Prøv avisen

Er "Huck Finn" amoralsk og racistisk?

Mark Twain (1835-1910) skrev historien om Huckleberry Finn i 1885. (Foto: Scanpix)

Forbudte bøger: Mark Twains "Huckleberry Finn" er den ultimative drengebog og en skattet klassiker, elsket af læsere verden over, men to gange er den blevet bandlyst i USA

"Al moderne amerikansk litteratur stammer fra en bog af Mark Twain, der hedder 'Huckleberry Finn'."

Citatet skyldes Ernest Hemingway, og når en af giganterne i amerikansk litteratur siger sådan, er der vel ikke så meget at diskutere? Jo, i høj grad. På trods af papa Hemingways hyldest til sin forgænger, og på trods af millioner af læseres uforglemmelige oplevelser med gavtyven Huck og slaven Jim, er romanen "The Adventures of Huckleberry Finn" en af de mest kontroversielle klassikere i amerikansk litteratur.

Historien om Huck Finns eskapader

I to omgange - da den blev udgivet i 1885, og i løbet af 1990'erne - har romanen været genstand for heftig debat og bandlysning, af helt forskellige årsager. Som udgangspunkt burde der ikke være noget kontroversielt ved Twains fascinerende historie om Huck Finn. Handlingen udspiller sig i begyndelsen af det 19. århundrede og foregår for det meste på Mississippi floden og dens bredder, hvor Huck mister sin uskyld ved at lære om livets barske sider, og hvor Jim kæmper for sin personlige frihed i tiden før slaveriets ophævelse.

Huck er på flugt fra sin værge, der med karsk bibelfortolkning og håndfaste opdragelsesmetoder vil civilisere den lille vildbasse. Sammen med Jim stikker han af fra enkens superpuritanske univers, ud i friheden på floden, hvor man kan ryge og fiske og drømme dagen lang. Efter en række farverige og eventyrlige hændelser vender makkerparret mod romanens slutning tilbage til den såkaldte civilisation (makkertemaet er vigtigt: Twains roman hører hjemme i en stærk amerikansk tradition for "comrade heroes", kammerathelte, som man også møder i J.F. Coopers serie om "Læderstrømpe", i Jack Kerouacs roman "Vejene" om den såkaldte beatgeneration, og i film som "Easy Rider" og "Thelma og Louise").

Hjemkomsten er dog ingenlunde definitiv. Huck nægter at slå sig ned i borgerlighedens trygge rammer, så romanen ender med, at han stikker af igen. Romanens slutning er verdensberømt, og den er op gennem tiden blevet hyldet som et autentisk udtryk for amerikansk individualisme og pionerånd, et mønstereksempel på utallige amerikanske heltes besvær med at forene det omgivende samfunds kollektive krav med den individualistiske frihedslængsel, så lad os citere fra Ole Storms danske oversættelse, romanens sidste ord: "Men nu er det vist bedst at jeg stikker af, for tante Sally vil adoptere mig og civilisere mig og det ska' jeg ikke ha' noget af. Den har jeg været på før."

Dén har han været på før, den med at blive civiliseret, og i amerikansk mytologi er det civiliserede som regel noget, der forbindes med den gamle europæiske verden. Meningen med Amerika var jo ikke at gentage det gamle kontinents utallige fejltagelser, tværtimod, Amerika var anderledes, så nej tak til tantens europæiske manerer, og ja tak, eller rettere: et enormt, gjaldende, bekræftende JA! JA! JA! til den nye amerikanske virkelighed, der ligger et sted derude i det ukendte vildnis, et drømmeland uden restriktioner i evig frihed, som Huck stikker af for at udforske.

Hvorfor blev Twains store roman bandlyst?

Men, men. Mark Twains samtid så anderledes på sagen. I 1885 betragtede man ikke "Huckleberry Finn" som en hyldest til den uspolerede helts frihedslængsel, men derimod som en amoralsk beretning om en storsværgende vagabonds lidet opbyggelige opførsel. En 13-årig lømmel der ryger, gør oprør mod øvrigheden og er gode venner med en tidligere slave - hvabehar! Hvad bliver det næste ikke?! Skulle sådan en radikaliseret udgave af Emil fra Lønneberg være et godt eksempel for den læsende ungdom?

Det mente man bestemt ikke på det offentlige bibliotek i Concord, Massachusetts, hvor "Huckleberry Finn" blev bandlyst med den begrundelse, at romanen henvendte sig til folk i slummen og ikke til intelligente og respektable borgere. Bogen var obskøn og noget værre bras, og på et tidspunkt, hvor mange havde den opfattelse, at litteratur skulle være opbyggelig og fungere som et godt eksempel, dumpede Mark Twain med et brag. Så væk fra bibliotekshylderne med ham.

