Englen, gnieren og den lumre præsident. Her er julens fem mest mindeværdige film

Julefilm er en gammel og hastigt voksende genre, men kun få af filmene er virkelig uforglemmelige. Vi udpeger de bedste inden for hver kategori

Animationsfilmen ”Klaus” er et godt bud på en ny juleklassiker med dens spænding, uforudsigelighed, humor og alvor.
Animationsfilmen ”Klaus” er et godt bud på en ny juleklassiker med dens spænding, uforudsigelighed, humor og alvor. Foto: Netflix.

1. Julens bedste budskab

”It’s a Wonderful Life” (”Det er herligt at leve”), Frank Capra, 1946.

Selvom den er fra 1946 og i sort-hvid, topper Frank Capras klassiker stadig de fleste julefilm-hitlister, og også litteraten og teologen Anders Thyrring Andersen har her i avisen udpeget den som verdens bedste julefilm, fordi den er en ”suverænt fortalt historie, der fastholder, hvad julen egentlig handler om”, og fordi den ikke er sentimental, men ”nuanceret både i teologisk og kunstnerisk forstand”.

Filmen handler om et menneske, der føler sig fortabt, men møder Guds kærlighed. George Bailey, spillet af James Stewart, føler sig fortabt, skønt han – som den ældste søn i Jesu lignelse om den fortabte søn – hele livet har passet sine pligter og hjulpet andre omkring sig. Hele livet har George drømt om at udrette noget stort og se verden, men han bliver i den lille by Bedford Falls for af pligtfølelse at overtage sin fars firma. En fejl, han ikke selv er skyld i, truer dog med at ødelægge familiefirmaet, og på selveste juleaften bliver det hele for meget for ham; han føler sig så mislykket, at han vil tage sit eget liv. Det ved Gud og sender ham skytsenglen Clarence for at forhindre det ved at vise George, hvordan de andres liv i byen ville have været, hvis han ikke havde været der for dem. Sådan kan ”Det er herligt at leve” minde os om, hvilken betydning vi mennesker har for hinanden.

2. Julens bedste klassiske eventyr

”Scrooge”, Brian Desmond Hurst, 1951, eller ”A Christmas Carol”, Edwin L. Marin, 1938.

I den engelsksprogede verden er Charles Dickens’ fortælling ”Et juleeventyr” fra 1843 den ultimative juleklassiker. Inden bogen udkom, var jul en højtid i tilbagegang, men dette sluttede, da først offentligheden havde læst historien om den nærige og onde Ebenezer Scrooge, der gennem mødet med Julens Ånd blev omvendt til gavmildhed og juleglæde.

Dickens’ fortælling er så klassisk, at den er blevet filmatiseret mere end 50 gange i alle tænkelige udgaver og formater, herunder tegnefilm-versioner med Mickey Mouse eller The Flintstones og en ganske vellykket version med dukkerne fra ”Muppet Show”. Den første stumfilm kom allerede i 1901, men de to bedste filmatiseringer er amerikaneren Edwin L. Marins ”A Christmas Carol” fra 1938 og briten Brian Desmond Hursts ”Scrooge” fra 1951.

Især i Dickens’ hjemland har stemningen altid været, at netop 1951-udgaven af ”Scrooge”, perfekt personificeret af Alastair Sim, er den definitive version af historien om gnieren, der bliver god. Og filmen er ”ikke alene den guldstandard, alle andre julefilm måles imod. Det er også en af de bedste film, der nogensinde er lavet”, som filmskribenten Leah Reisman-Senes fra det amerikanske kulturmagasin Entertainment Weekly har formuleret det.

3. Julens bedste kærlighedsfilm

”Love Actually”, Richard Curtis, 2003.

Det kan diskuteres, hvad en julefilm er. For nogle er kriteriet opfyldt, hvis blot handlingen foregår omkring jul som i actionfilmen ”Die Hard” fra 1988 eller familiefilmen ”Alene hjemme” fra 1990. I den nyere tradition fra Hollywood er de fleste julefilm enten kærlighedsfilm eller fjollede komedier, og filmene skiller sig ikke meget ud fra hinanden.

