Prøv avisen

Skal danskerne slippe for at betale skat af museumsbesøg, bøger og biografture?

Tidligere minister Søren Pind mener, at et kulturfradrag på mellem 10.000 og 20.000 kroner per borger kan være med til at sikre et mere mangfoldigt dansk kulturliv. Socialdemokraternes kulturordfører, Kasper Sand Kjær, mener derimod ikke, at et fradrag vil gøre en forskel for hverken kulturlivet eller danskerne. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En måde at understøtte kulturlivet på under coronakrisen er at indføre et skattefradrag på museumsbesøg, kunst og bøger. Det mener tidligere minister Søren Pind, der også ser fradraget som en mulighed for at brede kulturen ud til flere. Kulturordfører Kasper Sand Kjær (S) kalder fradraget for ”en skattelettelse til de rigeste”

Danmarks økonomi skal sparkes i gang. Og kickstarten skal blandt andet indeholde en markant forøgelse af det såkaldte håndværkerfradrag, så man fremover kan trække op til 25.000 kroner fra i skat på både service- og håndværkerydelser, lød det fra regeringen i sidste uge.

Mens nogle glædede sig over regeringens udspil, undrede andre sig. For hvorfor ikke benytte coronakrisen som anledning til at lave et fradrag til kulturlivet, som om noget er afhængigt af, at folk igen kan samles?

Den mangeårige politiker og tidligere minister Søren Pind (V) er en stor fortaler for et skattefradrag på museumsbesøg, biografture, kunst, musik og bøger. Ja, han har faktisk selv slået til lyd for et kulturfradrag ad flere omgange, da han selv var folkevalgt. Og det gør han fortsat gerne. Han forestiller sig et beløb på mellem 10.000 og 20.000 kroner, som danskerne årligt kan bruge på kultur uden at blive beskattet.

Søren Pind, tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre

Hvorfor mener du, at det vil være en god idé at indføre et kulturfradrag?

”For det første, fordi det bliver borgerne, der rejser erhvervene igen efter coronakrisen. Den tanke kan jeg godt lide. For det andet, fordi vi undgår, at det er staten, der skal rode med tilskud. Det er en privat måde at løse problemerne på, som giver et bedre samspil mellem kulturlivet og borgerne. Og så vil det også gøre kulturen mere tilgængelig rent økonomisk. Kunstnere er kommercielle folk. De kan ikke lide at høre det, men det er de, og samfundet bør understøtte dem.”

Du har før foreslået et kulturfradrag, blandt andet tilbage i 2002, hvor der ikke var en coronakrise. Hvilke argumenter er der for at indføre et kulturfradrag udover de økonomiske?

”Det handler om at acceptere og respektere, at kultur er en central del af samfundet. Sproget, musikken, bekendelsen, fortællingen, alt det, der gør, at vi er et land og en nation.

Det har også den fordel, at man decentraliserer kunstudbredelsen og gør kulturen mere mangfoldig. Det vil gøre kulturlivet bredere og mere kommercielt. Borgere i eksempelvis Himmerland vil få bedre muligheder for at støtte lokal kunst, i stedet for at en lille elite uddeler pengene. I dag er det sådan, at de, der har indflydelse, får penge, og de, der ikke har, får ingenting. Det er grundlæggende en mekanisme, jeg ikke er glad for.”

Hvordan håber du, at et kulturfradrag vil påvirke danskernes kulturforbrug?

”Jeg håber, at det fremmer nysgerrigheden; at man prøver noget, man ikke er helt tryg ved. I øjeblikket er kulturoplevelser for dyrt for mange danskere, og dels sidder politikere og gør sig til herrer over, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har selv siddet i Københavns kulturudvalg og truffet beslutninger om, hvilke malerier der skal indkøbes. Jeg er ikke imod, at institutioner køber kunst, men befolkningen skal have samme mulighed.”

