Der er ting eller fænomener, man ikke kan begribe uden at se dem fra flere vinkler. Spørger man folkene bag det danske tidsskrift ”Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik” forholder det sig i særdeleshed sådan med klodens tilstand. Og i den 600 sider lange seneste udgave af tidsskriftet kommer forfattere, digtere, naturvidenskabsfolk, billedkunstnere, litterater og filosoffer til orde om det, der er gået hen og blevet en folkesag.
Blandt de 74 bidragydere til det nyeste nummer er nulevende mastodonter som den tyske filosof Peter Sloterdijk og nobelprismodtageren Peter Handke. For længst afdøde forfattere og videnskabsfolk, som amerikanerne Susan Fenimore Cooper og Charles Sanders Peirce er også med. Billedkunstnere som Francisco Goya. Og der er også bidrag fra spillevende naturvidenskabsfolk fra det hjemlige som biolog og klummeskribent i Kristeligt Dagblad Michael Stoltze. Den ”hat”, det hele er samlet under, er et kritisk blik på menneskets forhold til naturen.
I skønlitteraturen har den såkaldte ”økokritik” fået vind i sejlene, og den er også til stede i ”Ny Jord”, blandt andet repræsenteret ved tekster af yngre forfattere som Lea Marie Løppenthin og Liv Sejrbo Lidegaard. Men der er en grund til, at ”Ny Jord” har undertitlen ”tidsskrift for naturkritik” og ikke ”tidsskrift for økokritik”, siger ansvarshavende redaktør, journalist og MA i humanøkologi Jeppe Carstensen.
”Økokritikken er centreret omkring de æstetiske fag. Men vi vil gerne komme de andre discipliner i møde, og give plads til tekster skrevet af biologer, filosoffer, geologer, botanikere og historikere. De får oftest plads i fagblade, hvor en slags gummistøvleæstetik dominerer, men det giver noget andet, når de redigeres ind i en sammenhæng, hvor der er et andet fokus på æstetikken,” siger han.
”Ny Jord” udkom første gang i 2015 og er på fire år vokset betragteligt i omfang. Idéen udsprang i sin tid af en samtale mellem en gruppe universitetsvenner om klima, natur, miljø og særligt om ”den antropocæne tidsalder” – en betegnelse, der bruges om den tid, vi lever i, hvor mennesket har sat sit aftryk overalt på kloden. Titlen er tyvstjålet fra et dansk-norsk tidsskrift, der udkom sidst i 1800-tallet. Heri var, præcis som i det ”nye” ”Ny Jord”, tekster fra forskellige discipliner. Men det var også et tidskrift med et højt litterært niveau, og Knut Hamsuns ”Sult” blev publiceret her først.
”Det gamle ’Ny Jord’ ville det teknologiske fremskridt, men også alt, hvad det moderne indebar. Dengang skulle alt effektiviseres til menneskets fordel, for det var der, man dengang mente, vi skulle hen. Med vores udgivelse forsøger vi at vende betegnelsen ’ny jord’ om. Vi har, i forlængelsen af antropocæn-tesen, fået ’en ny jord’. Men hvordan forholder vi os til det, og hvad er det for en civilisation, vi har fået?,” spørger Jeppe Carstensen.
Her spiller det åndelige perspektiv en vigtig rolle. I det nye nummer er der blandt andet fagtekster om kristen mystik af blandt andre Aksel Haaning, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet og uddrag af den amerikanske forfatter Flannery O’Connors ”Et bedehæfte”.
”Jeg kender dig ikke Gud, fordi jeg står i vejen. Hjælp mig med at skubbe mig selv til side,” lyder en linje hos O’Connor, og spiritualiteten har en naturlig plads i en moderne naturkritik, mener Jeppe Carstensen.
”Vi har været igennem en affortryllelse i moderne tid, hvor vi har mistet den spirituelle fornemmelse for vores omgivelser. Men vi vil gerne forsøge at genfortrylle den affortryllede natur. Det gør man i høj grad ved at tænke så lidt i nytteperspektiver som muligt, og det er en del af en kosmologi, som vi har arbejdet med fra begyndelsen i tidsskriftsarbejdet. Det, ’Ny Jord’ skal, er at være en fælles øvelse henimod et verdensbillede, som er mere gunstigt for andre livsformer end mennesket alene,” siger han.
Tidsskriftet egner sig ifølge redaktøren bedst til ”klatlæsning”, selvom der medfølger et lille bogmærke til dem, der vil læse fra ende til anden. En del tekster er nyoversat udenlandsk litteratur, især tysk og fransk, og det har krævet sit at få tilladelserne til alting på plads. Oven i det kommer et gedigent researcharbejde med at finde de gode tekster, dybt nede i arkiver og biblioteksmagasiner. Som Jeppe Carstensen siger:
”Jeg har en biblioteksregning på 2500 kroner liggende et sted.”