Engang gik man i genbrugstøj af nød. I dag er det blevet en stil

Den danske befolkning har længe genbrugt tøj af nød og i protest mod overforbrug. I dag handler det i lige så høj grad om stilbevidsthed og om oplevelsen i at jagte genbrugsguld

Præsten Herluf Andersen åbnede sammen med sin kone Ruth Andersen den første genbrugsbutik i 1972 i Aarhus.
Præsten Herluf Andersen åbnede sammen med sin kone Ruth Andersen den første genbrugsbutik i 1972 i Aarhus. . Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix.

Mellem stativerne med aflagte trøjer og gamle jakker kan man i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Sorø på Midtsjælland finde 76-årige Elin Jacobsen. Hun har sorteret det indleverede tøj, hængt det på bøjler og solgt det over disken siden 2008.

“De seneste år er der bare kommet rigtig meget at lave. Jo, vi har da travlt,” siger hun og tilføjer:

“Det er, som om der er sket et holdningsskifte. Engang var det kun underbemidlede mennesker, der kom og handlede her. I dag er det… Ja, det kan jeg ikke rigtig sætte et ansigt på. For det er jo alle, der køber genbrug i dag.” 

Selv er hun også begyndt at handle brugt, hvilket er noget, hun ellers aldrig har gjort. Og hun er dermed en del af en udbredt og stadig voksende tendens. For det er ikke kun i Sorø, at genbrugsbutikker bugner med kunder, der gerne vil købe andres aflagte tøj. Alene i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker er omsætningen steget fra 45,1 millioner i 2021 til 54,5 millioner i 2022. 

Genbrug er således blevet big business. Men hvordan har fænomenet egentlig udviklet sig gennem tiden?

Danmarks første genbrugsbutik åbnede i 1972. Det var præsteparret Ruth og Herluf Andersen, der sørgede for, at butiksfacaden på en gammel grønthandel i Aarhus blev malet over med teksten “Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik”. 

”Man må dele med dem, som ingenting har og lider nød. Vi, som har fået så meget, behøver ikke at samle mere til huse,” sagde Ruth Andersen i en artikel til Folkekirkens Nødhjælps magasin i 2018 om, hvorfor hun og hendes mand åbnede butikken dengang. 

Butikken blev hurtigt en stor succes, og ægteparret rejste landet tyndt i deres Volvo og åbnede nye butikker. I dag har Folkekirkens Nødhjælp over 100 genbrugsbutikker, og hurtigt efter de første butikker åbnede, begyndte genbrugsbutikker fra andre NGO’er som Røde Kors, Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Danmission at pible frem på danmarkskortet.

Der var ikke så mange mennesker, der handlede brugt i 1990'erne. Her ses en af Røde Kors' genbrugsbutikker i 1994.
Der var ikke så mange mennesker, der handlede brugt i 1990'erne. Her ses en af Røde Kors' genbrugsbutikker i 1994. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fra tekstilrationering til masseproduktioner

Men selve konceptet at genbruge er dog ikke et, genbrugsbutikkerne alene kan tage æren for. Det at give brugt tøj nyt liv kan dateres tilbage, til længe før den første genbrugsbutik slog dørene op. 

“Mennesker har alle dage genbrugt gammelt eller aflagt tøj, og især blandt mindre velstående sociale grupper har det i mange år været helt normalt,” siger Marie Riegels Melchior, der er lektor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet og forsker i dansk mode- og designhistorie.

Genbrug blev for alvor et begreb under Anden Verdenskrig, hvor det krævede rationeringsmærker at købe nyt tekstil, fortsætter hun. 

“Det var afgørende at genbruge metervarer og sy gammelt og aflagt tøj om til nyt. Man trævlede også gamle sager i strik op og strikkede nye. En voksens sweater kunne eksempelvis blive til to børnesweatre. Man var nødsaget til at være kreativ og for eksempel vende skjortemanchetter, når de var slidte på den ene side, eller vende skjortekraven så den slidte side blev gemt væk, og skjorten igen så hel og pæn ud."

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev der sat gang i industriudviklingen, og den industrielle beklædningsproduktion blev større end nogensinde før. Nyt tøj blev til at betale og i stigende grad tilgængeligt, og det påvirkede også moden, fortæller Marie Riegels Melchior.

“At gå i nyt tøj var en måde at vise, at man var et ordentligt menneske og en god samfundsborger. Det viste, at man var ren, pæn og havde de rette værdier. Derfor døde tendensen med at genbruge tøj også, nu hvor muligheden for at købe det nye industrielt fremstillede tøj blev flere forundt.”

Til det stemmer Mikkel Thelle i. Han er byhistoriker og seniorforsker ved Nationalmuseet og kan endvidere fortælle, at der i årtierne op til, at den første genbrugsbutik åbnede, var en udbredt idé om, at jo større et forbrug, man havde, desto bedre en borger var man. Men den tanke forsvandt nogenlunde samtidig med, at den første genbrugsbutik åbnede.

“I 1970’erne rammer oliekrisen, og prisen på benzin bliver firdoblet. I løbet af de to forrige årtier var der skabt en stor opmærksomhed omkring naturens ressourcer, og at man ikke bare kan blive ved med at forbruge i uendelige mængder,” fortæller Mikkel Thelle. 

Han mener derfor, at det giver god mening, at den første genbrugsbutik åbnede lige netop i 1972. I samme periode blev klimabevægelser som Greenpeace og Noah stiftet, og den unge generation begyndte at gøre oprør mod den måde, ældre generationer havde indrettet samfundet. 

