Prøv avisen
Bog

Erfaringer fra et liv som kristen leder

3 stjerner
Magnus Malms kirkelige baggrund i blandt andet den karismatiske bevægelse fornægter sig ikke. Han vil, at kirken skal ind i verden. Den skal være fri, fattig og tjenende. Han vil gerne ruske op i sløvheden og mageligheden. Der er gode pointer i bogen, men der bliver desværre også noget autopilot over det.

Svenske Magnus Malm har hele sit liv bevæget sig på kirkens højrefløj og prøver i sin nye bog at indkredse, hvad der kendetegner den gode kristne leder

Magnus Malm, født i 1951, er en svensk teolog, der i bogen ”Fri til at tjene” prøver at sammenfatte et helt livs erfaring om det at være en kristen leder i kirkelig sammenhæng.

Hans erfaring rækker vidt. Han er vokset op i Frelsens Hær, konfirmeret i Metodistkirken, læst teologi, engageret i den karismatiske bevægelse og har arbejdet som journalist på det økumeniske magasin Nytt Liv i 15 år. Desuden er han forfatter og har skrevet en række bøger, der er udkommet i hele Skandinavien. Han modtog den norske Emmausprisen i 2002 og den svenske C.S. Lewis-prisen i 2006.

Han har, udover at skrive sine bøger, ledet en lang række retræter rundt omkring i Skandinavien, og det er ofte sket i samarbejde med katolske kredse. Han er meget påvirket af den ignatianske spiritualitet, der bygger på Ignatius af Loyola (1491-1556), som var jesuitternes grundlægger.

Loyola var også kendt som åndelig vejleder, og hans meditationsmetoder er stadig inspirerende for mange mennesker. Kendt er hans ”daglige eksamen”, der er en refleksionsmetode, som hjælper med at komme i kontakt med sig selv og finde Guds tilstedeværelse i sin hverdag.

Denne inspiration kan man godt mærke i Magnus Malms bog. Overordnet kan man sige, at hans ærinde med bogen er at vise, at en kristen leder hele tiden skal have Guds tilstedeværelse for øje. Det handler om at føle sig elsket af Gud og bringe den kærlighed ud i verden. Det skal være drivkraften for lederen, der kan være præst, diakon, menighedsarbejder eller sågar menighedsrådsmedlem. Hvis ikke det er Guds kærlighed, der er ”benzinen”, så bliver det noget andet. Det kan være personlige ambitioner eller magtdrømme, og så går det ofte galt.

Magnus Malm stiller den kristne leder tre enkle spørgsmål:

Hvad lever du selv af? Hvad er din opgave? Hvis ære søger du?

Det er gode spørgsmål, som den enkelte selv må svare ærligt på. Man kunne jo forresten også godt stille de spørgsmål på pastoralseminariet til de unge nye præster, hvis ellers man turde!

Malms svar er enkelt. Du lever af Guds nåde. Din opgave er at pege på Jesus. Alt til Guds ære. Malm skelner imellem det gavebaserede lederskab og det relationsbaserede lederskab.

I det første er det lederens egne evner, der bliver afgørende. Har han/hun en ordentlig uddannelse? En ph.d. er bedre end en almindelig cand.theol.-uddannelse, der igen er bedre end en lægmandsuddannelse. Gode oratoriske evner er bedre end almindelig tale. Her kommer det an på den enkeltes kompetencer, og det kan let føre en masse selviske og ambitiøse ting med sig.

Det er ikke dér, Malm ser den gode kristne leders velegnethed. Det handler mest om at være i relation til Jesus og det bibelske budskab. Hele tiden skal Jesu omvæltende budskab spille ind i lederens livtag med tiden. Han bruger som eksempel teksten til 1. søndag efter påske, hvor den opstandne Jesus møder fornægteren Peter, der jo tre gange har fornægtet sin herre. Jesus ser ikke på Peters personlige lederegenskaber, men spørger til hans relation: Elsker du mig, Peter? Derefter sender han ham ud i verden med et ”vogt mine lam, vær hyrde, vogt mine får”.

Jeg synes nok, at denne skelnen mellem det gavebaserede og det relationsbaserede er noget kunstig. Uddannelse og personlige nådegaver forhindrer ikke i mine øjne relationen til Jesus, men jeg er enig med ham i, at kompetencedillen, som mange taler om i disse år, også Præsteforeningen, kan forskyde centrum for den kristne leder.

Magnus Malms kirkelige baggrund i blandt andet den karismatiske bevægelse fornægter sig ikke. Han vil, at kirken skal ind i verden. Den skal være fri, fattig og tjenende. Han vil gerne ruske op i sløvheden og mageligheden. Der er gode pointer i bogen, men der bliver desværre også noget autopilot over det. Bogen kunne godt være strammet en del. 288 sider er vel rigeligt, men han slår indimellem nogle relevante slag i bolledejen.