Prøv avisen

Et ægteskab i krise

Trude Marsteins anden danske roman er forrygende litteratur om at gøre sin pligt eller forfølge sin lyst

I Norge trækker Karl Ove Knausgård for tiden alle overskrifter med sin provokerende og voluminøse selvbiografi. Det er uden tvivl et originalt projekt, men om det også er god litteratur, kan man sætte spørgsmålstegn ved.

God, ja, ligefrem forrygende god litteratur skrives derimod af den lidt yngre Trude Marstein (f. 1973). Hun påkalder sig ikke samme opmærksomhed hos journalister, hun er ikke sensationel, for den prosa, hun skriver, er beslægtet med en velkendt, meget fin og lang tradition i europæisk litteratur. Hun skriver rytmisk, musikalsk med et veludviklet sprog, der fryder og forfører, og på en måde er hun alt det, Knausgård ikke vil være.

Allerede sidste år fik danske læsere mulighed for at lære hende at kende. Den digre roman "Weekend" var en fremragende skildring af henved 100 forskellige personer samlet til en fødselsdag i højsommeren. Fortælleren skiftede gang på gang synsvinkel fra den ene person til den anden og efterlod et komplekst indtryk af tilværelsens enhed og mangfoldighed.

Den nye roman forløber ligeledes over nogle få dage, denne gang en weekend i begyndelsen af sommeren. De næsten 100 synsvinkler fra "Weekend" er reduceret til to, som der så konstant veksles imellem. På skift følger vi ægtemanden Vegard, der med sine tre piger rejser op til familiens hytte for at begynde sommerferien, og hans hustru Heidi, som tilbringer tiden sammen med sin nye elsker. Hendes affære foregår selvfølgelig i hemmelighed. Heidi opdigter mere eller mindre overbevisende forklaringer over for familien i forsøget på at blive så længe som muligt sammen med sin elsker. De har indlogeret sig på et hotel i byen for at spise, drikke og have lidenskabelig sex med hinanden, så simpelt og så kompliceret er det.

Trude Marstein er fænomenal til at gengive Heidis liderlighed, så den fremstår som en sanselig besættelse. Forfatteren dømmer ikke sine personer, det overlader hun klogt til læserne. Hun nøjes med at fremstille to jævnbyrdige synsvinkler på et mangeårigt ægteskab, der ikke længere er så passioneret, som det engang var.

Hvor Heidi desperat forsøger at beruse sig i nuet, men ikke undgår tankerne om, hvad Vegard og børnene laver på samme tid et andet sted, så går Vegard drømmerisk, sentimentalt rundt og tænker på parrets fortid og andre kvinder, han føler sig tiltrukket af.

Det er Trude Marsteins store fortjeneste, at fremstille Heidi og Vegard som to almindelige mennesker, der har svært ved at være nærværende i det liv, de lever. Denne springen frem og tilbage mellem her og der, nu og dengang, demonstreres helt ned i den enkelte sætning. De plages begge af skyld, dårlig samvittighed, jalousi, og ikke for ingenting har bogen titlen "Intet at fortryde".

Hvordan bogen ender, skal jeg ikke afsløre, men ingen vil fortryde at læse den til ende. Der er så absolut tale om en uendelig rig bog på præcise sansninger og vedkommende refleksioner. Hver eneste side har sin berettigelse i det omfattende, nuancerede billede af to mennesker i ægteskabelig krise. Oversættelsen er sikker og næsten fejlfri. En af årets bedste og mest imponerede bøger.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Trude Marstein: Intet at fortryde. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 378 sider. 299 kroner. Tiderne Skifter.