Den mest mindeværdige film inden for kategorien romantisk komedie udmærker sig ved at fortælle ikke én, men otte fjollede, rørende og let julede kærlighedshistorier og flette dem elegant sammen til en film, der er både elsket og forhadt. Elsket, fordi en stjerneparade af kendte engelske skuespillere stiller op til veloplagte og livsbekræftende løjer. Forhadt, fordi filmen skamløst gør brug af alle genrens virkemidler og slidte klichéer.

I USA blev filmen kritiseret for sit grove sprog, sine nøgenscener og sin fremstilling af USA’s præsident som en grov og ubehøvlet sexist. I Storbritannien og Europa blev filmen elsket for præcis det samme – og siden 2016 tillagt profetiske evner i forhold til USA’s præsident.

Dybest set handler ”Love Actually” ikke om jul, men om en stribe forelskelser, som tilfældigvis foregår i december. Men det gør den gennemført.

4. Julens bedste danske drama

”Den tid på året”, Paprika Steen, 2018.

”Alle familier opfører deres eget krybbespil juleaften”, sagde manuskriptforfatteren Jakob Weis, da han her i avisen blev interviewet om biografhittet ”Den tid på året”, som allerede ved premieren blev udråbt som et godt bud på en ny dansk juleklassiker. Idéen kom fra Paprika Steen, der både har instrueret og spiller den ældste søster, Kathrine, i en familie, som forsøger at finde julestemningen sammen juleaften på trods af alle de intriger, de alle er syltet ind i. For alle vil gerne ses og anerkendes, ikke mindst den mellemste præstesøster, Barbara, spillet af Sofie Gråbøl, der åbenlyst higer efter sin succesfulde forfatterfars opmærksomhed, men den selvoptagede rødvinspatriark gider ikke engang møde op i kirken, da hun skal holde sin første og overdrevent akademiske juleprædiken som præst. Det er en komisk scene, da Barbara står på prædikestolen og tordner mod dem, der er ”værre end de vantro”, hvis de ikke tager sig af deres familie, mens hendes egen adhd-dreng sidder og forstyrrer nede på kirkebænken. Både opsangen til familien og Juleevangeliet i kirken er ifølge manuskriptforfatteren en klar undertekst i filmen.

”Det er mærkeligt, at så få anmeldere og journalister har bemærket det, men jeg har faktisk forsøgt at bryde Juleevangeliet op og lægge det ind i min fortælling overalt,” påpegede Jakob Weis, som tilføjede, at ligesom i Juleevangeliet kommer hjælpen fra den mest undervurderede.

5. Julens bedste animationsfilm

”Klaus”, Sergio Pablos og Carlos Martínez López, 2019.

Alle de store julefortællinger handler om mennesker, der bærer sig forkert ad, men får hjælp til at blive bedre. Hvad enten hjælpen kommer fra en Guds engel i jakkesæt i 1940’ernes USA, fra Julens Ånd i Londons gader 100 år tidligere eller fra forelskelsen, som i moderne tid dyrkes som den største kraft i verden.

I animationsfilmen ”Klaus”, som foregår i Norge på kanten til Lapland og er skabt af spanierne Sergio Pablos og Carlos Martínez López til streamingtjenesten Netflix, er det et samarbejde og spirende venskab mellem et modvilligt postbud og en sur, gammel legetøjsmager, som får godheden, gavmildheden og juleglæden til at blomstre.

”Klaus” var den første Netflix-film, der blev Oscar-nomineret, men den blev i opløbet slået af Disney/Pixars mindre mindeværdige ”Toy Story 4”.

Lige siden Walt Disney og hans studier i 1930’erne bragte tegnefilmen til spillefilmslængde og uanede højder, har julefortællinger haft deres centrale plads i det tegnede og animerede filmunivers, og intet vil inden for genren kunne slå det faste årlige julesammenklip af Disney-højdepunkter, som er blevet vist på Danmarks Radio hvert år siden 1967.

Men som én samlet julefortælling med spænding, uforudsigelighed og en passende blanding af humor, alvor og dygtige animationer er ”Klaus” et godt bud på en ny juleklassiker.