Et helt særligt bidrag til kristen poesi

Helle S. Søtrup skriver skarpe og smukke digte om tro, samliv og samfund

Helle S. Søtrups ”Armeret med vinger” indgår sammen med ”Ørenlyd” (2018), ”Kyshånd” (2016), ”Audiens” (2012) og ”Send flere engle” (2011) i noget så sjældent som en kristen poetisk serie.

I alle disse værker er teksterne inddelt i fem undergenrer, nemlig ”Bøn”, ”Taksigelse”, ”Henvendelse”, ”Mellemværende” og ”Overgivelse”. Kan dette koncept umiddelbart virke lidt stift og formelagtigt, så overraskes man imidlertid af den sprogfornemmelse, psykologiske sans og raffinerede sociale kritik, der er i en lang række af Søtrups tekster.

Mest indtryk gør de satiriske digte om danskernes livsstil, der for eksempel med en pragtfuld Vita Andersen’sk underdrivelsesstil udstiller vort banale og vitaminfattige liv i tv-skærmens skær:

”I morges så jeg et program, / hvor en dame fortalte om sin datters selvmord, / mens en anden dame lavede tiramisu i baggrunden. / I går så jeg et program om nogle mennesker, der ville lære at danse, / men som blev sendt ud af programmet, inden de nåede at lære det. / I morgen har jeg planlagt at se et program / med nogle, der skynder sig at bage en kage. / Og måske et med nogle mennesker, / der bruger flere penge, end de har.”

Der er dog også digte, hvor empatien og den utopiske drøm om andre værdier end dem, man møder i fjernsynets underholdningsprogrammer, kommer til udtryk. Et smukt lille snapshot- og portrætdigt lyder:

”Tak til den ældre dame, / der mandag d. 12. maj 2014 lige efter åbningstid / kom skridende ud med sin rollator / på fortovet foran Netto i Jernbanegade / med intet andet i kurven end en halv liter sødmælk / og en stor og nærmest prangende pelargonie.”

Endelig har vi i Søtrups digtsamling en række enkle og smukke digte om kærligheden i en moden alder. Hør for eksempel denne fine sag:

”Jeg ved godt, at jeg ikke / er din største kærlighed. / Jeg er en del af det vi, / vi har valgt. / Jeg ved, du har andre længsler end denne. / At der blæser vildere vinde / gennem landskaberne / i dine drømme. / At der findes et dybere hav. / Jeg har kun / denne drøm. / Jeg ved, du ved det. / Men ved du også, / at jeg ved det?”.

Så ukunstlet, smukt og indsigtsfuldt kan der skrives om kærlighed fra en digter, der holder sig fuldstændig fri af tidens dominerende poetiske trends.

Overordnet kan jeg undre mig lidt over, at Søttrup til stadighed holder fast i det lidt stramme koncept med ”Bøn”, ”Taksigelse”, ”Henvendelse”, ”Mellemværende” og ”Overgivelse”. Det giver i nogle tilfælde nogle lidt kedelige og forudsigelige digte, mens man med digte som de ovennævnte virkelig ser, hvor stort et potentiale digteren har for at lave en vifte af forskellige digte om tro, samliv og samfund.