Prøv avisen

Et festskrift der er en fest at læse

BØGER Sidste år fyldte Lolland-Falster Stift 200 år. Nu er der udkommet et imponerende festskrift om stiftets historie. Det er i sig selv en fest

Den 30. december 1803 udnævntes provsten ved domkirken i Roskilde, Andreas Birch, til biskop over Lolland-Falster, som dermed blev et selvstændigt stift. I anledning af stiftets 200-års-dag er der udsendt et imponerende festskrift, der både bredt og grundigt kortlægger dele af stiftets historie gennem redegørelser for kirken, kirkegårde, inventar og kalkmalerier.

Lolland-Falster adskiller sig på mange måder fra det øvrige Danmark. Biskop Holger Jepsen citerer i sit forord Laurids de Thura, der kalder Lolland "Et Dansk Eyland i det Baltiske Hav", og fastslår i den forbindelse, at kirkebygningerne henter deres inspiration fra områderne på den anden side af Østersøen. At han har ret deri forstår man til fulde efter endt læsning.

12 essays af vidt forskellig art er det blevet til. De er skrevet af højt kvalificerede fagfolk, der ikke et øjeblik har glemt, at et festskrift også skal læses af ikke-eksperter. Man får meget et vide. Og det er godt fortalt.

Bendt Thoft Nielsen og Charlotte Skibsted lægger for med en gennemgang af udvalgte kirkegårde, hvor der ikke blot lægges vægt på deres placering i landskabet. men også på de træk af skiftende tiders havekultur, de fremviser. Niels Ohrt redegør under titlen "Italiensk for begyndere" for to maleres alterudsmykninger. Den første er Albert Küchler, der regnes for en vore mindre guldalermalere, hvis altertavler bl.a. kan ses i Ballerup og Esbønderup, men hvis kopi af "begrædelsen" dvs. "Jesu gravlæggelse" af Perugio kan ses i Toreby. Det er i enhver henseende klassisk, hvor Stefan Viggo Pedersen med sit billede af "Forkyndelsen for hyrderne" fra 1925-26 vel har klassisk inspiration, men også viser en mere nutidig "blød modernisme". Om Eckersbergs alterbillede af nadveren fortæller Tine Nielsen Fabienke, hvorefter Sissel F. Plathe kortlægger de senmiddelalderlige altertavlers skæbne efter reformationen.

Carsten Bach-Nielsen tager sig af Frederik den Andens enke dronning Sophies anetavle i Nykøbing Kirke. Hun holdt et omfattende hof i sin lange enkestand (43 år) på Nykøbing, og Bach Nielsen får oprullet et stykke spændende Danmarkshistorie med forbindelser til den anden side af Østersøen. I 1600-tallet kom det på mode, at patroner satte deres tydeligt aftryk på deres kirker. Under titlen "Markering eller selvpromovering" opsøger Marie-Louise Jørgensen disse aftryk på stolerader, kirkespir og døre, prædikestole med mere.

Stiftets første biskop, Birch, fik en meget kort embedstid. Men hans efterfølger P.O. Boisen fik på en helt anden måde præget stiftet. Han blev boende i sin præstegård i Vesterborg, hvorfra han ikke blot styrede stiftet, men også drev seminarium. Hans sene efterfølger N.M. Plum bemærkede hertil, at Boisens virke mere havde karakter af "amtsskolekonsulent" end biskop. Og om ham og hans virksomhed og familie fortæller Niels Jørgen Poulsen levende.

Levende er også domorganist Svend Prips rundrejse til stiftets historiske orgler, hvorunder han begejstret beretter ikke bare om store orgler, men også om små finurlige instrumenter som f.eks. det lille orgel i Græshave Kirke, der er bygget i 1979 af proprietær, menighedsrådformand – og altså også orgelbygger P.G. Due. Prip fortæller med stor kærlighed og indsigt og perspektiverer sin fortælling, så man i virkeligheden får en indføring i orgelbygningens historie i Danmark!
Susanne Wennigsted-Torgard fortæller om krucifikser i stiftet – med en enkelt afstikker til Møn. Mest bemærkelsesværdigt er krucifikset fra Skovlænge kirke, som er totalt utilsløret i sin fremstilling af lidelsen. Hun stiller det over for Elmelunde-krucifikset, som betegner en anden yderlighed i retning af stilisering og skematik.

Og så følger to lange essays, først af Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen om de middelalderlige kirker, og derefter af Kjeld de Fine Licht om de nye, dvs. efter 1803. Det er endog meget spændende læsning, som ikke kun redegør arkitektoniske detaljer men placerer kirkebyggeriet i en bred historisk redegørelse. Sluttelig gennemgår Søren Kaspersen grundigt for stiftets kalkmalerier, deres historie, motiver og teologi.

Dette festskrift er ren lystlæsning. Man bliver klog og oplyst, og rigdommen af detaljer skygger aldrig for overblikket. Selvfølgelig ligger vægten på Lolland-Falsters mange kirker, men principielle problemer som datering af middelalderkirkerne, påvirkningerne sydfra, tilstedeværelsen af venderne – både som fjender og fastboende, får grundig omtale. Skriftet er en kraftpræstation, som vil interessere alle, der beskæftiger sig med dansk kristendom. Og så er bogen overdådigt illustreret: fotos af kirker, arkitekttegninger, kort, og et væld af kalkmalerier og krucifikser. Et storværk er det, som vi takker ærbødigt for.

Lolland-Falsters Stift 1803-2003. Tolv essays og opsatser om kirkelige kunstsager samt fem tegninger af Bendt Thoft Nielsen. 264 sider. Lolland-Falsters Stift. Nykøbing Falster 2004.

e-mail:kultur@kristeligt-dagblad.dk