”Lieve God!”, hviskede Erasmus af Rotterdam (1466-1536) på sit dødsleje hos bogtrykkerfamilien Froben i Basel. Og det blev den store forfatters sidste og overraskende hollandske ord.
Overraskende, fordi Erasmus af Rotterdam på trods af sin teologuddannelse og studier af kirkefædre ellers var kendt for at holde sin egen tro tæt til kroppen – og for at holde sig til latin, hvad enten han skrev eller talte. Men den ordrige hollænders sidste ord blev altså ”Kære Gud”.
Resten af bønnen kender kun Gud, men Erasmus af Rotterdam efterlod sig et kæmpe bibliotek af ord, som til gengæld hverken rivalen Luther eller Vatikanet ville vide af. For Erasmus’ store forfatterskab var kommet på pavens sorte liste, mens Luther mildest talt ringeagtede sin pacifistiske, men til tider polemiske penneven så meget, at han havde sagt, at ”den, der dræber Erasmus af Rotterdam, dræber en lus”.
I andre kredse blev ”lusen” dog regnet for at være kontinentets vigtigste dannelsestænker, ligesom han ubetinget var sin tids mest kendte forfatter. Og mens den latinkyndige forfatter altså hverken blev regnet for god latin af Vatikanet eller protestanterne, læste fritænkerne ham fortsat i smug efter hans død, mens den engang så kendte forfatter langsomt gik i glemmebogen for de fleste.
Erasmus af Rotterdam er således i dag langt mindre kendt end Luther, men hans intellektuelle aftryk kan alligevel stadig mærkes i Europa, mener den prisvindende svenske forfatter Nina Burton, der har skrevet biografien ”Europas stjerne” om den i dag ”forstemmende glemte” dannelsesapostel, som var med til at forvandle Europa med sine bøger og humanistiske tanker.
Læs et uddrag af bogen her.
”Den europæiske humanisme og dannelsestænkning, vi kender i dag, hviler i høj grad på Eramus af Rotterdams tanker og ikke mindst skrifter,” siger hun og peger på, at den flittige hollænder efterlod sig ikke færre end 38 tykke bind – eller fire hyldemeter – bøger fra egen hånd, mens han fik trykt endnu flere bøger, pamfletter og andre publikationer.
Man siger faktisk, at Erasmus af Rotterdam stod bag en femtedel af de udgivelser, der blev trykt i Europa, mens han levede. Og allerede i sin levetid blev han derfor kaldt ”Europas stjerne”. For han var som en oplysende sol, der sendte lærdommens lys længere ud end nogen før ham ved at benytte bogtrykkerkunstens nye teknologi.
Dengang var Eramus af Rotterdam således både sin tids Steve Jobs og Mark Zuckerberg. For hans mission og drøm var at fremme den globale samtale.
”Erasmus’ dialogdrømme ligger langt fra vor tids facebookkloak, når den er værst. For Erasmus respekterede selv dem, han var uenig med. Men man kan alligevel sagtens sammenligne den tid med i dag, hvor den nye teknologi også udløste en masse energi, der skabte renæssancen, hvor grænserne for vores viden hele tiden blev rykket. Erasmus samlede meget af tidens viden sammen og gav den videre gennem bøger, der gav kunsten, videnskaben og litteraturen et nyt mødested,” siger Nina Burton og tilføjer:
”Men han stod jo heller ikke alene om at ville vide mere. Man skal huske, at han ikke blot var samtidig med Luther, men også med Leonardo de Vinci, Michelangelo og Columbus, som også udforskede verden. For renæssancen var en udforskningstid, hvor alt skulle undersøges,” siger Nina Burton.
Midt i den nye medievirkelighed stod Erasmus af Rotterdam og talte for mere dialog og fri tænkning. Og med sin baggrund som uægte præstesøn er det heller ikke mærkeligt, at han hurtigt blev optaget af den glemte dannelsestanke om, at man ikke bliver født til det, man skal blive, men at man kan blive dannet til det, forklarer hun:
”Dannelsestanken er jo grundlæggende demokratisk. For mens man kan være heldig at være født som adel eller uheldig at være født som fattig, er ingen født dannede. Men det er noget, som alle kan blive,” siger Nina Burton og tilføjer, at den tanke var revolutionerende i en tid, hvor stive samfundshierarkier ellers gjorde social mobilitet vanskelig.
Men Erasmus af Rotterdam blev selv en mønsterbryder, der kom i den bedste hollandske latinskole. Og da han siden blev forældreløs, sendte hans formynder ham i kloster for at han kunne komme ind i bogens verden. Men den frihedselskende Eramus forlod klostret. Gennem sit smukke latin blev han i stedet sekretær for en biskop uden for Bruxelles, inden han studerede videre ved Sorbonne i Paris.
