Hvorfor fejrer vi egentlig pinse, og hvad er det, der sker i påsken?. Maleren og grafikeren Erik Hagens spurgte en af sine naboer, som han en dag faldt i snak med.
Og det vidste hun ikke rigtig. Julen, derimod, havde hun styr på, men årets øvrige kirkelige højtider kneb det mere med, og sådan tror jeg, mange danskere har det, forklarer Erik Hagens, mens han står foran nogle af de mandshøje lærreder, han har malet på i det store atelier i Statens Værksteder for Kunst på Christianshavn. Her har han de seneste tre måneder arbejdet med at få de overordnede proportioner på plads i sin kommende kirkeudsmykning til Skovlunde Kirke ved København. Et mylder af detaljer fra et pulserende dansk hverdagsliv sådan som han i øvrigt i sin kunst indfanger og bearbejder nutiden og dagliglivet er siden begyndt at gro frem på de store lærreder.
For Erik Hagens maler ikke stille, meditative billeder, heller ikke i denne kirkekunst, hvor han sætter kristendommen i direkte samspil med nutidens og hverdagens trivielle virvar af afmagt og håb, sådan som dagens danskerne lever deres liv med hinanden i Erik Hagens billeder skildret med en nærmest fotografisk, men samtidig meget personlig og ofte underfundig dokumentarisme. Således som han også gjorde det i sit i hvert fald i fysisk omfang hovedværk, EsbjergEvangeliet, et 40 meter langt vægmaleri afsluttet i 2005.
De mange detaljer i den kommende kirkeudsmykning til Skovlunde bliver der nu arbejdet videre med i hans atelier på Møn, så værket er først på vej. Forberedelserne og de mange skitser til det store udsmykningsarbejde har taget halvandet år. Går det som planlagt, vil kirkeudsmykningen kunne afsløres første søndag i advent næste år.
Snakken med naboen og sonderinger hos andre danskere med lige så vaklende kundskaber omkring årets kirkelige højtider har givet Erik Hagens den overordnede idé til hans kirkeudsmykning, hvor han som ramme griber tilbage til middelalderens fløjaltertavler.
LÆS OGSÅ: Nyt evangelium i bog og billede
De tredelte altertavler blev især udbredt i Nordeuropa, og de kunne åbnes og lukkes alt efter den kirkelige højtid. På samme måde vil også Erik Hagens seks store trefløjede billeder kunne åbnes og lukkes efter kirkeårets rytme, så man i Skovlunde Kirke får låger ind til og i løbet af året fokus på alle kirkeårets højtider: advent, jul, helligtrekonger/fastelavn, påske, pinse plus en tavle for trinita-tistiden, den lange periode i kirkeåret fra søndag efter pinse til sidste søndag før advent. De seks trefløjede billeder bliver af forskellig størrelse. Den største, påsketavlen, kommer i åben tilstand til at måle knap fem meter i længden og er over to meter høj.
Den nu 72-årige Erik Hagens har gennem årene udført flere store udsmykningsopgaver, blandt andet udsmykningen af Espergærde Bibliotek. Skovlunde bliver hans første kirkeudsmykning, men med EsbjergEvangeliet satte han danskernes nutidsliv ind i en bibelsk og nytestamentlig kontekst. Denne billedfrise i overstørrelse kan læses som en illustration til den nyere tids danmarkshistorie, eller som Erik Hagens selv forklarer:
Hvis Jesus kom til Danmark i dag, hvordan ville han så opleve det velfærdssamfund, vi lever i? Det var det, jeg prøvede at skildre.
LÆS OGSÅ: Bibelen læst og påtalt
Erik Hagens ser ikke sig selv som troende i traditionel forstand og ser intet formål i at male Jesus iklædt et lagen, som han har udtrykt det. Kirkelig kunst, der ukritisk og uden tanke bygger videre på gamle traditioner, er der nok af.
Generelt mener jeg, at der er kommet for meget dekorativ ny kunst i de danske kirker. Altså kirkekunst, som først og fremmest har til formål at skabe stemning og højtid. Dermed synes jeg, at man fratager Jesus en stor del af den virkelighed, han står for. Hvis en kirkeudsmykning kun har til formål at bekræfte de kristne i kirken, så er det ikke nok, mener jeg. Eller hvis det bare hænger der, fordi det er skabt af en kendt kunstner, men i øvrigt lige så godt kunne hænge i direktionslokalerne i en bank frem for i en kirke.
Erik Hagens lader sig derimod sagt med et udtryk fra Vilhelm Grønbech inspirere af Jesus som den evigt utilpassede.
Selvom samfundet på Jesu tid var anderledes, blev det på mange måder styret af de samme magtstrukturer som i dag, og dem var Jesus jo i konstant opposition til. Med sin høje etiske bevidsthed og sine kompromisløse krav til samfund og mennesker graver han ind under den hinde af magelighed og laden stå til, som vi allesammen forsøger at gemme os under.
