I næsten 30 år har Annelise og Alex Rye Clausen haft deres gerning som missionærer udsendt af Luthersk Mission, først i Tanzania og senere i Cambodja. Det har været et liv i “Kald og konsekvens”, som titlen er på deres bog om - med undertitlens ord - “Et arbejdsliv i international mission”.
Med formuleringen ”Et væld af rigdom” foretager parret på første side en indledende sammenfatning af oplevelser og erfaringer gennem årene. Taknemmeligheden fylder det meste. Som Annelise Clausen skriver hen imod bogens slutning: ”Når vi ser tilbage på de mange forskelligartede opgaver, vi har haft både i Cambodja og Tanzania, bliver vi glade. Vi ser, at meget er lykkedes. Mennesker er begyndt at leve med Jesus som deres faste holdepunkt”.
Hun lægger vægt på at fremhæve, at hun og hendes mand ikke selv har omvendt nogen. Nej, ”når troen skabes i hjerterne”, er æren alene Guds, understreges det. Overbevisningen om hans nærvær i det arbejde, der blev gjort, er afgørende for de to missionærer. I den virkelighed, som de med deres hjerter - og med deres livsgerning - bekender sig til, er det legitimt at bruge ordet ”under” om et resultat af en indsats. Meget bevidste er de om oplevelser af det underfulde.
Som Annelise Clausen bemærker, er det de gode minder, hun helst bevarer i erindringen. Og hun forsikrer, at hun har mange af dem. Hun har imidlertid ret i, at en erindringsbog ikke er ærlig, med mindre den giver en plads også til gjorte negative erfaringer. Dem har de nogle af. Og de får plads.
Annelise og Alex Rye Clausen fortæller redeligt og levende om, hvordan det er at være missionær. Vi kommer tæt på hverdagene, gengivet med megen lokalkolorit, tætte sansninger. Dog kan beskrivelserne ind imellem blive lidt for omstændelige.
Det er tydeligt markeret, hvem der skriver hvad - blandt andet markeret med små fotos af den forfatter, der er ”på”. Annelise Claussen tager sig af, hvad der betegnes som ”de fortællende afsnit”, mens ”de mere faktuelle” er betroet Alex Rye Clausen. Arbejdsdelingen er uden tvivl praktisk, men bryder i visse passager fortællerytmen.
Mest engagerende er skildringen af tiden i Tanzania. En tid, der - som Annelise Clausen skriver - ”vrimlede med gode, underholdende historier”. Af en anden karakter er, hvad der fortælles fra Phnom Penh i Cambodja. Disse beretninger er - som det bliver udtrykt - ”mere skrækkelige end gode”. En alvorlige krise, der rystede bibelskolen i byen, var opslidende. Men det negative står ikke alene. Og det ændrer angiveligt ikke ved, at parret var glad for at være i Cambodja.
Noget af det, der gør størst indtryk, er, hvad Alex Rye Clausen fortæller om indsatsen blandt masaierne i Sydtanzania. Oprindeligt opfattede han dem - og vel ikke uden grund - som en vild nomadestamme, der var uimodtagelig for evangeliet. Ikke desto mindre blev han gjort opmærksom på, at man manglede at bringe evangeliet til netop dette folk.
Og arbejdet gik i gang. Det var grænseoverskridende for Rye Clausen at rejse rundt langt ude i ødemarken hos masaierne, ”som bare få år tidligere havde været kendt for at slå fremmede ihjel som mandomsprøve”. Satsningen forløb meget bedre, end man kunne frygte. Det skønnes, at 5.000 masaier i Sydtanzania i årene fra 1992 til 1996 blev kristne.
En bizar oplevelse fra Tanzania refereres af Alex Rye Clausen. Han var med toget en nat, da det pludselig standsede med et brag og et ryk. Det viste sig, at en flodhest var påkørt og dræbt. Lokomotivet blev så stærkt beskadiget, at det ikke kunne køre videre. Ved det bål, som nogle af passagerne efterfølgende tændte ved siden af toget, blev der stegt lunser af flodhesten. Og hjælpetoget, der nåede frem om morgenen, kørte først videre, da hele flodhesten var spist.
”Kald og konsekvens” fremtræder som en meget realistisk skildring af tilværelsen som missionær. En tilværelser, der budt på hårdt arbejde og mange barske udfordringer. Men Annelise og Alex Rye Clausen var tilsyneladende aldrig i tvivl om, at de var, hvor de skulle være, overbeviste som de er om, at Gud har en plan med deres liv. Den bestræber de sig på at følge. At dette giver tryghed under alle forhold er en vigtig pointe i bogen.