Et flertal af europæiske kolonimagter vil tilbagelevere afrikansk kulturarv

Europæiske museer er stopfyldte med kulturgenstande, der er hjembragt fra Afrika i kolonitiden. Det bliver de måske ikke ved med at være

Maske fra 1600-tallet. Den er fra Guinea og er en del af samlingen hos British Museum.
Maske fra 1600-tallet. Den er fra Guinea og er en del af samlingen hos British Museum. Foto: Oronoz/Ritzau Scanpix.

For første gang siden kolonitiden erklærer et flertal af de største europæiske tidligere kolonimagter i Afrika sig nu klar til at levere større mængder af afrikansk kulturarv tilbage til deres oprindelseslande.

I hvert fald hvis kulturarven i sin tid er kommet europæerne i hænde på tvivlsom vis.

For nylig forpligtede alle de tyske delstater sig til at udarbejde retningslinjer for, hvordan afrikanske kulturgenstande på delstaternes museer kan blive ”repatrieret” i oprindelseslandene.

Allerede sidste år bekendtgjorde den franske præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig var klar til at tilbagelevere afrikanske kulturgenstande. Og siden sluttede både Holland og Belgien trop.

Dermed er Storbritannien den eneste store tidligere kolonimagt i Afrika, der endnu ikke er åben for en tilbagelevering af afrikanske kulturgenstande i større stil.

Det er ikke tilfældigt, at den nye åbenhed melder sig nu, vurderer ekspert i nationalarv og ph.d. i arkæologi ved University of London i Storbritannien Charlotte Joy.

”Den er et udtryk for et generationsskifte, som får mennesker over hele verden til at anfægte lovligheden af de tidligere kolonimagters handlinger. Og denne åbenhed kræver en fundamental ændring i kuratorisk praksis,” siger hun.

Kritikere har dog tidligere peget på, at såfremt vestlige lande skulle levere alle de kunst- og kulturgenstande tilbage, der oprindeligt var kommet det pågældende land i hænde på moralsk og etisk angribelig vis, ville museerne ende med at være tomme.

Men det argument giver Charlotte Joy ikke meget for. Museerne er i besiddelse af kolossale samlinger, hvoraf store dele i dag bliver opbevaret på lagre, påpeger hun.

”Ved at dele blot en brøkdel af deres samlinger kunne museerne udvirke en virkelig stor positiv social indflydelse og bidrage til en ny ligeværdighed, når det gælder kulturelle udvekslinger,” siger hun.

Grænsen for, hvilke museumsgenstande som bør repatrieres til eksempelvis Afrika, og hvilke der ikke bør, er dog ikke nem at trække, har den tyske kunsthistoriker Hartmut Dorgerloh tidligere udtalt:

”Hvor langt tilbage skal man gå? Tilbage til Romerriget? Mange af de kulturgenstande, som i dag befinder sig i Rom, blev i sin tid stjålet i Grækenland eller i oldtidens Egypten,” har han sagt til den amerikanske avis The New York Times.

Men det ér uholdbart, at mellem svimlende 90 og 95 procent af verdensdelens kulturarv i dag befinder sig uden for kontinentet, understreger den senegalesiske historiker og leder af Center for Afrikanske Studier på Columbia University i New York i USA Souleymane Bachir Diagne.

”Ingen anden verdensdel er blevet frataget sine egne frembringelser i samme omfang,” konstaterer han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle de afrikanske kultur- og kunstgenstande på europæiske museer skal tilbage til deres oprindelseslande:

”Men de afrikanske lande bør udvælge og få genstande af afgørende betydning tilbage,” siger han.