Engelsk romandebut er en læseoplevelse af de sjældne

Natasha Browns “Samling” er en blændende og bevægende skildring af klasse, racisme og halvkvalte drømme

Alt for mange romaner bruger alt for mange ord. Som om dét i sig selv er en måde at vise, hvor vigtige, hvor uomgængelige, de er.

Men at kort er godt, at økonomiseren med ord og virkemidler kan have langt større effekt, er Natasha Browns “Samling” et virtuost eksempel på: 117 små, luftige sider.