Essaygenren fortjener mere opmærksomhed

I Danmark har vi det her guldaldersyndrom, som gør, at vi ser ned på alt, hvad der er lidt intellektuelt, siger højskoleforstander, kulturskribent og forfatter Bjørn Bredal, der er aktuel med bogen ”Frankrig for alle”

"Haren med de ravgule øjne” af Edmund de Waal er Bjørn Bredals seneste store læseoplevelse. Bogen handler om en jødisk familie fra 1870'erne til i dag.
"Haren med de ravgule øjne” af Edmund de Waal er Bjørn Bredals seneste store læseoplevelse. Bogen handler om en jødisk familie fra 1870'erne til i dag. . Foto: Leif Tuxen.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

"Først for nylig fik jeg læst ”Haren med de ravgule øjne” af Edmund de Waal. Jeg var henført af denne historie om en jødisk familie fra 1870'erne til i dag, om deres liv i Odessa, Paris, Wien, Tokyo og London - fortalt gennem historien om en samling japanske netsuker. De Waal er keramiker og skriver stofligt. Jeg Jeg glæder mig til bogen om det hvide guld, porcelænet."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Ved siden af Bibelen må det være Montaignes essay: ”Hvert menneske bærer menneskehedens fulde muligheder i sig”. Essayet danner overgang mellem to værdifulde lighedstanker: middelalderens idé om, at alle mennesker har en gnist af Gud, og revolutionstidens idé om, at alle mennesker er født lige og frie."

Hvad vi du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

"Jeg vil gerne anbefale noget, som er på vej, og som jeg glæder mig til, nemlig den canadiske teatermagiker Robert Lepages forestilling ”Playing Cards: HEARTS” på en rund scene i Østre Gasværks runde rum. En af verdens bedste skuespillere er med: græsk-britisk-amerikanske Kathryn Hunter, som spiller i konstant kamp med et fysisk handicap."

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

"Peter Brooks opsætning af ”Carmen” på Les Bouffes du Nord i Paris i 1981. Det var mit livs største teateroplevelse, som sidder i mig den dag i dag. At man kan skære så tæt ind på kernen i en kærlighedstragedie og inddampe den store opera til kun fire sangstemmer. Og den intensitet, der opstod ved, at sangerne alternerede i rollerne og sang Carmen den ene aften, Michala den næste; Don José den ene aften, Escamillo den næste."

Hvilken koncert har du senest været til?

"Lige forleden med det eksperimenterende klassiske orkester Athelas, som spillede værker af blandt andre Pelle Gudmundsen-Holmgreen her på Borups Højskole i København. Den vildeste avantgarde fra dengang, da der var avantgarde til."

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

"Ja, det gør essayistik. I alle andre lande end Danmark er det en stor genre. Men vi har jo dette her guldaldersyndrom, som gør, at vi ser ned på alt, hvad der er lidt intellektuelt. Netop nu forsøger Det Kongelige Bibliotek at bøde på syndromet med en fin forelæsningsrække om essay-genren."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Masser. Men jeg orker ikke engang at sige noget om dem."