da har jeg vidst, at der skulle skrives et stort værk om ham, fordi han har format til det. For tre år siden indtraf det mirakel, at jeg sammen med teologiprofessor Mogens Müller fandt frem til J.P. Müllers private brevudvekslinger på Det Kongelige Bibliotek. Det var en magisk dag i mit liv pludselig at stå med 40 års elskovsbreve mellem J.P. Müller og hans kæreste og senere hustru, Marie. Brevene åbnede en dør ind til den erotiske og følelsesmæssige inderside af victorianismen, som ellers har været hermetisk lukket for eftertiden. Alle andre kilder er gemt, glemt og brændt. J.P. Müller og hans kone Marie har i årtier kæmpet sig ud af victorianismens skyld og skam. Brevene gnistrer med erotisk liv. Det er det stærkeste historiske eksempel, hvor vi kommer under dynen på victorianerne. Da jeg fandt brevudvekslingen, blev det uomgængeligt for mig, at det ville blive et stort værk, og nu kommer det så i to bind.
På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?
Jeg troede, jeg alene skulle skrive en bog om sport og sundhed. Allerede for 100 år siden var der en international sundhedsbølge i gang med J.P. Müller som dansk pioner. Men værket endte med også at blive en historie om kønnet. J.P. Müller arbejdede for kvindefrigørelse. Han kæmpede for, at kvinder skulle smide korsettet og nedfældede som den første et sexologisk manifest i 1908. J.P. Müller og hans livsledsager kæmpede sammen for at omstyrte patriarkatet. Müller ville ikke følge i sin præstefars fodspor, og han ville have kroppen gjort fri af det kristne jerngreb. J.P. Müllers historie viser, at der med det moderne gennembrud også fandt et sanseligt og kropsligt gennembrud sted. Vi har simpelthen ikke forstået brydningerne i det moderne gennembrud ordentligt. Man kan ikke frigøre ånden uden at frigøre kroppen, og man kan ikke frigøre kroppe, der er bundet ind i korsetter.
Hvilke bøger har inspireret dig mest i arbejdet?
Stefan Zweigs bog ”Verden af i går” fremstiller med stor indsigt J.P. Müllers epoke. Zweig skriver litterært frem, hvor banebrydende det var at frigøre ungdommen, kroppen, sanseligheden og erotikken, hvilket J.P. Müller i praksis er med til at fremme. Den tyske socialfilosof Peter Sloterdijk har skrevet murstensværket ”Du skal forandre dit liv”, der afdækker, at både antikkens sportsmænd og middelalderens munke har trænet intenst for at blive bedre versioner af sig selv. I det lys kan Müller forstås som et trænende væsen med selvforandring for øje. Både hvad angår fysik og erotik.8
I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.