Picasso og kvinderne
Når Arken i Ishøj i næste uge åbner dørene til en storstilet Picasso-udstilling, er det med kvinderne i fokus. De kvinder, der inspirerede ham til at male, og de kvinder, der også gjorde det umådeligt svært for ham at gøre præcis det. De distraherende, fascinerende og lokkende kvinder. Dem, der gav ham ro, og dem, der gav ham styrke. Dem, han elskede, og dem, der elskede ham. Hans første kone, balletdanserinden Olga Khokhlova, elskerinden Marie-Thérèse Walter, musen Dora Maar, kunstkritikeren Francoise Gilot og ikke mindst hende, der var lidt det hele, Jacqueline Roque. Det handler om lidenskab, om passion og altså om menneskene bag mennesket bag kunstneren Picasso.
Udstillingen, der rummer både maleri, tegning, skulptur, grafik og filmklip, er blevet til i samarbejde med Musée national Picasso-Paris, der er mestre i at finde nye (vidunderlige) vinkler på den verdensberømte maler, og som har gjort hans liv og virke til deres fornemste metier. Overvejer du derfor et øjeblik, at du ikke behøver at se Picasso – igen – så tænk en ekstra gang. For selvom der verden over altid et eller andet sted er Picasso på programmet, er der også altid noget at komme efter. Picassos tiltrækning er magisk, og det gælder med garanti også denne gang.
Om værket: Elsket af Picasso – kærlighedens magt. Arken, Ishøj. Åbner den 12. oktober.
Enestående Job
Arbejder man med en kunsthistorisk samling af den ikoniske slags, skal der indimellem tænkes kreativt, og det har de forstået på Den Hirschsprungske Samling, hvor de har indført noget, de kalder hjørneudstillinger: Et enkelt værk eller en mindre værksamling får lov at stå alene i et hjørne af museet, hvorved der skabes en lille vinkel med ro til fordybelse. Sideløbende med at de her i efteråret viser særudstillingen ”Den anden guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser”, kan du således også opleve et helt unikt maleri af Vilhelm Hammershøi: ”Job” fra 1887. Et værk, der på alle måder matcher mørket, vi om lidt kommer til at trækkes med udenfor, både i sit udtryk og i tematik.
Jobs lidelser er malet med dunkle penselstrøg og med en teknik, der har gjort, at værket kun er blevet mørkere og mørkere med tiden. Og netop sådan et næsten kulsort maleri vinder ved at stå alene. Når kun et enkelt maleri er i fokus, tvinges man til at komme tættere på. Man nødes til at forholde sig til detaljer, linjer og billedlag og til den fortælling, værket er en del af, og kan ikke på samme måde løbe let hen over dets eksistens. Og der er i høj grad noget at komme efter bag det dystre ydre. Ved den rette lyssætning, i den rette vinkel, kan man ane den bibelske figur, der træder frem på lærredet, lidende, nøgen og stivnet i det, der også kaldes Hammershøis mest gådefulde billede.
Om værket: Hammershøis dunkle mesterværk. Den Hirschsprungske Samling, København. Åbner den 9. oktober.
Forunderlige objekter
ARoS lægger an til efterårets måske mest spektakulære udstilling – skabt i samarbejde med britiske Tate. En internationalt kurateret temaudstilling med fokus på de objekter, der efterhånden optager (næsten) lige så meget plads i kunstens portefølje som maleri, tegning, traditionel skulptur og installation. ”Objetcs of wonder” kalder de den kuriøse samling af værker, der blandt andet indeholder britiske Damian Hirsts ensomme får i glasmontre, ”Away from the Flock” (1994), australske Ron Muecks uhyggelige vokspige ”Ghost” (1998) og i den mere grafiske genre en version af amerikanske Donald Judds koboltblå vægkasser. For nu bare at nævne tre af det overdådige hold af store internationale navne.
Ambitionen er at prikke til vores forestilling om, hvad en skulptur kan være, og give dig som beskuer en sansefuld oplevelse, der kan mærkes helt ind under huden. Og som sætter tankerne i gang. Ikke mindst. De forskellige objekter driller ikke kun vores opfattelse af, hvad kunst er, men bidrager også hver især med deres egen interessante fortælling.
Om værket: Objects of Wonder – From Pedestal to Interaction. Aros, Aarhus. Åbner den 12. oktober.
Om at være menneske
Hvad sker der med menneskeheden, hvis vores jord går under? Er vi på vej mod en ny epoke forårsaget af os selv? Og vil der i fremtiden eksistere hybrider mellem mennesker, maskiner og dyr? Spørgsmål som disse bliver du udfordret på, når Bornholms Kunstmuseum i samarbejde med Nationalmuseet i Stettin, Polen, præsenterer en række posthumanistiske værker af både danske og polske samtidskunstnere. Værker, der pirrer og punkterer den virkelighed, vi kender, eller i hvert fald sætter spørgsmålstegn ved den.
Der er af geografiske grunde en lang tradition for en kulturel dialog mellem Polen og Bornholm, og partnerskabet skal derfor ikke nødvendigvis ses som en søgen efter forskelle eller ligheder i kunstneriske udtryk, men mere som et symptom på, at tematikken optager os alle uanset nationalitet. Hvad vil det sige at være menneske lige nu og i fremtiden? Det giver 11 kunstnere deres bud på.
Om værket: Living in the present future. Bornholms Kunstmuseum, nær Gudhjem. Åbnede i weekenden.
Med afsæt i musikken
Det gør ingen forskel, om du har lyttet til Leonard Cohen hele dit liv, eller om du er ny fan af den canadiske sanger, hvis stemme kun kan gå over i historien som enestående. Når Kunstforeningen Gl. Strand og Nikolaj Kunsthal i København åbner for en intens fortælling i lyd og billeder om Cohen, musikken og kunsten, bliver du sikkert grebet uanset hvad. For det er det, musik kan, nøjagtigt som billedkunsten – den kan røre os.
40 internationale samtidskunstnere har fortolket Leonard Cohens liv og værk, hans måde at arbejde med toner og tekst på, hans lyrik, hans koncerter, hans stil. Værkerne er alle udformet specielt til udstillingen, der i første omgang blev sat i scene af Musée d’art contemporain de Montréal, der kunne præsentere sin gennemarbejde hyldest præcis et år efter Cohens død i november 2016. Siden har den været vist i New York, på the Jewish Museum, og efter anmeldelserne derfra at dømme har vi noget ganske særligt i vente.
Om værket: Leonard Cohen: A Crack in Everything. Kunstforeningen Gl. Strand, København. Åbner den 24. oktober.