Prøv avisen

Er Radio Møller blevet en stemme i samfundsdebatten?

Radio24syv lever op til ambitionerne om at styrke pluralismen i mediebilledet, mener ophavsmanden til kanalen, daværende konservative kulturminister Per Stig Møller. Her fra optagelserne til det politiske program ”Cordua og Steno” med deltagerne Søren Espersen (DF), Karen Ellemann (V) og Rasmus Prehn (S). - Foto: Scanpix

Halvvejs gennem sin levetid nærmer taleradiokanalen Radio24syv sig sine lyttermål og har ifølge sin skaber, Per Stig Møller, skabt pluralisme i samfundsdebatten. Men kanalen når stadig ud til for få, lyder kritik

”Hele Danmarks originale taleradio” lyder det ofte som overgang mellem programmerne på Radio24syv. Spørgsmålet er, om den statsfinansierede kanal ER alle danskernes kanal.

Når Radio24syv, der blev skabt til at bryde DR's monopol på taleradio, bredt nok ud, og er den i dag en væsentlig stemme i samfundsdebatten?

Halvvejs gennem kanalens levetid er svarene fra radioeksperter og iagttagere temmelig blandede. Der anvendes ord som ”succes” og ”lokalradio”.

Ser man kun på tallene, har Radio24syv opnået sine egne mål, da kanalen havde 490.000 lyttere om ugen ved udgangen af januar. En halv million lyttere om ugen har ifølge kanaldirektør Jørgen Ramskov været det ambitiøse, men tilsyneladende realiserbare mål, da kanalen gik i luften i november 2011 med næsten 100 millioner offentlige kroner i ryggen om året til otte års taleradio. Nu er halvdelen af den oprindelige levetid gået - og Radio24syv er en succes, lyder det i dag fra Per Stig Møller.

Han var som konservativ kulturminister idémand til den alternative taleradiokanal. Per Stig Møller synes, at kanalen lever op til de daværende ambitioner om at styrke pluralismen i mediebillede som konkurrent til DR.

”Det synes jeg i høj grad er lykkedes,” siger Per Stig Møller, der peger på en mangfoldighed med fladeprogrammer, der henvender sig til forskellige målgrupper med markante værtsprofiler:

”Det er ikke dåsemad. Det er ikke præfabrikerede programmer. Man kan mærke, at det er mennesker, der er til stede. Det er deres stærke side, og det var også meningen med kanalen,” siger Per Stig Møller, som kan pege på en stribe programmer, som det er svært at forestille sig, at DR ville sende.

”Tag et program som 'Cordua og Steno', der slår sig op på at være Danmarks eneste borgelige debatprogram, og på den anden side har Lars Trier Mogensen så 'Det røde felt', der på den måde sørger for modvægt. Og med 'Den korte radioavis' er kanalen jo også banket igennem som satirekanal, ligesom vi også skrev satire ind i formålsparagraffen med kanalen. Det hører jeg selv ofte som alternativ til P1's grundige nyhedsoverblik klokken 12, mens jeg står og vasker op efter frokosten,” siger Per Stig Møller.

Han mener, at kanalen bestemt er kvalificeret til at fortsætte efter den nuværende aftale, der udløber med udgangen af 2019.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, er ikke parat til at lægge stemme til en forlængelse af Radio24syvs levetid endnu.

”Jeg synes ikke, at man er helt i mål. Udfordringen er den kvalitetsmæssige forskel i programmerne. Det svinger meget. Jeg anmeldte deres åbningsdag i 2011 og pegede på, at der både var skidt og kanel, og det er der stadig,” siger Morten Marinus, der selv er i tvivl om, hvorvidt Radio24syv er blevet til den ideologiske og vægtige modvægt til DR, som man havde drømt om.

”Når jeg stiller ind på kanalen om natten, hvor folk blandt andet kan ringe ind, er det jo ræverød radio, og man får nogle gange indtryk af, at det er en venstreorienteret københavnsk lokalradio,” siger Marinus, som dog mener, at Radio24syv har skabt mere pluralisme i mediebilledet, når ud til nye unge lyttergrupper og i dag flytter flere vigtige debatter i visse programmer: ”Kanalen er bedre end sit rygte, det kan vi se på de seneste lyttertal. Og vi ser et lille brud på nogle værdimæssige punkter, men spørgsmålet er, om det er nok. Der bliver taget nogle vigtige emner op, men de når ikke ud til mange.”

Morten Marinus rammer et ømt punkt. Kanalen har måske en halv million ugentlige lyttere, men stadig en lav såkaldt ”share”, som er lytterandelen af de samtlige radiolyttere. Den ligger på lidt over to procent, mens kanalens nærmeste konkurrent, P1, sidder på mellem seks og syv procents ”share”.

Radio24syv er stadig en usynlig medieaktør, mener tidligere generaldirektør for DR Christian Nissen.

”Det er stadig en lille kanal med lille markedsandel. Kanalen har ikke skabt mere pluralisme for store dele af befolkningen, men måske for en snæver aldersgruppe og socialgruppe. Der findes faste programmer på sendefladen med spændende mennesker og utraditionelle vinkler, som jeg lytter til med stor interesse. Men det er stadig lokalradio for os på Østerbro,” siger Christian Nissen.

Radio24syv er måske ikke en stor mediespiller endnu, men har skabt en pluralisme i mediebilledet og værdidebatten gennem en fornyelse i måden at lave radio på, mener medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet, der har fulgt Radio24syv siden dens fødsel.

”Der er en øget og stabil interesse for programmerne. Det skyldes formentlig, at man gerne vil have engagerede værter med holdninger, som de gerne må udtrykke, hvad enten det er til højre eller venstre på den politiske skala. Der er markante og erklærede værdikonservative blandt værterne, som der bliver lyttet til. Det har de kunnet praktisere uden at blive beskyldt for at være lejesvende for nogen. Men man bevæger sig i yderkanten af det, man historisk set kalder public service-begrebet,” siger Per Jauert.

Journalist og vært Gertrud Thisted Højlund har en fortid i Radio24syv og er i dag vært for P1 Debat. Hun er ikke i tvivl om, at hendes tidligere arbejdsplads gør en stor forskel:

”Det er god og anderledes radio, end det vi kender fra DR. Det er imponerende, når man tænker på, at de fleste medarbejdere er vokset op med lyden af DR i ørene. Ledelsen har i alt sit opstartskaos formået at skabe rammer, der gør det muligt for værterne at lyde anderledes og gøre tingene på en anden måde, når de taler om kultur, værdier og samfund. Der er kommet en diversitet i måden at lave radio på,” siger Gertrud Thisted Højlund, der også er imponeret over, hvem kanalen når ud til.

”Man har ikke kannibaliseret på P1's lyttere, men har introduceret taleradio til et nyt publikum, der også i højere grad bliver inddraget og hørt uanset deres baggrund og holdninger. Det er ikke kun Deadline- og P1-segmentet. Det er også en form for pluralisme,” siger hun.