Men datidens universitet passede ham heller ikke, så det forlod han også for at slutte sig til de frie forfattere i Paris. For i sit eget selvbillede var han først og fremmest forfatter. Men i mellemtiden forsørgede han sig som huslærer.
”Sådan blev han en pædagogisk pioner uden for universitetsverdenen. For han ville involvere de studerende i undervisningen og på den måde gøre dem til selvstændige og harmoniske studerende. For han fandt tidligt den fremherskende udenadslære åndssvag. Hvis man kun skulle lære at gentage en allerede kendt viden, hvordan kunne man så forøge viden i verden? Nej, man måtte også lære at undersøge tingene på egen hånd og ikke mindst at tænke for sig selv, mente han,” fortæller Nina Burton.
Erasmus af Rotterdams tanker farvede også senere filosoffers tanker.
”Goethe, Kant og alle de senere dannelsesgiganter så alle op til Erasmus af Rotterdam,” siger Nina Burton, som mener, at man kan finde Erasmus af Rotterdams aftryk mange steder.
Mens filosoffen Immanuel Kant for eksempel siden blev kendt for at sige, at det er ethvert menneskes kald at tænke for sig selv, stammer det tankegods faktisk direkte fra Erasmus af Rotterdam og hans samtidige renæssancehumanister, som også pegede tilbage i historien.
”De første, der brugte ordet humanist, var Grækenlands stoikere omkring 300 år før Kristi fødsel, mens romerne gjorde ’humanitas’ til et samlingsbegreb, som både rummede en etik og det antikke dannelsesideal, som tages op igen af renæssancehumanister i 1300-tallet. Det var hele den historie, som Erasmus af Rotterdam mangfoldiggjorde gennem bogtrykkekunsten,” siger hun.
Nina Burton peger på, at Erasmus af Rotterdam også var en central del af hele det internationale intellektuelle netværk i sin egen tid. For Erasmus af Rotterdam var penneven med mange af de største debattører i datiden, og hans over tusind breve udgør alene et dusin store bind.
Han førte for eksempel heftige diskussioner med blandt andre Luther, ligesom han selv var kritisk over for kirken før Luther. Men Erasmus af Rotterdam mente ikke, at kirken skulle reformeres med strid, men gennem samtale, ligesom han for eksempel var uenig med Luther, når det gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt mennesket har en fri vilje. Det mente Erasmus af Rotterdam, at mennesket har – og at det derfor også har en etisk forpligtelse til at søge fredens og dialogens vej. Selv var han derfor også pacifist, og han troede indædt på dialogens vej, hvis noget skulle forandres.
”Erasmus af Rotterdam var modstander af krig, og når han kritiserede folk, gjorde han det altid med et ironisk dansk smil gennem skriften,” siger den svenske forfatter og smiler selv, inden hun tilføjer:
”Renæssancehumanismens credo var samtale, og Erasmus af Rotterdam var selv villig til at flytte sig, hvis han blev klogere. Men han var som fri forfatter heller ikke bange for eksempelvis at kritisere paven for at ville gå i krig mod tyrkerne,” siger Nina Burton, der også skriver om, hvordan ”Europas stjerne” flyttede sig fysisk meget rundt, selvom han af gode grunde ikke kunne være nogen flyvende hollænder.
”Erasmus nåede med sit forfatterskab ud til hele Europa, og han kendte også meget af kontinentet fra andet end bøger. Det er sjovt at tænke på, hvordan den store forfatter har siddet med galdesten på en hest for at nå rundt i Europa, hvor smedjerne dengang lå langs vejene som benzintanke, fordi hestene hele tiden havde brug for at få skiftet hestesko. Men Erasmus kom alligevel vidt omkring og boede blandt andet både i Italien og Frankrig,” siger hun.
Erasmus af Rotterdam blev født i Rotterdam, men boede der aldrig. Han voksede i stedet op i den hollandske provins Gouda og nåede altså at se en stor del af sin tids kendte verden, inden han altså døde i Basel midt i en bøn.
”Min bog handler ikke så meget om Erasmus af Rotterdams egen tro, men det er klart, at han havde sine egne rødder i både kristendommen og den græske antik. Og det forenede han også på sin egen måde. I en af sine berømte dialoger lader han således også en karakter sige: ’Hellige Sokrates, bed for os!’. For i Erasmus af Rotterdams øjne var Sokrates nok lige så meget et forbillede som en helgen,” siger Nina Burton.
Hun håber, at den danske oversættelse af hendes bog også vil få danske læsere til at se, hvor meget Erasmus af Rotterdam har påvirket vores tænkning i dag.
”Erasmus af Rotterdam har betydet uhørt meget for europæisk dannelse, så det er virkelig beskæmmende, at han siden er gået i glemmebogen for mange. Men hans tanker lever stadig.”