Jesper Wung-Sung har skrevet et mesterværk

Jesper Wung Sung begejstrer læseren med varm og bevægende skildring af sin kinesiske oldefars og danske oldemors udfordrende liv

Den kinesiske menneskeudstilling i 1902 er en del af forfatter Jesper Wung-Sungs familiehistorie. I sin nye roman ”En anden gren” dykker han dybt ned i historien om sin kinesiske oldefar San Wung Sung og sin danske oldemor Ingeborg Danielsen. –
Den kinesiske menneskeudstilling i 1902 er en del af forfatter Jesper Wung-Sungs familiehistorie. I sin nye roman ”En anden gren” dykker han dybt ned i historien om sin kinesiske oldefar San Wung Sung og sin danske oldemor Ingeborg Danielsen. – . Foto: Mads Nissen/ritzau.

Det kan i dag være svært at forstå, at man i begyndelsen af det 20. århundrede udstillede kinesere i Tivoli. I udstillingskataloget fra 1902 kunne man angiveligt læse, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”.

De fremmede mennesker var en attraktion på linje med rutsjebanen. Man gik i Tivoli og kunne fornøje sig med at se på og måske endda røre ved de autentiske kinesere, der udførte typiske kinesiske gøremål i en lille kinesisk by, som man i bedste klondike-stil havde opført til lejligheden. I dag ville en så nedværdigende behandling af andre folkeslag være utænkelig, men dengang gennemførte man den uden blusel. Tivolis menneskeudstillinger er derfor en del af vores fælles historie og kulturarv.

Den kinesiske menneskeudstilling i 1902 er imidlertid også en del af forfatter Jesper Wung Sungs familiehistorie. I sin nye roman ”En anden gren” dykker han dybt ned i historien om sin kinesiske oldefar San Wung Sung og sin danske oldemor Ingeborg Danielsen.

Jesper Wung Sung begynder fortællingen med sin oldefars rejse fra Kina til Danmark. San Wung Sungs far og bror er forsvundet under bokseropstanden i Kina. Måske interneret eller dræbt af myndighederne. I et desperat forsøg på at skaffe bedre leveforhold for sin mor og sine små søskende rejser den kun 19-årige mand godt presset af en kinesisk embedsmand til Danmark for at arbejde i Tivoli under bizarre forhold.

I et parallelt spor følger man unge Ingeborg Danielsen, som vokser op i en dansk familie fra jævne kår. Hun arbejder hos Hofbager Olsen i Frederiksberggade, hvor hun sælger Ilwo-brød, sukkerkringler og wienersnitter i lange baner. Hun er køn og selvstændig og tiltrækker en del opmærksomhed fra de unge danske mænd. Interessen er dog ikke gensidig. Hun orker ikke tanken om at forlove sig med ordinære danske Rolf og etablere en lille familie. Hun er ikke lavet på metermål og tænker anderledes end størsteparten af sine jævnaldrende. Samtidig og måske også derfor føler hun sig ensom i en familie præget af en autoritær far og dominerende brødre.

Ingeborg er egentlig ikke interesseret i at komme i Tivoli, men en dag trækker hendes geskæftige kollega Henriette hende med; og her møder San og Ingeborg hinanden. De er gensidigt betagede og får etableret kontakt, men det er ikke let. For San må som følge af sine besynderlige arbejdsforhold ikke forlade Tivoli på noget tidspunkt; og man opsætter vagter for at forhindre kineserne i at forlade forlystelseshaven, når de har fri. Kineserne var, forstår man af romanen, nærmest interneret i Tivoli. Man har måske villet sørge for, at attraktionen kun kunne beses i forlystelseshaven. Høje hegn og strenge vagter er dog ikke nok til at holde San tilbage. Gang på gang bryder han ud af Tivoli for at holde stævnemøder med sin elskede Ingeborg. Deres kærlighed bliver dog mødt af stor modstand. I aviserne omtales kvinderne, som står i et forhold til de kinesiske mænd, som halvkvinder. Ingeborg må derudover lide den tort at blive forstødt af sin familie, der går så vidt som til at bestille voldtægter af hende for at få hende på bedre tanker. San og Ingeborg står dog fast på deres kærlighed og kæmper en hård kamp for at få livet til at lykkes på trods.

Uden at afsløre for meget kan man konstatere, at fortællingen ikke ender som i skabelonerne fra Hollywood. Hertil er den for realistisk. For San Wung Sung og Ingeborg Danielsen betalte også i virkelighedens verden en høj pris for deres kærlighed, der i samtiden blev udskammet som forkastelig. Det har krævet et stort menneskeligt mod.

Jesper Wung Sung leverer med ”En anden gren” en velskrevet og rørende fortælling, som åbner en nær og alligevel fremmed verden op for offentligheden og vækker læseglæden. Ikke blot fornemmer man overalt i romanen en stærk forfatter, som mestrer fortællekunsten, også hans timing er perfekt. For med sin skønne litterære iscenesættelse af sin families historie rammer Wung Sung direkte ind i et af tidens allermest brændende spørgsmål, nærmere bestemt hvordan vi i Danmark ser på mennesker af en anden etnisk oprindelse. Det allerbedste i den sammenhæng er vel, at man aldrig fornemmer en løftet pegefinger, men tværtimod glæder sig over hug til både fordomsfulde danskere og kinesere, der ikke evner at møde hinanden som medmennesker.

Det er smuk litteratur, der sætter problemer under debat og giver os et nyt og anderledes blik på danskernes historie. Meget mere kan man faktisk ikke forlange. Jesper Wung Sung har skrevet et mesterværk.