Et æg klækket i frit fald fra reden

Line-Maria Lång romandebuterer med Artiskokhjerte, som fortjener et stort også gerne ungt publikum

På fransk siger man om mennesker, der let forelsker sig, at de har et hjerte som en artiskok avoir un coeur dartichaut. I Line-Maria Långs helt uimodståelige debutroman Artiskokhjerte har Lisa et sådant hjerte, som hun deler ud af, indtil der måske ikke er mere, og hvem deler så egentlig ud af deres hjerter til Lisa?

Lisa er et 15-årigt vidunderbarn, nyslået student, takket være hendes fabelagtige hukommelsesteknik, hvor alle tal og ord bindes op på ligheder og historier. Men som det ofte er med vidunderbørn, er Lisa også en ensom gammelklog pige, der laver sære regler for sig selv, barberer sig manisk, og som indimellem kaster op, når verden bliver alt for indviklet.

LÆS OGSÅ: Et musikalsk kærlighedseventyr

Det gør den blandt andet i romanens sommer, hvor hendes mor skipper hende alene til Paris. Høj i hatten tager hun af sted: Det var første gang, jeg fløj, men jeg vidste, at jeg var skabt til lange strækninger, en Isadora uden frygt for at flyve, et æg klækket i frit fald fra reden, født med luft under vingerne.

I Paris er det ikke den franske far (som forlod Lisas mor, da Lisa var 10, for at vende tilbage til ekskone og datter), der henter, men halvsøster Tulia, hos hvem Lisa skal indlogeres. Det viser sig hurtigt, at Tulias familie er kraftigt på vej i opløsning, og at lejligheden rent fysisk også er det, blandt andet er den tæt befolket af kakerlakker.

Men det værste er, at Lisa er aldeles tilovers. Far er fuld af ord, men har ikke tid. Endvidere er han ikke den drømmefar, Lisa erindrede, der levede og åndede for den gode musik, nej, han ernærer sig ved at producere slap slagermusik. Det frie fald er ved at sætte ind, men så er det, at Lisa møder Le Monstre, den strenge, men også meget ensomme gamle musikkritiker, som bor ovenover Tulias familie. I Le Monstre, alias Gamlingen, møder Lisa et menneske, som måske for første gang ser hende som den, hun er. Ser hendes sproglige og musikalske egenskaber og sårbarhed, og værdsætter hendes evne til leg, også den seksuelle, som så til gengæld bliver mere og mere desperat, fordi det hele jo er forkert en 15-årig skal ikke have sex med en 60-årig og gået i stykker inden i Lisa. Til sidst kan selv ikke han håndtere det mere, og så er Lisa for alvor forladt, for en tid synes der bogstavelig talt kun at være kakerlakkerne tilbage!

Det er en barsk historie, Line-Maria Lång leverer, men samtidig totalt livsbekræftende og fuld af overskud og humor. Sprogligt er det en fornøjelse hele vejen igennem, både når vi er på den sjove og på den alvorlige side. Lång kan med ganske få ord karakterisere en person, så vi ser hende for os, her neurotiske Tulia:

Hun havde et smalt ansigt, hendes øjne var store og brune, blanke, som om de var overtrukket med et tyndt lag plastik, munden var en prik, hun vrikkede rundt, lige inden hun skulle til at sige noget.

Eller her, den underliggende erotik, når Lisa binder svogerens slips: Jeg bøjede mig ind over ham, lagde slipset omkring hans nakke. Han fulgte det med øjnene. Jeg lavede først en lille pude af fyld i hver side, der understøttede den perfekte trekant. Derefter førte jeg langsomt den brede ende gennem løkken.

Line-Maria Lång er født i 1982 og debuterede søgende i 2009 med novellesamlingen Rottekonge. Med Artiskokhjerte har hun taget et kæmpeskridt i sit unge forfatterskab, som jeg virkelig glæder mig til at følge.