Derfor skal kirkegængerne står det til Erik Hagens gå hjem fra gudstjenesten med mere end blot en følelse af god søndagsstemning. For ham handler det i høj grad om at tage budskabet med ud fra kirkens rum og lade det virke i samfundet og hos det enkelte menneske.
I et udgangsbillede, som også hører med til udsmykningen i Skovlunde Kirke, lader han bogstaveligt talt en dansk hverdagsfamilie blive løftet og båret af evangeliet, mens den fra alle hylder tager for sig af Det Nye Testamente og kirkens forkyndelse.
Som kunstner følger Hagens sine helt egne veje. Han er dansk kunsts store historiefortæller, og i hans billeder møder tilskueren det moderne liv i alle dets facetter. Her er biler, industrivirksomheder, røg, forurening og forfald men midt i den forurenede grå storby gror nye håb frem.
Det er ind i denne moderne, hektiske storbyverden, han i sine oplukkelige tavler til Skovlunde Kirke sætter kristendommens budskab. Eksempelvis julenat, hvor Jesus fødes under en viadukt midt i storbyen. Her er ingen hyrder på marken, men store, tunge lastbiler begge har jo med erhvervsliv at gøre, ræsonnerer Hagens og en menneskemængde, der maser sig frem og ned ad trapper. De vil varme sig ved synet af den nyfødte i det gyldne lys under viadukten. På næste billede, derimod, er byen tom og grå. Kampvogne og en angstfuld følelse af krig og ulykke har afløst den glade julestemning som den gør det anden juledag, hvor vi hører om Stefanus, der bliver stenet som martyr.
På midterfeltetaf det store påskebillede har Erik Hagens anbragt nadverbordet midt på en byggeplads. I trods mod de trøstesløse omgivelser med et par overdimensionerede, truende militærstøvler i baggrunden, indtil opstandelsen på det tredje billede bryder igennem med befrielse og nyt håb fra Vorherre. I stedet for disciplene deltager en række kendte personer fra verdenshistorien i nadvermåltidet.
Nogle af dem, der satte deres liv ind på at skabe en bedre verden, forklarer Hagens.
Den endelige sammensætning af selskabet omkring bordet er endnu ikke fastlagt, men nadvergæsterne skal blandt andet omfatte Anne Frank, Martin Luther King og maleren Vincent van Gogh, der i sine billeder og sin ydmyge holdning til livet var med til at give det og mennesket værdighed.
Samtidig går Erik Hagens i sine kirkebilleder bevidst uden om de kendte kirkelige symboler. For eksempel er der ingen korsfæstelse på påskebilledet. I stedet vil der blive malet moderne torturscener, forklarer kunstneren.
Gennem århundreder har vi i kirkekunsten set så mange billeder af den korsfæstede Jesus, at de næsten ikke gør indtryk på os mere. Vi tænker ikke på, hvor forfærdelig den henrettelsesmåde har været, måske den værste tortur overhovedet, men billedet af korsfæstelsen har her mistet meget af sin kraft. Derfor har jeg i stedet valgt at male nogle moderne torturscener, også for at understrege, at det rædselsfulde foregår i dag lige så vel som dengang.
Torturscenerne er endnu ikke malet ind i billedet, men Erik Hagens har skitserne i hovedet.
Det bliver rædselsfuldt, men heldigvis skal menigheden ikke se på det hele året, siger han.
I billedet til årets tredje store højtid, pinsen, sprænger Helligånden al menneskelig klogskab, der bygger babelstårne af lærebøger, og pinseglæden sætter blomster i en grå og kedelig toværelses lejlighed i Skovlunde. Her har beboeren nu slukket for tvet for i stedet at begive sig ud i det virkelige liv i fællesskab med andre mennesker.
Som i livet og som i de bibelske beretninger er både de gode og de onde kræfter på spil i Erik Hagens billeder.
En del kunst i disse år kredser om det onde og tilværelsens mørke og triste sider. Jeg synes hverken, man skal svælge i det onde eller det gode, men have begge dele med. Det handler bibelhistorien jo også om: At vi får lov til at være levende til stede i en verden, hvor vi må erkende det gode og det onde i al dets mangfoldighed, forklarer Erik Hagens og byder på en karamel fra Folkekirkens Nødhjælp, pakket ind i hvidt papir, påtrykt nødhjælpens logo og slogan: Vi tror på et liv før døden.
Det er også, hvad Erik Hagens tror på, og det er her, han blandt biler, industri og storbymennesker henter inspirationen til sin kunst og sin politisk engagerede billedudgave af kristentroen.
Midt i nutidsdanskerens flimrende hverdag.
Erik Hagens
Esbjerg-Evangeliet
