Journalist: Erdogan læser meningsmålinger, før han læser Koranen

Tyrkiets præsident dæmoniseres, men han ligner såmænd sine forgængere i den tyrkiske magtelite, siger journalist og forfatter Lasse Ellegaard, som er aktuel med bogen ”Gaven fra Gud – Erdogans Tyrkiet”

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

"Den har ligget og simret længe. Allerede i 2006, da man kunne se, at Erdogan ville få held til at gennemføre en folkeafstemning, som kunne betyde en ændring af hele det politiske system i Tyrkiet, tænkte jeg, at tiden var inde til at skrive en bog om Erdogan. Jeg har tidligere, i forbindelse med mit korrespondentarbejde, boet i Tyrkiet i sammenlagt 18 år og har også været tyrkisk gift. Det var dog først i januar 2017, hvor jeg flyttede til Istanbul i tre måneder, at der kom skred i arbejdet med bogen. I de måneder opsøgte jeg politikere, journalister og iagttagere, som jeg kendte fra min tid dernede, for at høre deres syn på den politiske udvikling i landet.

Min idé var at skildre det samfund, som islamisterne havde skabt, og pille lidt ved den dæmonisering af Recep Tayyip Erdogan, som fremgår af vestlige mediers dækning af situationen i landet. Erdogan er ikke en mand, der går ind for rundkredspædagogik, men han er heller ikke en dæmon eller en ultrareligiøs politiker. Han er mere politiker end religiøs fanatiker og læser meningsmålingerne, før han læser Koranen. Jeg følte et stort behov for at nuancere billedet og for at klæde danske læsere bedre på til at forstå, hvad der foregår i landet. Generelt mener jeg, at den vestlige verden er blevet misinformeret til at tro, at Erdogan er en fæl diktator. Han er en folkevalgt politiker, der har fået sit system igennem med lovlige midler. Lidt samme populistiske type som Boris Johnson og Donald Trump, der ikke skyr nogen midler i den politiske argumentation.

Mit mål var været at skrive uden sentimentalitet og også uden sensation. Simpelthen fortælle historien om, hvilket system Erdogan kommer fra, og hvor han vil hen. I fortællingen går jeg tilbage til 1839, hvor vestliggørelsen af det tyrkiske samfund begynder, og har nedslag i blandt andet 1923, hvor republikken dannes, og islamisterne bliver mere eller mindre forbudt, og i 1969, hvor de danner et politisk parti."

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

"Det har taget tre år at skrive bogen, og i den tid har Tyrkiet flyttet sig. Det har ikke ændret kursen i forhold til min grundidé, men jeg har været nødt til at korrigere afsnit, fordi nogle forudsætninger har ændret sig. Blandt andet Erdogans udenrigspolitik og hans politik i forhold til kurderne. Ytringsfriheden er blevet mere begrænset i den periode, hvor jeg har skrevet, og der har været valg undervejs. Det seneste valg viste en tilbagegang for Erdogan og hans parti, hvilket også har haft betydning for bogens indhold."

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

"Selve fortælleformen har jeg fra bogen ”Jerusalem 1913: The Origins of the Arab-Israeli Conflict”, som er skrevet af den amerikanske journalist Amy Dockser Marcus. Hun var korrespondent for Wall Street Journal i Israel i 1990’erne og har skrevet en meget fin bog om, hvordan den konflikt opstod og baggrunden for, at de to folk, israelerne og palæstinenserne, blev antagonister. Den forklarer en masse og var en øjenåbner for mig i forhold til den konflikt. Jeg var selv korrespondent i Israel fra 1998 til 2002, men det var først, da jeg læste hendes bog omkring 2010, at jeg forstod, hvor komplekse stridighederne er. Samtidig har hendes litterære tilgang til fortælleteknikken været en stor inspiration i arbejdet med min bog."

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.