Prøv avisen

Er ny religionsbog analyse eller prædiken?

DET SKRIVER DE ANDRE Bibelselskabets generalsekretær, religionssociologen Morten Thomsen Højsgaard, har både hentet anmelderroser og rejst debat med sin nye bog, Den tredje reformation

Sindet fungerer som en faldskærm. Det virker ikke, hvis det ikke er åbent, sagde den amerikanske hippieguitarist Frank Zappa engang i 1970erne. Siden har det mildest talt været hipt at være open-minded.

I bogen Den tredje reformation (Kristeligt Dagblads Forlag) argumenterer Bibelselskabets generalsekretær, Morten Thomsen Højsgaard, for, at den indstilling har ført os ud i en helt ny religiøs situation, hvor kristendommen er ved at blive erstattet af google-buddhisme, som han kalder det.

I Kristeligt Dagblad skriver gæsteanmelder, dr.theol. Svend Bjerg blandt andet: Jeg synes, at Højsgaards analyser holder vand meget langt. Trods en række indvendinger kalder Bjerg samlet set bogen en sand fornøjelse at læse.

Endnu mere begejstret er Politikens anmelder, Lars Sandbeck, der selv citerer den engelske journalist og forfatter G.K. Chesterton for allerede i begyndelsen af det 20. århundrede at forudsige, hvad det moderne gennembrud og den stigende individualisering skulle komme til at betyde for religiøsiteten:

Efter at folk er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på hvad som helst, skrev Chesterton. Og siden har det vist sig, at både Chesterton og Højsgaard har ret, mener Sandbeck:

Alle, der har øjne i hovedet, har længe kunnet se, at det går tilbage for folkekirken, og at religiøsiteten i Danmark er blevet mere individuel og traditionskritisk, skriver Sandbeck og fortsætter:

I sin nye bog, Den tredje reformation, beskriver og analyserer religionssociolog og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Morten Thomsen Højsgaard med forbilledlig klarhed og præcision de markante forandringer i det religiøse landskab, der længe har stået på. Højsgaard påpeger, at der er tale om en reformation, der kan sammenlignes med Harald Blåtands kristning af Danmark for 1000 år siden og med den lutherske reformation for 500 år siden. (...) Højsgaard kalder den nye spirituelle trend for google-buddhisme, fordi den har rødder i de østlige religioner, som så bliver tilpasset den moderne vestlige, hyperindividualistiske forbrugermentalitet. Religion er blevet noget, vi shopper og zapper rundt i, skriver Sandbeck, der gerne køber den pointe:

Varerne i troens supermarked er således blevet skiftet ud. Dogmatik, stivnede traditioner, belærende præster, kanoniske helligskrifter og den slags sælger bare ikke længere, det gør til gengæld selvhjælpsbøger, meditation, en krystalkugle hist og lidt numerologi pist, skriver Sandbeck om den vellykkede, tankevækkende og stærkt anbefalelsesværdige analyse af den tredje reformation.

Der gik dog ikke mange dage, før Politiken bragte et langt modindlæg fra religionshistorikerne Tim Jensen og Mikael Rothstein fra henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet:

Tør vi bemærke, at det i mindst 30 år har været en veldokumenteret selvfølgelighed, og at religionsforskere i hele verden har skrevet om fænomenet uafbrudt siden. Hvorfor i alverden kan Thomsen Højsgaards bog skabe så stor opmærksomhed?, spørger de to religionshistorikere og svarer selv:

Forklaringen er, tror vi, at Højsgaard repræsenterer en politisk stærk, økonomisk solid, konservativ kirkelig missionsorganisation, og at han trods fidel tale om ens behandling af alle er ude i et regulært missionsærinde (). Hvorfor anfægtes Højsgaards rolle som missionær ikke? Og hvorfor ser Politiken ikke, at det er en gammel nyhed? Højsgaard lader os forstå, at forkerte former for religion ligesom sniger sig ind på os, men ingen synes at have bemærket, at han selv er mester i at lade protestantismen sive ind hvor som helst, som var det en naturlov, skriver Jensen og Rothstein, der samtidig er undrende over for, at Højsgaard også er blevet interviewet ukritisk i Politiken:

Når man rynker på næsen ad pastelfarvet pausemeditation i produktionsvirksomheder, (og det gør vi gerne), så bør man også overveje, om vi ønsker velsignelserne fra kirkens mystiske magter, som Højsgaard så gerne vil forsyne os med! Men Politiken glemmer dette perspektiv; den mikrofonholdende journalist, såvel som den teologiske anmelder, mener de.

ohrstrom@k.dk