Er dansk fattigt på ord?

Stik imod en udbredt myte rummer det engelske sprog ikke flere ord end det danske

Dansk Sprognævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, mener ikke at dansk er et fattigt sprog.
Dansk Sprognævns formand, Niels Davidsen-Nielsen, mener ikke at dansk er et fattigt sprog. Foto: Søren Bidstrup.

Engang holdt jeg ved Corpus Christi College i Cambridge en forelæsning om engelsk som internationalt sprog. I den efterfølgende diskussion lød et af spørgsmålene sådan: Imperier opstår og falder. Hvornår falder det engelske sprogimperium?. Det var jo ikke let at vide, men jeg svarede at engelsk næppe i overskuelig fremtid ville blive erstattet af et andet sprog. Ganske vist tales der om kinesisk, men så længe billedskriften ikke er blevet udskiftet med bogstavskrift, er det nok ikke sandsynligt.

Et andet spørgsmål lød om der er iboende træk ved engelsk der gør det særlig velegnet til international kommunikation. Det svarede jeg nej på. Når engelsk har fået den rolle det har, skyldes det ikke egenskaber ved selve sproget, men historiske, politiske og økonomiske omstændigheder. Her må jeg erklære mig uenig med vores berømte sprogforsker Otto Jespersen (1860-1943) i hans lovprisning af engelsk i forhold til andre sprog. I et anfald af eufori skrev han engang at engelsk er et metodisk, energisk, effektivt og sobert sprog der ikke lægger vægt på pynt og elegance men på logisk konsekvens, og som modsætter sig ethvert forsøg på at begrænse livet med strenge grammatiske regler!

Men hvad med det store engelske ordforråd, vil nogle sikkert spørge? Her er det vi møder en sejlivet myte: at engelsk har påfaldende mange ord, og da i hvert fald langt flere end dansk. Den myte har Grundtvig med sin sang Langt højere bjerge interessant nok været med til at skabe: og træffer vort modersmål ej på et hår,/ det smelter dog mere, end fremmedes slår.

LÆS OGSÅ: Regeringen skrotter egen sprogstrategi

Det skorter ikke på myter om sprog. En er at der i eskimoiske sprog er særligt mange ord for sne. Selv om man skulle tro at videnskabsfolk ville afholde sig fra ukritisk at kolportere fejlinformation, er denne påstand blevet gentaget i årtier i indledningsforelæsninger for sprog- og antropologistuderende. I en amerikansk baseball- og collegeroman fra 2012 (The Art of Fielding) har jeg lige læst at mens en af hovedpersonerne kun har et enkelt ord for jeans, har eskimoerne hundrede for sne.

Så snemyten lever den dag i dag. Men hvad med den sproglige virkelighed? I vestgrønlandsk er der kun to-tre ord for sne, herunder qanik, der betyder sne i luften eller snefnug, og aput, der betyder sne på jorden. I et essay om det store eskimoiske ordforråds-fupnummer skriver en sprogprofessor fra University of California i Santa Cruz at eskimoerne sandsynligvis ikke engang er interesserede i sne! Sne er jo deres konstante og velkendte bagtæppe, ligesom sand på stranden er det andre steder. Og selv en strandbums har kun ét ord for sand.

Når man præsenteres for Ordbog over det Danske Sprog og bemærker at den er på 27 bind, er ens første tanke næppe at der godt nok ikke er ret mange ord i dansk. Den indeholder da også mindst en kvart million ord. Men heroverfor er det blevet gjort gældende at der i Oxford English Dictionary er dobbelt så mange. Det kan man bare ikke bruge som argument for at der er flere ord i engelsk end i dansk, for i modsætning til danske ordbøger sælges engelske i kæmpestore oplag. Derfor er der råd til at redigere dem efter andre principper og gøre dem større end de danske.

Principielt er det umuligt at tælle ordene i et sprog, for ligesom der løbende glider ord ud, kommer der hele tiden nye til. I den forstand er et sprogs ordforråd ubegrænset. Et andet forhold der gør en præcis optælling umulig, er at man i sprogvidenskaben aldrig er nået til enighed om hvad et ord er. I Den Danske Ordbog defineres det som en sproglig enhed som har betydning, og som udtales og skrives uden pause henholdsvis mellemrum. Efter denne definition er statsminister et ord (mens engelsk prime minister ikke er det). Og lejlighedsvise dannelser som råstofproduktionsopgørelsesskemaudfyldningsvejledning er efter denne definition også ord.

I et speciale fra 2012 (English & Danish: A Contrastive Survey of Lexical Variety) tager Mathias Hedetoft påstanden om at engelsk har et større ordforråd end dansk, ved vingebenet. Selv om et sprogs komplette ordforråd principielt ikke lader sig optælle, kan man ifølge Hedetoft med de rette afgrænsninger godt skaffe sig et realistisk indblik i ordforrådets størrelse. Hans empiriske undersøgelse viser at engelsk og dansk, hvad ordforråd angår, er helt jævnbyrdige. Det er nyttigt at få slået fast, og da undersøgelsen er den første af sin art, er vi Mathias Hedetoft tak skyldige for hans pionerarbejde.

Så svaret på denne klummes overskrift er overhovedet ikke.

I klummen Eftertanken som denne gang undtagelsesvis bringes en lørdag skriver sprogprofessor Niels Davidsen-Nielsen hver anden fredag om kulturhistorie og værdidebat set gennem et aktuelt og personligt prisme