Prøv avisen
Bog

Et helt nyt blik på vikingerne

5 stjerner

Med både stort overblik og sans for detaljen har Jeanette Varberg skrevet et af de vigtigste værker om vikingerne

Siden begyndelsen af 1800-tallet har vikingetiden været dyrket som en særlig periode i danmarkshistorien. De dramatiske beretninger om de vilde krigere, som drog ud i verden for at kolonisere, handle, plyndre og erobre har både skræmt og fascineret. Derfor er der også skrevet utallige bøger om emnet. Men Jeanette Varbergs nye bog er anderledes end de fleste andre.

For det første er den primært kronologisk bygget op i stedet for tematisk. Den har ikke et kapitel om handel, et om kvindernes stilling, et om vikingeskibene, og så videre. Derimod er der tale om en fremadskridende fortælling, som binder alle temaerne sammen og dermed giver et godt overblik over, hvordan vikingernes verden ændrede sig i tidens løb.

For det andet dækker den en længere tidsperiode end de fleste andre bøger om emnet. Den begynder helt tilbage omkring år 300, hvor kristendommen er ved at blive den dominerende religion i Romerriget, samtidig med, at romerne i stigende grad bliver plaget af angreb af forskellige folkeslag ind over deres grænser. Og den slutter først omkring år 1100, hvor det første korstog netop har fundet sted.

Endelig for det tredje inddrager bogen alle de senere års mange nye arkæologiske fund og forskningsresultater, som er baseret på moderne naturvidenskabelige metoder: DNA-analyser, med videre.

Bogens vigtigste kvalitet er den fremadskridende kronologiske fremstilling, hvor alle de forskellige begivenheder og temaer sættes ind i en større sammenhæng. Dermed skabes et stort samlet overblik over perioden. Også for de læsere, som ikke i forvejen kender særligt meget til emnet. Det store overblik, som Jeanette Varberg demonstrerer, gør bogen til et af de vigtigste nyere værker om vikingerne.

Det har naturligvis altid sin berettigelse, som mange arkæologer og historikere gør, at dykke ned og specialisere sig i en bestemt skibstype, et bestemt slag eller en bestemt konge. Men kun hvis man ser de enkelte genstande, begivenheder og personer i et større kronologisk og samfundsmæssigt perspektiv, bliver de for alvor interessante. Det er imidlertid netop, hvad Jeanette Varberg gør. Det kræver bare en usædvanlig stor viden og et kæmpe overblik at gøre det.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvorvidt historien om vikingerne bør føres tilbage omkring år 300 og helt frem til ca. år 1100. Det giver imidlertid god mening, hvis man, som Jeanette Varberg, ser vikingetidens opkomst som en konsekvens af blandt andet Romerrigets sammenbrud. Ligesom det bliver relevant først at standse fortællingen ved den første korstog (1096-1099) i stedet for omkring år 1050 (hvor man traditionelt plejer at sige, at vikingetiden slutter), hvis man vælger at fokusere på de lighedspunkter, der var mellem vikingetidens togter og korstogene.

I sin fremstilling kombinerer Jeanette Varberg, som selv er arkæolog, både gamle og nye arkæologiske fund og resultater med de historiske skriftlige kilder, som man har kendt til i mange år. Det er jo yderst sjældent, at et ny historisk dokument dukker op. Til gengæld er antallet af nye arkæologiske fund og vores muligheder for at fortolke dem ved hjælp af moderne naturvidenskabelige og tekniske metoder stærkt voksende i disse år.

Ved at bruge de nyeste resultater fra arkæologien formår Jeanette Varberg dermed at sætte flere af de gamle historiske dokumenter i et nyt lys. Det gælder især for perioden ca. 500-986/87 (året for Harald Blåtands død), hvor forskellige nyere større fund og fortolkninger af disse kan forbindes med navngivne konger, som vi i forvejen kender fra de skriftlige kilder.

I løbet af bogen støder man engang imellem på forskellige formuleringer, som kan undre sig over, eller som kunne være mere præcise, ligesom der indimellem er nogle fortolkninger og vurderinger, som man kan diskutere.

Som et eksempel på det første kan det måske forvirre den læser, som ikke kender særligt meget til vikingetiden i forvejen, at der i det indledende afsnit både står, at vikingetiden traditionelt sættes til at begynde i slutningen af 700-tallet, og (fire sider længere henne) står, at vikingetiden vanligvis afgrænses til 350 år. Men der er vel aldrig nogen, der har sat vikingetidens afslutning til omkring år 1150.

Man får for eksempel heller ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor vikingeborgene Aggersborg og Fyrkat er med på kortet over ”de vigtigste byer og fundsteder fra vikingetiden i Skandinavien”, men derimod ikke de øvrige tre vikingeborge, som ligger inden for det nuværende Danmarks grænser: Nonnebakken, Trelleborg og Borgring.

De mindre uklarheder, der enkelte gange kan forekomme, ændrer dog ikke ved, at bogen giver læseren det store overblik, som er så vigtigt for at forstå sammenhængen i vores historie. Det er et af de betydeligste og mest værdifulde værker om vikingerne i mange år. Ethvert museum herhjemme, som beskæftiger sig med vikingetiden, burde have en ”Jeanette Varberg”.