Den amerikanske litterære elite var sådan set enig. Indtil Twains klassiker havde det litterære centrum i USA været New England, og i særdeleshed Boston. Stort set alle amerikanske forfattere, indtil Twain og det realistiske gennembrud omkring århundredeskiftet, var bosat på østkysten og skrev om emner knyttet hertil. Amerikansk litteratur var New England litteratur.

Twains forbrydelse fra et elitært synspunkt var at benytte dialekt i sin roman. Dialogerne i "Huckleberry Finn" er ikke grammatisk korrekte, men afspejler med stor akkuratesse den måde, man rent faktisk talte på i området, hvor romanen foregår. Det gør "Huckleberry Finn" yderst realistisk, men den udstrakte brug af dialekt var også et brud på den litterære konvention indtil da, hvor store dele af USA slet ikke var skildret i litteraturen.

Stadig forbudt nogle steder trods opnået klassikerstatus

Med Twain og andre realister fik hidtil oversete regioner omsider mund og mæle. Det litterære monopol blev brudt, og New England mistede magten til at definere, hvordan og om hvad man måtte skrive. Derfor omtales Twain ofte som en "regionalist", der gav stemme til en litterært set uudforsket egn af USA.

Mark Twains samtid var altså himmelfalden over den amoralske historie om Huck Finn, men forargelsen aftog efterhånden, og gradvist blev romanen accepteret som en amerikansk klassiker. Den status har den beholdt siden, men kontroverserne over bogen er ikke stoppet af den grund. "Huckleberry Finn" er stadig en forbudt bog i visse kredse.

I nyere tid har talsmænd for afroamerikanske organisationer og borgerrettighedsbevægelser i USA krævet bogen taget af skolernes læseplaner. Anklagen mod Twain er ikke, at gavtyven Huck Finn er uopdragen, men at bogen er racistisk. Tæller man efter, optræder det dybt kontroversielle og nedsættende ord "nigger" efter sigende 215 steder i teksten.

Anklagerne mod bogen handler om, at det nu forbudte ord ikke bare er et ord, men en betegnelse, der i sig bærer "vore forfædres blod. De blev kaldt dette, mens de blev lynchet; de blev kaldt dette, mens de blev hængt i det store magnolie træ", som en sort aktivist fra Seattle-området har udtalt som begrundelse for, at forbyde undervisning i "Huckleberry Finn". "Nigger" er altså ikke blot et ord.

Modargumentet lyder, at man jo rent faktisk talte sådan på dette tidspunkt og i denne region. Hvis Twain ville være tro mod virkeligheden, blev han nødt til at lade sine personer bruge det forbudte ord. Og, siger altså Twains forsvarere i den amerikanske lærerstand, hvis vi ikke underviser i litteratur, der indeholder ord og forestillinger, der i dag betragtes som uacceptable, udvisker vi fortiden.

Det er uhæderligt at lægge nutidens standarder ned over fortiden og kun læse litteratur, der passer til nutidens forestillinger om politisk korrekt sprogbrug. Twains forsvarere føjer desuden til, at "Huckleberry Finn" ikke er racistisk, fordi Huck jo netop hjælper en slave med at flygte, og at Twain bruger de stereotype forestillinger om sorte i satirisk øjemed. Bogen er, ikke at forglemme, yderst morsom og satirisk.

Sagen er imidlertid ikke afgjort, og mange amerikanere har store betænkeligheder ved, at "Huckleberry Finn" læses endnu. Ved romanens udgivelse blev den anklaget for at være amoralsk, i dag anklages den for racisme - hvad mon anklagen lyder på om andre 100 år? Som historien om bandlysningen af Twain viser, fortæller kontroverserne om forbudte bøger ofte mere om den samtid, hvori bøgerne blev forbudt, end om klassikerne selv.

I et af sine mange elskede epigrammer siger Twain, at en klassiker er en bog, som alle kender og hylder, men ingen læser. I tilfældet "Huckleberry Finn" er det imidlertid forkert, for bogen er både hyldet og læst af millioner. Med god grund. Det er en vidunderlig roman, og Mark Twain er stadig superaktuel. En gruppe amerikanske borgere drømmer faktisk om forfatteren som USA's næste præsident!

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Huckleberry Finn, en radikaliseret udgave af Emil fra Lønneberg, selve indbegrebet af den amerikanske frihedslængsel eller en amoralsk vagabond med en lidet uopbyggelig opførsel?