Erik A. Frandsen tager nogle farlige, æstetiske valg. Som publikum mærker man suset. Anbefalet!

I ensom majestæt og konfronteret med sig selv 24/7 skabte billedkunstneren Erik A. Frandsen under nedlukningen et stort antal værker, der labyrintisk refererer til hinanden og til hans forbilleder i kunsthistorien

Kulturen er en symbolsk flugtvej i Erik A. Frandsens corona-malerier rum, hvor kunsten og litteraturen optræder i de fyldte bogreoler som en portal til andre verdener. Her er det ”The Cave”.
Kulturen er en symbolsk flugtvej i Erik A. Frandsens corona-malerier rum, hvor kunsten og litteraturen optræder i de fyldte bogreoler som en portal til andre verdener. Her er det ”The Cave”. Foto: Julie Nymann.

Alle udstillingens værker er blevet til i perioden fra den 11. marts 2020, hvor Danmark lukkede ned, frem til genåbningen for nylig. Her malede Erik A. Frandsen (født 1957) med en intensitet og hurtighed, som han aldrig tidligere har oplevet. Som om døden åndede ham i nakken. Umiddelbart efter nedlukningen flyttede han fra atelieret i Københavns nordvestkvarter til gården på Falster, hvor han også har indrettet atelier. Her lukkede han sig inde og kunne uforstyrret hengive sig til maleriet.

Vi er mange, der fulgte samme ”flugtrute”, for det føltes langt bedre at være på landet end i byen, dels fordi man i de tyndt befolkede områder stort set kunne holde stand imod sygdommen, dels fordi naturen blot er sig selv og ikke bærer spor af pandemien. I de store byer påmindede de lukkede og slukkede institutioner og forretninger uafladeligt én om pandemien.