“At gå i genbrugstøj blev en måde for ungdomsoprørerne at signalere, at de var imod det borgerlige og kapitalistiske samfund,” fortæller Marie Riegels Melchior. 

At genbruge handlede dog ikke kun om at sende signaler til ældre generationer. Man handlede også i genbrug af nød, fortæller Mikkel Thelle. 

“Når forbrugerkulturen blev skiftet ud med genbrugskulturen, handlede det om, at man i 1970’erne og i ‘fattigfirserne’ ikke havde de samme midler at gøre godt med. Det gjorde det simpelthen oplagt at genbruge tøj og reparere det i stedet for at købe nyt.”

Da retro blev moderne

I slutningen af 1980’erne lagde den økonomiske krise sig igen, og genbrugstendensen stagnerede. I 1990’erne var der stadigvæk folk, der købte brugt, men det handlede mest om at kunne spare penge eller om at støtte et godt formål, fortæller Marie Riegels Melchior. 

Men kun få år inde i det nye årtusind begyndte det igen at røre på sig i genbrugsverdenen. Begrebet vintage blev populært, og store modehuse skabte tøj, der lignede det, de havde skabt for mange år siden. Butikker med udvalgt vintagetøj åbnede i de store byer. 

“Princippet med at spare penge eller gøre op med de borgerlige værdier ved at gå i genbrugstøj var fordampet. Det at gå i brugt mærkevaretøj handlede nu i stedet om identitetsskabelse. At vise, at man som en anden connaisseur kender modehistorien og gerne vil knytte sin påklædning til forskellige modebrands' identitetsfortællinger. Kort sagt blev vintage moderne,” fortæller Marie Riegels Melchior. 

Også i Røde Kors’ genbrugsbutikker begyndte kundetallet at stige i midten af 2000’erne. Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors, kan selv huske, hvordan stilen begyndte at ændre sig. 

“Man begyndte at tænke, at okay, det der retro, det er måske meget fedt,” fortæller hun. 

Hun bemærker, at det skete nogenlunde samtidig med, at der i fjernsynet kørte flere programmer, hvor eksperter tog noget gammelt og forvandlede det til noget nyt. På TV 3 kørte “Fra skrot til slot” fra 2004 til 2007, og på nettet hittede begrebet DIY, der på engelsk står for “gør det selv”.

Klimakamp og flugt fra hverdagen

Som med alt andet mode blev vintage-moden relativt hurtigt erstattet af noget andet, og genbrugstendensen stagnerede igen. Men omkring år 2018 begyndte det pludselig at vrimle til med kunder. Det fortæller Tina Donnerborg, som kæder det sammen med, at klima blev sat højere på dagsordenen netop i de år. 

“Vi kunne se i vores forbrugerundersøgelser, at klima pludselig blev en af de helt store motivationsfaktorer for at købe brugt tøj. Der kom en stor opmærksomhed på, hvor meget tøjindustrien forurener, og det kunne mærkes på vores overskud,” fortæller hun. 

Ifølge Røde Kors’ forbrugerundersøgelser, er der i løbet af de seneste år også en helt ny motivationsfaktor, der er begyndt at få betydning blandt kunderne. De svarer nu i højere grad, at det at gå i genbrug er blevet en oplevelse og en aktivitet, fortæller genbrugschef Tina Donnerborg. 

“Det er blevet et slags fristed at gå i genbrugsbutikkerne. Der er ikke høj musik, der banker ud af nogle store højtalere. Der er ikke sprøjtet med al mulig parfume. Der er ekspedienter, altså de frivillige, som har tid til at snakke og hjælpe. Det er en dejlig, afslappende og rolig atmosfære,” fortæller Tina Donnerborg. 

Når genbrug er blevet så populært i de seneste år, handler det dog også om kundernes stadigt stigende opmærksomhed på, hvor meget tøjindustrien forurener, fortæller modeforsker Marie Riegels Melchior.

“Vi har jo et kæmpe overforbrug, når det kommer til tøj, og vi har en kæmpestor tilgængelighed til tøj. Der er stadig mange mennesker i verden, der ikke har råd til eller adgang til at få tøj på kroppen, men hvis vi delte det tøj ud, der er, ville der være mere end nok. Det gør, at vi jo nærmest får lidt dårlig samvittighed, når vi ser et lagersalg, hvor det bugner med udsalgsvarer. Den slags overforbrug, vi ser nu, har vi aldrig set før – og selvfølgelig reagerer vi på det,” fortæller hun.

Når genbrug i dag er blevet så populært, er det blandt andet en reaktion på, at tøjindustrien producerer og forurener for meget, fortæller modeforsker Marie Riegels Melchior.
Når genbrug i dag er blevet så populært, er det blandt andet en reaktion på, at tøjindustrien producerer og forurener for meget, fortæller modeforsker Marie Riegels Melchior. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Sorø har Elin Jacobsen også lagt mærke til, at kunderne er begyndt at købe brugt i stedet for at købe nyt. 

"Det er jo blevet helt normalt at klare julegaverne i genbrugsbutikken. Folk kommer også og spørger efter specifikke ting. Vi oplever også tit, at nogle kommer og kigger efter børnetøj, inden de går ind i børnetøjsbutikken ved siden af,” fortæller hun.

Hun fortæller, at det både er unge og gamle, kvinder og mænd, der kommer i butikken. Det kan både handle om, at de vil finde noget unikt tøj, spare penge eller gøre noget godt for klimaet. Men selvom butikken mange dage er fyldt til randen med kunder, kan de frivillige godt følge med. 

"Men vi sidder ikke stille. Der er altid nogle nullermænd, der kommer kravlende efter os," siger Elin Jacobsen.