Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk er et stort navn i udlandet, hvor han høster ros og priser for sine romaner. Senest modtog han i går Danmarks største kulturpris, Sonningprisen, og en million kroner, der følger med den. Prisen bliver givet til en person, der har udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for europæisk kultur.
Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, der er Orhan Pamuks danske forlægger, er begejstret over valget af Pamuk.
LÆS OGSÅ: En forfatter, der bygger bro
Det er i den grad på sin plads. Han er en stor forfatter, der har en evne til både at skabe gode historier og overbevisende personer, men han er også med til at skabe forståelse mellem to meget forskellige kulturer gennem sit forfatterskab. I sit virke for-søger han at slå bro mellem Asien og Europa, hans bøger handler ofte om konflikten mellem traditionelle tyrkiske værdier og vestlig indflydelse, siger Johannes Riis og peger på, at der også er tale om en modig prisvinder.
Jeg var selv i Istanbul, da han i slutningen af april åbnede Uskyldens Museum, der også er titlen på hans seneste roman. Og der var konstant en livvagt i nærheden af ham. Det skyldes, at han har turdet have en holdning til for eksempel det armenske folkedrab, der går imod den officielle tyrkiske holdning, og det er altså ikke ufarligt. Jeg håber, at prisen vil give forøget opmærksomhed omkring hans politiske og kunstneriske virke, siger Johannes Riis.
Orhan Pamuk er først og fremmest dedikeret til den vestlige romantradition, og irske James Joyce er et af hans største litterære forbilleder.
Pamuk er særligt optaget af livet i et land mellem øst og vest og de kulturelle sammenstød, der opstår her. Og det er hans store styrke og gennemslagskraft i udlandet at kunne beskrive denne udvikling set med tyrkiske briller snarere end at være en stor folkelig forfatter i sit hjemland, mener Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Pamuk er respekteret blandt ligesindede intellektuelle. Men det er ikke mange, og blandt de almindelige tyrkere er han ikke stor. Han er svær at læse og kræver en del af sine læsere. Han vil aldrig blive en folkekær forfatter, siger Mehmet Ümit Necef, der også peger på, at Pamuk ikke har nogen officiel opbakning i sit hjemland.
Han er en kontroversiel figur i Tyrkiet, fordi han både i sine værker og artikler og ikke mindst i sine udtalelser har problematiseret den tyrkiske nationalisme og den tyrkiske stats officielle ideologis tabuer, som for eksempel det armenske folkemord og det kurdiske problem. Det har ligefrem ført til statsansattes afbrændinger af hans bøger. Og da han fik Nobelprisen i litteratur, var der hverken pæne ord fra præsident eller premierminister.
Ifølge Mads Rosendahl Thomsen, litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad og lektor ved Aarhus Universitet, har Orhan Pamuk en stærk litterær og politisk gennemslagskraft, dog uden at være en politisk forfatter.
Han har en uhyre spændende evne til at reflektere over verden i forandring, og hvordan skrøbelige eksistenser trækkes i fra flere sider, siger Mads Rosendahl Thomsen, der blandt andet har anmeldt Pamuks essays om romaner.
Pamuk skriver engageret i sin dobbelte egenskab af både læser og forfatter. Han tror på romankunsten og dens betydning i den nyere historie.