Men endnu et fradrag og øget bureaukratisering lyder ikke særlig liberalt, kunne man hævde. Hvad siger du til den indvending?

”Det er noget sludder. Det er alt-eller-intet-mennesker, der fremfører det argument. Et kulturfradrag er en pragmatisk måde at løse et problem på. Fradrag er bedre end tilskud, for det slipper det enkelte menneske løs. Og hvis man i øvrigt tror på, at samfundet består af myndige borgere, der kan træffe selvstændige valg, så kan de nok også finde ud af at udfylde deres selvangivelse. Der er ingen, der sveder over deres selvangivelse mere. Det var i gamle dage.”

Det er fortrinsvist de velstillede og ressourcestærke, som går eksempelvis i teatret og på museum. Ender et kulturfradrag ikke med at give økonomisk støtte til nogen, som i forvejen har penge nok?

”Det synes jeg også er noget sludder. Kultur bør netop ikke være forbeholdt de få. Derfor skal barrieren for at deltage i kulturlivet være så lav som overhovedet muligt, så flere tager del i det. Et kulturfradrag er en af måderne, hvorpå den kan blive lavere. Det er de gode gamle markedsmekanismer, og vi er forhåbentligt kommet videre fra diskussionen om, hvorvidt økonomiske incitamenter virker. Hvis noget fremkommer til en rimelig pris og er et godt tilbud, så løber vand stadig nedad.”

Kasper Sand Kjær, kulturordfører for Socialdemokratiet

Hvad mener du om at indføre et kulturfradrag?

”Jeg synes ikke, det er måden at gøre det på. Jeg forstår godt præmissen, for det man gerne vil, er jo at få flere til at bruge kulturtilbuddene – og det er et vigtigt mål. Helt generelt skal vi få flere danskere til at udnytte den kultur, vi har at tilbyde herhjemme. Problemet er bare, at et fradrag vil appellere til dem, der i forvejen er storforbrugere. Så i virkeligheden er der bare tale om endnu en skattelettelse til de rigeste. Det ville ikke gøre nogen forskel for kulturlivet overhovedet.”

Men ville et fradrag ikke netop gøre kulturelle tilbud mere tilgængelige for de mindst ressourcestærke?

”Hvem er det, der går hjem og indberetter på selvangivelsen? Jeg tror ikke på, at man kan få hele Danmarks befolkning til at sidde og indberette hvert eneste kulturelle arrangement, de har deltaget i i løbet af et år. Det vil efter min vurdering kun være de i forvejen kulturinteresserede, der vil ofre tid på det. Og så er vi jo lige vidt.”

Hvordan mener du så, at man kan gribe opgaven an?

”For mig at se handler det dels om at øge tilgængeligheden. Der skal ligge kulturtilbud i hele landet, og de skal være til at betale. Men det vigtigste er faktisk at øge relevansen. Flere danskere skal vågne op om morgenen og tænke: ’I dag skal vi på museum’. De skal have en følelse af, at det kunne give mening for dem.”

Hvordan vil du opnå det, hvis du ikke er tilhænger af et fradrag?

”Den vigtigste erkendelse er, at der ikke findes noget quickfix. Vi kan ikke bare redde kulturlivet med et snuptag. Og vi ved, at der er en social slagside, som vi skal udligne på den lange bane. Derfor handler det om, at de forskellige institutioner skal gøre sig relevante for flere forskellige målgrupper. Det Kongelige Teater har for eksempel gang i en rigtig god strategi. Og så kan vi i øvrigt sætte tidligere ind i folkeskolerne og sørge for at skabe nogle rammer, så flere føler sig inkluderet. Det kunne for eksempel være lokalteater, hvor man kan deltage aktivt.”

Men en langsigtet indsats udelukker vel ikke et fradrag, der kan virke på den korte bane?

”Jeg synes bare, fradraget er en rigtig dårlig idé. Det er spild af energi, for det vil ikke ændre noget som helst.”

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Foto: Steen Brogaard